Nogle uger senere sad sad jeg og skrev en længere rapport på kontoret. Det foregik i halvmørke. Værelset i kælderen var kun oplyst af stearinlys på grund af noget arbejde med at få gjort strømforsyningen i området mere stabilt. Jeg bandede over alle mine slåfejl. Det bankede på døren og Collins kom ind.

“Goddag Viggo.”

“Hvad skylder jeg æren? Endnu en optræden i dårlig stil?” spurgte jeg sarkastisk.

“Nu ikke så spids. Jeg har en opgave til dig udenfor huset her. Vi har fået at vide at Steiner’s søster måske har kontakt med ham. Ser du: Han er af fin familie. Familien som er lavadelig, slog hånden af ham, da han gik ind i partiet istedet for at fokusere på sine studier. Han havde en ældre bror, som døde under et bombeangreb og var den som havde titlen, samt en søster. Hans forældre døde også under krigen. Hans søster lever tilbagetrukket i en villa helt ude ved en lille ny med navn Beidenfleth. Din opgave er at tage derud og pumpe hende for oplysninger.”

“Jeg kender hende ikke. Hvad får dig til at tro at hun overhovedet vil lukke mig ind?”

“Det har jeg sørget for. Før krigen drev hendes forældre en eksport forretning der solgte havenisser til mange lande. Heriblandt Danmark. Jeg har fået papirer forfalsket som giver indikationen af at du skal have nogle underskrifter og så får hun nogle penge. Ikke den store sum, men hun har ingen indtægt og spiser af formuen.”

“Hvor skal de penge komme fra?”

“Det skal du ikke tænke på. Det har jeg klaret.” Han hev en metalkasse frem. Indeni var der måske 20.000 kroner. En enorm sum. Jeg havde aldrig set så mange penge før.

“Det er endda med nye sedler efter pengeombytningen.” sagde Collins.

“Pengeombytning?” spurgte jeg.

“Ja. En ting Jeres land gjorde for at komme sorte indtægter lavet under krigen til livs. Det gjorde tingene lidt besværligt for mig. Jeg regner med at få dig kørt derud i morgen”. Som sædvanlig blev jeg ikke spurgt om jeg havde lyst. Collins viste hvor han havde mig.

Slukøret gik jeg op i krostuen hvor der var stille. Ute og Jutta sad og spiste rester fra frokost serveringen. Jutta spillede som sædvanlig en glad pige, mens Ute var mere nedslået. Hun havde fået nyheder fra Italien som ikke var opmuntrende. Da Italien skiftede side, var hendes mand udstationeret dernede. Hans deling var blevet omringet af partisaner og seneste nyt dernede fra var at han stadig ikke var fundet. Al den lidelse! Tog det ingen ende?

Jeg trøstede Ute. Hun var en slank dame på omkring 35 år. Hendes mørke hår var bundet op i en hestehale. En anden tid, andre omstændigheder måske og jeg kunne have været interesseret i hende selvom hun var ældre end mig.

Det blev sent for jeg fandt i seng. Beate var meget træt efter en lang dag så vi nåede ikke at være sammen den dag.

Næste morgen havde jeg taget mit flotte jakkesæt på. Jeg gik op i krostuen, hvor de faste beboere var ved at spise morgenmad. Beate stod over ved Gisela og snakkede med faderen, men stoppede op da hun så mig.

“Du er godt nok pæn i tøjet. Hvor skal du hen?”

Jeg gik over til hende og dæmpede stemmen. “Jeg skal ud og besøge Steiners søster for at finde spor.”

“Også dig. Jeg blev sat til at levere nødhjælpspakker til hende i håbet om at hun måske ville tale over sig. Det har ikke båret frugt indtil nu.”

“Vi ses senere.” Jeg havde lidt småtravlt, da Collins havde bestilt en chauffør til præcis klokken 10 og han var meget principfast omkring punktlighed.

En jeep kørte op foran pakhuset. Det var Brent. “Hop ind. Jeg hører at du skal lege spion.”

Vi kørte i stilhed ud til landsbyen. Den var ikke så ødelagt som selve Hamborg, men krigen havde også sat sine spor der.

Lidt udenfor byen et stykke væk fra den å som gennemskar byen, lå der et større hus. Det var næsten et gods. Familien havde drevet handel gennem flere generationer indtil krigen havde gjort en ende på forretningen og nu var der kun Steiner’s søster på adressen.

