Foråret kom til Idaho. Debbie passede sit arbejde. Når hun havde fri, gik vi lange ture i skoven iført regnfrakke og støvler. Nogle gange besøgte vi Karen og Iris. Andre gange gik vi blot for at nyde naturen. Jeg passede mit selvstudie, men den dag nærmede sig hvor at vores veje skulle skilles. Vi var begge klar over at forholdet ikke kunne vare ved. Teknisk set begik hun en kriminel handling ved at skjule en flygtning. Vi havde fået at vide at Karens stedbror havde fået kontakt til min mor og papirarbejdet nu var i orden, så hun ville få forældremyndigheden det øjeblik, jeg satte foden ned i staten Californien.

Karen og Iris skulle hente en elev i Californien. De ville tage mig med dertil, hvor Karens stedbror så ville møde mig sammen med min mor. Et par dage før prøvede jeg for første gang siden jeg kom til Debbie mit gamle tøj. Noget var blevet for småt, så vi købte noget nyt tøj oppe i Bonners Ferry som var den nærmeste landsby.

Den morgen kom da jeg skulle afsted. Jeg havde lige fået undertøj på da Debbie kom ind med den orange heldragt. Debbie forklarede. “Indtil du kommer til Californien, er du i fare for at blive taget med til Missouri, da de nok ikke vil godkende en dom om forældremyndighed fra en anden stat. Derfor skal du se ud som om at du er på vej hertil som elev for at vække mindre opmærksomhed.”

Det kunne jeg godt forstå.

Vi hørte de to kvinders varevogn komme kørende og jeg omfavnede Debbie og vi græd begge en tåre. Hun havde lært mig så meget omkring voksenlivet på så kort tid. Det var stort set som Pastor Benett ville have skrevet det. Jeg kom til Idaho som en dreng og forlod Idaho som en mand.

Karen og Iris viste mig hvor jeg skulle sidde. Der var to sæder i varerummet, som var boltet fast. Der var en stålbøjle i bunden som Karen forklarede at de forbandt fodlænker til. Jeg satte mig i stolen og tog h-selen på. Lidt sært, men som Iris forklarede så var det den bedste type sele når en del af eleverne skulle transporteres i spændetrøje.

Debbie kyssede mig farvel og døren til varerummet blev lukket. Iris og Karen kørte afsted. Jeg måtte tørre en tåre væk. Vi kørte længe. Landskabet ændrede sig. Det var ikke længere de nærmest uendelige skove, men det blev mere bart. Da vi nærmede os Bend var det åbne vidder. Kort før Bend kørte vi ind på en rasteplads. Karen kom om til mig og bad mig stige ud af varevognen. Nu skulle jeg ligne en typisk elev før vi checkede ind på det motel som de plejede at overnatte på. Jeg fik et bredt læderbælte på hvor der var manchetter på, så mine hænder blev låst fast til bæltet. Så fik jeg manchetter på mine fødder hvor der var en kæde imellem. Sidst men ikke mindst en læderhætte på som blev snøret tæt til hovedet hvorefter der blev sat et slags penisgag ind i min mund og en klap for øjnene. Jeg blev hjulpet ind i varevognen igen. Jeg kunne høre vognen starte. Pludselig blev jeg grebet af panik. Hvad hvis de ikke tog mig til Californien, men derimod til Missouri. Jeg fik beroliget mig selv. De ville jo ikke arbejde gratis og de havde fortalt hvordan Pastor Bennett havde lagt sig ud med branchen på grund af ubetalte regninger.

Hvor lang tid der gik kan jeg ikke fortælle men vognen stoppede. Jeg blev hjulpet ud. Jeg kunne høre svage stemmer og så blev jeg ført indenfor.

Klappen blev fjernet så jeg kunne se igen. Vi var i et værelse på motellet. Jeg blev lettet. Receptionisten som så ud til at være vant til gæster fra branchen fik nogle penge, hvorefter han forsvandt.

De førte mig ind i et tilstødende rum hvor der ingen vinduer var hvorefter jeg fik hætten og fikseringen af.

“Det gik fint. Receptionisten troede at der var tale om en overførsel til en af de mexicanske afdelinger siden vi kom fra nord og vi lod ham blive i troen. Her er noget mad du kan spise. Vi spiser på cafeteriet. Desværre er elever ikke tilladt derovre da andre gæster ville have svært ved at forstå unge mennesker i lænker.” De gik og låste døren. Maden var god. Det var godt nok en alternativ måde at rejse på, men bare jeg kom frem.

Kvinderne kom tilbage. Der var en del snak og døren gik op. Jeg fik en overraskelse. “Eliott. Hop ud af tøjet. Vi har besluttet at gøre det lidt rart for dig inden sengetid.”

