Det var en dag i november. Jeg var 15. Min mor var faldet på vej til arbejde og var kommet på hospitalet. Det så ud til at blive et langt sygeleje. Mine mindre søskende var hos min moster, men de havde ikke plads til flere. Jeg blev fulgt til toget af præsten. Det fløjtede fra damplokomotivet og togstammen rykkede sig brat, så damen på den anden side af kupeen var ved at tabe sit brød.

Vi kørte i evigheder. Da jeg mange år senere kørte turen i bil, kunne jeg ikke forstå at turen havde føltes så lang dengang, men vi var i det herrens år 1936 og toget havde slet ikke de hastigheder som tog fik senere.

Min far havde været nødt til at søge mod København, da savværket lukkede. Min mor var alene med os børn, men det var umuligt i længden. Mine mindre søskende blev sendt til min moster og hendes mand, som boede på landet, men jeg havde kun få år tilbage i skolen og derfor blev jeg ved med at bo hjemme, da jeg kunne passe mig selv imens min mor arbejdede. Dvs. indtil hun faldt på vej til arbejde og brækkede både ribben og højre ben. Allerede svag på grund af åndedrætsproblemer skulle hun på sanatorium efter hospitalet. Jeg kunne ikke være alene hjemme jævnfør sognerådsformanden og præsten foreslog at jeg så skulle bo på Sankt Matilda søstrenes børnehjem og gå i skole der indtil jeg havde fået min realeksamen. Jeg havde altid været den boglige i familien.

Turen var lang og det var sen aften da jeg kom til den provinsby hvor børnehjemmet lå.

Her tog en af søstrene imod mig. Søstrene havde en gammel Ford T ladvogn hvor der lige kunne sidde 2 personer. Jeg blev guidet op på ladet og søsteren satte sig ind ved siden af chaufføren, som præsenterede sig som Eigil. Vi kørte ud af byen og langs vandet. Det var et meget øde område og jeg tænkte på hvor langt jeg ville være nødt til at gå for at komme i skole hver dag.

Vi kom til nogle bygninger. Det var et gammel kloster med nogle opgraderinger. Der var en portnerbolig til Eigil og nogle lader.

Da bilen stoppede hoppede jeg af ladet med min kuffert der rummede alle mine ejendele og jeg fulgte søsteren op på kontoret hvor forstanderinden der også var nonne arbejdede. Her fik jeg at vide at de var glade for at få en dreng til stedet. Det var ikke et stort sted. Der var 4 drenge og 6 piger spredt ud over forskellige aldre. De gik meget op i det boglige og en af nonnerne var faktisk en universitetsuddannet lærer inden hun havde fundet sit kald og var blevet nonne, så den del af mit ophold havde man tænkt på.

Jeg blev ledt ind til et bad. Mit eget tøj blev fjernet og jeg fik udleveret undertøj, en trøje og en overall som jeg skulle bære, når der var markarbejde, hvilket fandt sted på 3 af ugens dage. Man havde på grund af de få elever og 2 nonner sat på til hver undervisningstime fundet at 2 dage pr. uge var rigelig til at få os igennem pensum.

Jeg blev fulgt op til spisesalen hvor jeg hilste på alle de andre børn. Vi indtog aftensmåltidet i stilhed idet at det var reglen. Efter det blev vi fulgt til vores værelse. Jeg skulle dele værelse med en dreng på min alder som hed Hans.

Vi sov i vores undertøj. Jeg satte mig op i sengen og skulle til at ligge mig ned da hans sagde at vi skulle vente på søstrene. En søster kom ind. Hun præsenterede sig som Agnes. Hun satte sig ned og vi bad alle en bøn før at det var tid til at vi skulle sove. Hun bad os så om at lægge os ned på ryggen. Et lidt sært ritual tænkte jeg. Hun gik hen til en skuffe og tog nogle ting ud. "Vi arbejder her på stedet med at skabe sunde unge mænd og derfor skal I sove med tvangs handsker på, så I ikke misbruger jer selv. Djævelen er iblandt os og han søger de svage og unge som han vil lede i fordærv."