Jeg steg ud ude på vejen og gik op gennem den forsømte park som omgav huset. Der var helt mørkt. Brent kørte sin jeep ned af vejen og omkring et hjørne så han kunne observere på afstand uden at blive set selv.

Jeg gik op af den store hovedtrappe og bankede på døren.

Først var der tavst. Så lød der langsomme trin.

Døren gik op og en fedladen dame med mørkt beskidt hår åbnede døren. “Goddag. Hvad kan jeg gøre for dem?” En ånde med en stærk overtone af alkohol mødte mit ansigt.

“Goddag. Mit navn er Viggo Jensen. Er De Freifrau Steiner? Jeg repræsenterer rederiet Blå Stjerne. Jeg er kommet for at afregne deres seneste salg til Danmark, hvilket vi indtil nu har været forhindret i at få i orden på grund af krigen.”

“Ok. Kom ind.” sagde hun og lyste op med et smil som afslørede at hun heller ikke på dette område havde været i stand til at gøre noget ud af sig selv.

Vi gik ind i huset i de mørklagte gange og kom til en stue. “Vil de have et glas vin?” spurgte hun.

“Ja tak. Freifrau”

“Du behøver ikke at kalde mig ved min titel. Alt er forbi. Min mand, mine brødre, mine forældre. Alle er væk. Ingen er tilbage ud over mig. Kald mig bare.Gretel.” Hun skænkede et glas. Jeg tog papirerne frem, som hun underskrev og så gav jeg hende de 20.000 kroner. Hun blev glad og tømte sit glas i en slurk. Så lænede hun sig tæt ind til mig.

“Du aner ikke for megen glæde du har bragt mig. Jeg synes at du fortjener en belønning.” Hun begyndt at tage min jakke af.

“Men Gretel…..” sagde jeg.

Hun ignorerede mig. Hendes hånd fandt hurtigt vej ned mine bukser som hun knappede op og snart mærkede jeg hendes hånd om min pik. Jeg blev trukket ind mod hendes massive krop og følte at jeg var nødt til at gengælde hendes tilnærmelser så jeg kunne få hende til at tale over sig. Pludselig stoppede hun.

“Shhh. Du har ret. Lad os ikke gøre det her. Lad os gå op i soveværelset.” Hun tog min hånd og trak mig ud af stuen, ned af gangen og til hendes soveværelse.

Udover den massive dobbeltseng var der andre ting ved soveværelset som tiltrak sig min opmærksomhed. Gretel bemærkede det. “Jeg ser at du fornemmer at min afdøde mand lod sig styre af stærke kvinder som mig.” Hun trak mig ind til sig. “Hvad med dig? Kan du også lide stærke kvinder?”

“J..ja” svarede jeg tøvende. Jeg skulle jo have hende til at åbne op så vi kunne få noget at vide om hendes bror.

“Så tag tøjet af!!” Hendes stemme slog over i en bestemt tone.

Jeg smed alt tøjet.

“Hænderne om på ryggen!”

Aldrig så snart havde jeg adlydt hende før jeg fik nogle svære læder manchetter på, som hun forbandt med hinanden på ryggen med en kort kæde “Min afdøde mand Fritz krævede altid opdragelse. Det ser ud til at du har brug for det samme.”

Hun fandt et bredt læderhalsbånd frem. Det var udformet så mit hage blev presset op. Så fandt hun 20 centimeter bredt læderbælte frem som hun spændte omkring mit liv. “Åh. Det gør ondt. Det er stramt” klagede jeg. Hun svarede mig ikke, men løsnede manchetterne fra hinanden og istedet forbandt dem til bæltet via nogle ringe på bæltet i hver sin side.

“Ned på knæ!”

Med lidt hjælp kom jeg ned på knæ. Jeg fik et øjenbind af læder for øjnene. Jeg kunne høre hvordan hun gik rundt i rummet. Så fik jeg det af igen. Hun havde klædt sig af. Hun havde kun et svært talje-korset på. Hendes store bryster hang slapt ned over det og man kunne se hendes brede lår. Hun satte sig på sengen. “Kom herover og slik mig. Nu!” Jeg bevægede mig langsomt på knæ over til sengen og lod min tunge ramme hendes revne. Hun gryntede af vellyst og hendes safter fugtede mine kinder. Hun pressede mit hovedet ind mod hendes skød. “Åh. Det er næsten lige så godt som da jeg havde Fritz. Bliv ved”.

