Det blev Lørdag. Det var ikke som i dag hvor man regner Lørdag som en fridag. Jeg skrev et brev til min mor, men udelod ting som kunne bekymre hende. Derefter stod det på arbejde. Vi arbejdede ude på marken, da Eigil kom hen og bad mig om at følge med. “Vi skal flytte nogle ting over i laden” råbte han til Søster Agnes, som var sammen med børnene på marken.

Vi gik over til laden. Da vi kom indenfor i et værkstedsrum låste han døren. “Vi har ikke brug for andet selskab end os to. Kom herover og tag din overalls af.” Jeg havde været der længe nok til at vide at man ikke sagde Eigil imod.

“Du skal have dette lærredstøj på. Ræk hænderne frem.” Det var en trøje som skulle lukkes på ryggen. Jeg stak hænderne ind i ærmerne. Eigil lukkede trøjen på ryggen med nogle spænder. “Hvad er det, vi skal lave?” “Jeg skal fortælle dig lidt om mine gamle arbejdspladser på Livø oppe i Limfjorden, når tiden er rette.”

Eigil var blevet færdig med at lukke jakken. Den var tung at bære. Jeg syntes noget var galt.” Jeg tror ikke trøjen passer. Ærmerne er for lange.” Eigil svarede mig ikke, men tog fat i nogle læderstropper for enden af ærmerne jeg ikke havde tænkt over før. Han førte dem på kryds så mine arme blev ført ind til jakken og bandt så stropperne sammen på ryggen. “Hvad er det her?”

“Det er en spændetrøje. Det er for at vi begge kan hjælpe hinanden uden at komme til skade. Det er for din egen skyld. Det er nyt for dig og sikkerhed kommer først.” Han tog mine underbukser af. Derefter tog han fat i nogle læderstropper som hang forneden på trøjen og førte dem mellem mine ben så de gik på hver side af mine private dele. “Følg med over til briksen og læg dig ned”

Jeg var blevet noget utryg med det hele, men fulgte med. Jeg lagde mig ned støttet af Eigil, så jeg lå på ryggen.

Da bankede det på døren. Eigil gik hen og åbnede og forstanderinden kom ind. “Nå bror. Hvad har du gang i?”

“Jeg er ved at lære Viggo op til et blive en god dreng.”

“Ja. det kan jeg se. Lås døren.”

Jeg var forbløffet. Her sad jeg med nøgen forneden og forstanderinden greb ikke ind. Hun gik om bag mig og jeg fik presset mundstykket ind i munden. Eigil havde taget sin gummihandsker på og begyndte at massere mig. Jeg rødmede på grund af forstanderindens tilstedeværelse, men kunne ikke undgå at få stiv pik.

“Han ser så frisk og dejlig ud. Spred hans ben og hold dem.” Eigil spredte min ben og holdte dem i et jerngreb. Forstanderen satte sig på knæ og lod sin mund glide ned over min pik. Det var skønt og skræmmende. Det var noget helt andet end Eigils gummihandsker. Jeg fik udløsning næsten med det samme. Forstanderinden sørgede for at ikke en eneste dråbe gik til spilde. Hun rejste sig og tørrede sig om munden. “Så nu har jeg vist hvad man gør. Så er det din tur.” Eigil hjalp mig op fra briksen og fik mig ud på gulvet hvor jeg blev presset til at hvile på mine knæ. Forstanderinden fjernede mundstykket, men straks efter fik jeg et andet slags mundstykke ind. “På anstalten havde man patienter som ikke ville spise. Derfor udviklede man dette mundstykke så man kunne fodre dem med en ske. Mundstykken blev spændt fast og forstanderinden holdt mit hovedet fast imens at Eigil lynede op og placerede sig foran mig med sin store pik strittende ud af hans overalls. 

Eigil pressede den ind i røret og jeg kunne mærke den salte smag brede sig i min mund. Han førte den længere ind og jeg var lige ved at få den i gal hals. Jeg hostede. “Brug din tunge, som jeg gjorde” opmuntrede forstanderinden.

Eigil førte sin pik frem og tilbage i min mund imens jeg prøvede at bruge min tunge. Det var svært og jeg følte det næsten som om at jeg skulle kaste op. Eigil kom med et grynt og jeg kunne mærke væsken brede sig i min mund. Jeg hostede, men Eigil tog sin hånd og klemte mine næsebor sammen så jeg kun var i stand til at trække vejret gennem munden, så jeg måtte drikke hans væsker.

Eigil trak sig ud. Forstanderinden tog en kop og hældte vand ned i røret så jeg kunne få noget af drikke.

“Viggo. Du er en sådan god dreng. Hvis du opfører dig godt i en hel uge, så skal jeg sørge for at du kun skal sove med tvangs handskerne, men jeg vil se god vilje fra dig. Er det forstået?”

Jeg nikkede.