"Er det virkelig nødvendigt" spurgte jeg.

"Ja. Alle børnene her sover med dem på. Vi prøver at undgå fysisk afstraffelse som man ser det på andre børnehjem og derfor vil vi hellere forebygge end at straffe når det går galt."

Mine hænder blev ført ind handsken. Ved håndroden var der en læderrem, som blev strammet så det var helt umuligt at trække dem ud. Enden af læderremmene blev bundet til sengen så jeg kun kunne løfte mine hænder 10-15 centimeter fra sengen. "Sådan. Så kan du sove trygt." sagde hun og trak dynen op over mig.

Hun gik over til den anden seng. Hans fik også handsker på. "Godnat." sagde hun da hun gik ud af døren.

"Hvordan skal jeg kunne sove sådan her?" spurgte jeg Hans. "Det vender du dig til. Hvis du skal tisse, så er der nattevagt på. Det er Eigil, som passer bygningen med drengene, men ham møder du om lidt alligevel."

Lyset var blevet slukket og jeg lå og prøvede at sove. Døren gik op og en mørk skygge kom ind. Vedkommende rykkede en stol over til min seng. "Shhh. Vær stille. Mit navn er Eigil og jeg er din bedste ven, hvis du føjer mig og din værste fjende, hvis du laver ulykker." Han trak dynen ned.

"Hvad laver du?" Det føltes forkert.

"Rolig nu. Jeg skal vel ikke indberette dig til forstanderen. Vel". Han trak underbukserne af. Jeg mærkede at han havde nogle svære gummihandsker på. Han følte på min pik. En finger pressede på mit bagerste hul.

"Stop. Det gør ondt."

"Skal jeg tilkalde forstanderinden?"

Jeg tav. Jeg mærkede hvordan han masserede min pik og pungen. Det var på en gang skrækindjagende, men der var også en mærkelig rar følelse. Min pik blev stiv og jeg følte at jeg blev stakåndet. Pludselig sprøjtede det og en behagelig kuldegysning mærkes ned af min rygrad.

"Se. Det var ikke så slemt. Desværre har du gjort din seng våd. Vi må se hvad søstrene siger i morgen tidlig." Han trak min underbukser op og lagde dynen på plads.

Han gik over til Hans, som fik samme tur. Hans stønnede sagte, da han kom.

Eigil sørgede for at alt væsken blev tørret af og forlod værelset efter at have lagt dynen på plads.

Det tog lang tid før jeg faldt i søvn.

Næste morgen kom søster Agnes ind. Hun rynkede brynene da hun havde befriet os fra vores handsker som blev lagt i skuffen igen, men sagde ellers ikke noget.

Dagen var en arbejdsdag. Vi var ude på marken hele dagen. De mindste på 10 år og derunder legede mere end de arbejdede. Vi andre gik med et lugejern. Det var ikke slemt og stemningen var god. Det blev tid til aftensmad og snart sengetid.

Da jeg kom op på værelset lagde jeg mærke til at der var ændret på min seng. Da jeg fjernede dynen var der brede læderbælter under dynen. Søster Agnes kom ind sammen med Søster Evita. Vi sad i sengen i vores undertøj og bad vores aftenbøn. Derefter bad de mig om at lægge mig ned i sengen. Jeg gjorde som de sagde. Det brede læderbælte blev spændt om min mave og på bæltet ved benene var der manchetter som blev spændt om mine ankler. Jeg fik tvangs handskerne på som blev bundet til sengen. "Hvorfor skal jeg spændes ekstra fast?" spurgte jeg. "For at beskytte dig imod dig selv. Læg stille. Mavebæltet skal strammes." Søster Agnes spændte bæltet. Jeg trak vejret ind så det ikke ville blive så stramt, men det havde Agnes regnet ud. Lige så snart jeg pustede ud, trak hun hårdt til. "Av. Det gør ondt."