Hendes spændte op og begyndte at sitre. Hendes krop gav efter for en orgasme. Hun sank tilbage i sengen. “Åh. Jeg havde helt glemt hvor godt det var.”

“Kan du ikke befri mig nu? Jeg skal tilbage til Hamborg så jeg kan tage et tog tilbage til Danmark.”

“Du tror da ikke et sekund at jeg er faldet for din dækhistorie. Jeg ved godt hvorfor du er her. Ingen tænker på stakkels gamle Gretel. I vil alle sammen have fat i min bror. Du bliver her indtil jeg ved hvem som har sendt dig.”

“Ingen har sendt mig ud over mit arbejde. Rederiet….”

“Rederiet. Nej. Det er enten Amerikanerne, Englænderne eller Russerne. Jeg skal nok finde ud af det.” Hun rejste sig op og gik om bag ved mig. Inden jeg havde set mig om, havde jeg fået øjenbindet på igen. “Vent. Jeg kan forklare” protesterede jeg, men Gretel kom over og pressede noget mod min mund. Jeg åbnede den og mærkede hvordan en penislignede ting blev presset ind i munden. Den ramte næsten min drøbel og jeg hostede. Den var monteret på et læder-panel som blev bundet stramt om mit hovedet med en rem

“Du skal nok knække” sagde hun og førte mig over til sengen. Jeg blev lagt på ryggen og jeg mærkede hvordan hun placerede sig ovenpå mig, så hendes underkrop dækkede over mit hoved. Hun skulle til at gå igang da det bankede på døren.

“Hvem er nu det?” sagde hun og kravlede ud af sengen. Jeg hørte at hun gik ud af døren. Lidt senere hørte jeg stemmer og døren gik op.

“Hvem har du der?” spurgte en stemme og så gik det op for mig at det var Beate.

“En eller anden spion” svarede Gretel. “Rygterne i byen vil vide at din krostue er center for Amerikansk spionage her i Hamborg.”

“Det er et ondsindet rygte. Jeg er trofast over for mit land.” svarede Beate.

“Hvis du virkelig er det, kan du hjælpe mig med at knække spionen” sagde Gretel.

“Hvad er det han har på hovedet?”

“Det er en DILDO maske som min mand nogle gange bar. Den har en lille dildo inde i munden og en udenpå som jeg kan ride på. Tager du klemmerne? Enten knækker han eller også bliver han kvalt” Jeg mærkede hvordan at Gretel kravlede op på sengen. Hun placerede sig over mit ansigt. Jeg mærkede fugtigheden fra hendes våde revne. Så begyndte hun at sænke sin store krop ned over dildoen.

Beate tog fat om min pung og begyndte at massere den. “Vi skal malke spionen hel tom” sagde hun.

Havde jeg taget så meget fejl af Beate? Den pige som før krigen blev sendt til Danmark fordi hendes forældre ikke ville have hende med i BDM fordi de var imod den politiske linje som landet havde lagt. Var hun gået over på den anden side?

Beate vidste lige præcis hvordan at får de bedste følelser frem i en mand. Desværre rykkede Gretels mellemkød tættere og tættere på mit ansigt efterhånden som dildoen gled op i hende. Da den var helt oppe i hende fik jeg svært ved at trække vejret. Gretel begyndte at vride og dreje sin underkrop og hun stønnede tungt.

“Gretel. Hvorfor tror du at spionen er ude efter din bror og kommer her? I slog jo hånden af ham.”

Grete talte med en forpustet stemme “Det var mine forældre som slog hånden af ham. Jeg måtte stiltiende acceptere deres beslutning, men min far var faldet af på den, så jeg lavede stadig forretning med ham. Det må have kommet de allierede for øre”

“Jamen. Døde han ikke under krigen? Jeg hørte at han forsvandt ikke så kort tid før at det hele brød sammen”

“Du spørger for meget. Er du sikker på at du er Tyskland tro? Brug klemmerne”

“Det kan være ligemeget. Jeg er blot bekymret hvis vi slår ham her ihjel og han viser sig måske slet ikke at være spion” Pludselig mærkede jeg at Beate tog fat omkring min brystvorte og så blev en klemme sat på. Hvilken smerte! Jeg skreg men dildoen i min mund og med Gretels underkrop hvilende på mit ansigt blev det kun til en undertrykt dyrisk lyd.