Jeg tog tøjet af. I stedet fik jeg et seletøj på. Der var brede læderremme omkring skuldre og talje. Mellem benene var der også en læderremme hvor der var en metalring, som jeg kunne stikke min tissemand og nosser igennem. Jeg fik rejsning af at mærke læderremmen forneden. Iris og Karen førte mig ind til deres dobbeltseng. Karen lagde sig på ryggen og bad mig slikke hende forneden og jeg lod min tunge give hende revne en ordentlig tur. Hun stønnede og blev våd. Hun bad mig om at tage hende og jeg lagde mig ovenpå hende og førte min tissemand ind i hendes kusse.

Vi elskede indtil jeg fik udløsning. “Eliott. Du er så kær. Bare vi kunne have beholdt dig. Læg dig ved siden af.” Jeg flyttede mig og Iris lagde sig ovenpå Karen så de lå i en 69’er. De slikkede hinanden til orgasme.

Da de var færdige sagde Iris at hun også ville tages af mig. Jeg var ikke sikker på at det kunne lade sig gøre, men Karen rejste sig op og hentede bæltet med manchetterne og læderhætten. Snart lå jeg i sengen på ryggen i mørke med hænderne fikseret. Remmen mellem benene blev løsnet og jeg mærkede at de stak en buttplug ind i mig, hvorefter remmen blev strammet igen.

Jeg kunne mærkede hvordan at nogle hænder begyndte at massere min tissemand og pung. Jeg blev ophidset igen. En tunge ramte mine brystvorter og periodisk var der en som nev dem, hvilket gjorde en smule ondt, men også var meget pirrende. Pluggen begyndte at summe. Jeg fik næsten et chok, men så begyndte jeg at nyde det. Jeg var blevet stiv igen og jeg mærkede hvordan min tissemand gled ind i en varm kusse. Det måtte være Iris. Hun red mig mens pluggen begyndte at summe voldsommere. Jeg gryntede af vellyst. Mine brystvorter blev ved med at blive masseret. Jeg kunne ikke holde mig tilbage mere. Jeg fik en meget voldsom udløsning, hvor det føltes som om at jeg blev decideret malket til sidste dråbe.

Iris hoppede af og de lagde sig ved siden af mig. De slukkede for pluggen. Det havde været så dejligt. Jeg mærkede en dyne blive lagt over mig og penisgaggen blev taget ud samtidig med at manchetterne blev fjernet. Jeg var totalt udmattet og faldt i søvn med hætten på og pluggen siddende i numsen. 

Næste morgen blev jeg vækket og ført ud i et andet rum stadig med hætten på. Jeg fik seletøjet af, men bæltet kom på igen. Min hænder blev låst til bæltet med manchetterne og jeg blev guidet til at knæle på gulvet. De tog pluggen ud og jeg mærkede en anden slags plug blive ført ind. Den blev pumpet op, hvorefter jeg mærkede varm væske komme ind i min endetarm. Det var et lavement. Der gik lang tid og det var meget væske. Jeg fik krampe og gryntede protesterende da jeg ikke kunne sige noget på grund af gaggen.

Det stoppede jeg blev hjulpet på benene og over på toilettet. Her blev pluggen taget ud og jeg kunne tømme indholdet ned i toilettet.

Så kom hætten af. “Det var slemt.” sagde jeg.

“Ja, men køreturen er lang og vi har ikke mulighed for at stoppe. Tag et bad” sagde Iris.

Jeg tog et bad. Derefter var det tid til at få heldragten på, bæltet med manchetterne, fodlænker og læderhætten. Jeg blev guidet ud til varevognen og den kørte afsted. Vi havde kørt en halv time da varevognen stoppede og Iris kom ind i varerummet og tog læderhætten af. Jeg spurgte til resten af fikseringen, men hun svarede at det var et spørgsmål om at nå Californien så hurtigt som muligt.

Efter mange timer kom vi til statsgrænsen. Vi kørte en time, hvorefter vi holdt ind ved en rasteplads. Her fik jeg alt fikseringen af, samt heldragten. I stedet fik jeg mit eget tøj på. Vi kørte igen i mange timer før vi kom til Santa Clarita og kom til en trailer park hvor Karens bror ventede. “John” råbte Karen. “Karen” sagde John da vi var steget ud af bilen.

“Eliott. Min bror John vil følge dig ned til din mor som arbejder på cafeteriet på hovedgaden. Hun bor i en trailerpark ikke så langt herfra. Vi vil tage afsked da vi skal videre og hente en elev. Lev vel. Det har været en fornøjelse at lære dig at kende.”

Vi omfavnede hinanden, hvorefter de tog afsted. Det var meget bevægende og lige så bevægende var det kort tid efter da John præsenterede mig for min mor. Jeg havde kun været 5 år gammel da hun forlod Missouri, så der var meget at indhente.

Jeg vil ikke lægge skjul på at de næste år var hårde. Pengene var små, men vi klarede den og nu har jeg et normalt arbejde og er også gift. Dog vil jeg sige at uanset hvor længe jeg lever vil jeg aldrig glemme Debbie og hendes hytte i Idaho hvor jeg i løbet af kort tid blev voksen.

SLUT