Hun lagde hånden på min skulder. "Jeg ved det. Det gør mig ondt, men det er for din egen skyld". Hun puttede dynen omkring mig og de forlod værelset efter at Hans havde fået handskerne på og var puttet.

Hans rømmede sig da Agnes var gået. "Viggo. Du skal lade Eigil gøre sin ting. Det kan gå galt hvis du ikke føjer ham. Der er også gode ting. Han deler slik ud, når søstrene ikke ser det."

Nogle timer gik. Eigil kom ind og tog dynen til side. "Jeg kan se at de har lagt dig i seler, men jeg skal nok hjælpe dig." Jeg mærkede hvordan hans gummibeklædte hænder fandt sin vej ned i mine underbukser og snart masserede han mig imod udløsning."

"Jeg vil ikke." Jeg prøvede at få mine hænder fri.

"Men du kan ikke gøre noget" Han rejste sig og gik ud af rummet. Jeg faldt til ro. Han havde givet op, men snart efter kom han ind i rummet igen. "Jeg sagde jo at du skulle være stille imens jeg gør dig en tjeneste. Løft dit hovedet"

Jeg løftede hovedet og han trak en læderhætte ned over hovedet. "Det er en beskyttelseshætte, som vi bruger til unge som gør skade på dem selv. Der er også mundstykke med en bideskinne og knebel til så vi ikke skulle høre på deres skrig når de sad og rokkede i tremmesengene på anstalten og slog deres hoveder ind i sengerammen." Han spandt remmene til hætten og bideskinnen blev presset ind i min mund. "Mmmmfff" Jeg kunne ikke sige noget. Han befølte nu mine private dele med gummibeklædte hænder. Min pik blev stiv. Jeg mærkede hvordan en af hans fingre pressede imod mit bagerste hul. "MMMMmfff" Det gjorde ondt.

"Slap af og lad som om du skal på toilettet. Så bliver det nemmere." Jeg gjorde som han sagde og pludselig smuttede fingeren ind. Han blev ved med at massere mig og jeg fik udløsning igen."

"Se hvor nemt det er. Jeg skal nok tørre dig af, men jeg er bange for at du har lavet et lille bremsespor i sengen. Vi må se hvad søstrene siger i morgen". Han dækkede mig til. Han gik over til Hans som lod ham massere ham uden protester.

Næste morgen kom søstrene ind. "Åh. Viggo. Vi hørte at du var blevet urolig i nat og begyndt at gøre skade på dig selv. Nu må du beholde den polstrede hætte på for din egen beskyttelses skyld. Det har nok været for meget for dig med din mors sygdom." De løsnede mig fra læderremmene og tog mundstykket af. Jeg turde ikke sige noget om Eigil og hvad han gjorde. Jeg følte det forkert og var bange for hvad der kunne ske. Jeg var nødt til at bo her for at afslutte min skole.

De andre børn kiggede da jeg kom ned til morgenmaden med den polstrede hætte på, men det var hurtigt glemt. Det var skoledag og det var rart. Søster Miriam var dygtig og jeg følte virkeligt at en time med hende svarede til 3-4 timer henne i landsbyskolen.

Dagen kom til ende. Vi blev lagt i seng og fik handskerne på. Søster Agnes strammede læderbæltet med sine sædvanlige undskyldninger og vi lå i mørke. Eigil kom ind og jeg fik mundstykket i. Jeg lod ham passivt gøre hvad han havde lyst til. Han havde vundet. "Se. Det er jo godt for dig. Tænk hvis jeg ikke var her. Som belønning må du hjælpe mig over i laden på Lørdag."

Næste dag var det arbejdsdag. Dagen foregik uden begivenheder. Hvordan skulle jeg overleve opholdet? Der kom brev fra min mor. Opholdet på sanatoriet ville tage mindst et halvt år og så ville jeg have bestået skolen. Jeg måtte få det bedste ud af det.