“Det var noget som virkede. En mere” sagde Gretel stønnende.

Snart kom en klemme på den anden brystvorte. Jeg skreg af smerte og Gretel lo. Mit ansigt var gennemvædet af hendes safter og jeg kunne dårligt få vejret.

“Måske skulle vi finde et reb og gøre ham færdig, når jeg har fået udløsning” stønnede Gretel. Jeg mærkede hvordan hendes tunge krop begyndte at sitre. “Åhhhhh.” stønnede hun og hendes underkrop spændte op.

Beate havde taget munden i brug og snart fik jeg udløsning. Hendes kyndige hænder så til at jeg blev helt udtømt.

“Så er han blevet tilfredsstillet” sagde Beate

“Ja. Jeg kan heller ikke mere.” svarede Gretel og rejste sig forpustet. Da hun havde sat sig op i sengen tog hun dildo gaggen og øjenmasken af. Jeg så nu at Beate havde en Røde kors uniform på. Hun så faktisk sexet ud med den på. Gretel sad i sengen iført sit svære korset, der kæmpede en brav kamp for at holde hendes mave slank.

“Jeg vil gerne høre hvem du arbejder for.” sagde Gretel.

“Jeg arbejder for rederiet.” svarede jeg udmattet.

“Sludder. Beate. Hent rebet ude på gangen. Vi ender festen her.”

I det samme blev døren slået ind. Brent, Collins og to soldater kom ind. “Grib dem.” sagde Brent.

Gretel prøvede at gøre modstand, men snart havde Gretel hænderne omme på ryggen og var iført håndjern. Beate stak hænderne frem og fik også håndjern på.

Collins tog en læderhætte frem. Jeg genkendte den. Det var sådan en at jeg havde haft på. Den fik Gretel over hovedet. Hun protesterede. Brent holdte dildogaggen op og viste den til Collins.

“God ide. Så slipper vi for at høre på hende.” Brent gik hen til Gretel og pressede dildoen ind. Gretel hostede men var ude af stand til at gøre modstand. “Tag hende ned til min jeep. Vi har sted at gøre af hende med henblik på videre forhør.” sagde Collins. Gretel blev trukket ud af døren. Vi kunne høre hendes undertrykte skrig et stykke tid. Jeg blev befriet.

“Det var ikke meget vi lærte om Steiner via hendes søster.” sagde Brent. Han gik hen og låste Beates håndjern op. “Viggo. Du må undskylde Beate’s dobbeltspil. Vi var lidt usikker på hvorvidt at du var i fare så vi sendte Beate ind.”

Jeg kom udmattet på benene. Beate fandt mit tøj. “Jeg håber ikke at det var for slemt”

“Hvad gør I med Gretel? Hvis hun er i ledtog med sin bror, så skal hun for retten” spurgte jeg.

“Jeg skal nok sørge for det, når den tid kommer” sagde Collins. “Indtil videre holder vi på hende og vil udsætte hende for forhør indtil hun forhåbentlig taler.”

Da jeg havde fået tøjet på og vi gik udenfor kunne jeg se at jeepen med Gretel og de to soldater var 500 meter nede af vejen. I det samme hørte vi et skud. Vi kastede os alle ned på jorden. Jeepen stoppede og de to soldater hoppede ud med deres rifler klar til at besvare ilden. Jeg kunne se at Gretel sad i bilen. Vi krøb i dækning bag en mur. Der gik noget tid, så kom der en lastbil med en deling soldater. Da de havde sikret området, gik Collins ned til dem. Han så trist ud da han kom tilbage.

“Gretel er død. Nogen skød hende på lang afstand. Jeg gætter på at det var for at forhindre at hun talte over sig.”

Det var en skuffelse ovenpå de mange anstrengelser vi havde gjort os for at få oplysninger om Steiner’s opholdssted.

Vi kørte tilbage til kroen og da jeg lå i sengen, tænkte jeg over hvor let det kunne have været gået galt, men også over hvorfor at nogen tilsyneladende vidste at jeg var derude. Vi måtte have en forræder blandt os. Det måtte jeg tale med Brent om imorgen.

Thank you for rating this article.