Mens hun var ved at smøre madpakker havde han diskret tilsluttet det spionerende kamera, der næsten usynligt gik i et med væggen og hvis skarpe øje, som var rettet mod dobbeltsengen, ville kunne afsløre enhver detalje. Uden at fortrække en eneste afslørende mine, havde han akkurat som han plejede kysset hende farvel og ønsket hende god tur med veninderne. Han og børnene var i deres uniformer derefter i fælleskab draget af sted på spejderlejr.

Knap havde manden forladt lejligheden før hun satte sig ved sit tastatur. Hun havde ikke på forhånd kunne angive et præcist tidspunkt, da hun af erfaring vidste at manden og børnene nemt kunne blive forsinket. Hun ville ikke løbe den risiko og havde derfor aftalt at skrive, når hun endelig var alene. Hurtigst indtastede hun sin besked: "Kysten er klar". "Dejligt jeg er ved sprænges", skrev han efterfulgt af en skæv smiley og forlængede sin sætning: "Nummer 33 ikke?". "Akkurat – skriv når du holder foran min bygning, som vi har aftalt", havde hun uden tøven bekræftende repliceret.

Mens han sad bag rattet i bilen erindrede han samtalen på Skype. Hun havde fra første færd uden mindste strejf af blufærdighed, givet et sikkert indtryk af sine intentioner. Hun havde hverken i sit brugernavn eller på anden vis lagt skjul på det faktum, at hun var en gift kvinde. Dette havde tændt ham. Mens bilen passerede broen, kunne han igen mærke den pirrende lystfølelse; hun var en milf.
Chatten over Skype var hurtigt blevet tunet ind på planen om at mødes og havde afledt saftige deltaljerede beskrivelser om forbudte fantasier.

Hun havde delt længselsfulde fantasier, som han komplementerede havde fulgt med i. Realistiske beskrivelser havde ladet hende vide, hvordan hans pik havde rejste sig under samtalen. "Åh, du gør mig så våd", besvarede hun ham og han havde beordret hende til at finde sin største DILDO frem. "Uhm, sidder med den nu og tænker på dig. Må jeg stikke den ind?", nærmest tiggede hun ham. "Nej, ikke endnu – skriv noget mere først. Du kommer gående ned af den mørke markvej og ser den sorte kassebil holde ind til siden foran dig. Hvad sker der efterfølgende?". Bag skærmen havde hun – dog i jeg-form – ladet en mørk fantasi udfolde sig på skærmen.

Hun satte farten ned og så sig omkring i mørket. Der var ingen i miles omkreds og hun kunne mærke en ubehagelig paranoid følelse brede sig i kroppen. Den sorte kassevogns røde baglygter stirrede faretruende på hende. Hun tog sig mod til at passere vognen og skruede farten på sine skridt op. Idet hun krydsede vognens siderude, blev vinduet rullet ned. En mand med et bredt hvidt smil spurgte om, hvor han var. Han prikkede forklarende til sin gps og fortalte den var løbet tør for batteri. "Typisk" grinede han og fortsatte på nordjysk accent: "Sådan noget sker jo altid, når man er langt hjemmefra". Hun havde hjælpsomt peget mod nogle fjernliggende lysende prikker og forklaret, at det var den nærliggende by. Han havde spurgt hende nøjere ind til om hun vidste, hvor et specifikt hotel lå, idet han havde planlagt at skulle overnatte dér. Eftertænksomt havde hun overvejet den letteste vej for en fremmed person og med umagehed derpå givet sig god tid til en gestikulerende forklaring.

Pludselig var det blevet fuldstændig mørkt. Bagfra havde en lydløs skikkelse trukket en stofsæk ned over ansigtet på hende og gennem denne fornemmede hun et hårdt slag mod ansigtet, der med øjeblikkelig virkning skar sig smertefuldt gennem hende og var ved at få hende til at miste fodfæstet. Hun nåede ikke at ænse lyden af sidedøren på varevognen smække i, men oplevede at blive kastet hen af vognens gulv, mens hun fornemmede vognen køre afsted med høj fart. "Sådan, flot klaret", grinede den nordjyske accent rosende: "Bind hende". Vildt og blodigt havde hun forsøgt at kæmpe sig fri af de store hænders voldsomme behandling. Hun kunne identificere mindst seks hænder holde hende fast og kunne høre deres tunge liderlige åndedræt, da hun bagbundet lå fuldstændig hjælpeløs på maven.

Raslende lyde fra vognens hjul afslørede at de kørte på en grusvej, men end ikke dette tegn gav hende nogen idé om, hvor hun befandt sig. Efter nogen tid standsede vognen.

Hun blev trukket ind i et køligt rum, hvor en høj kutteklædt mand, fjernede posen fra hendes ansigt. Hendes udtværede mascara og rædselslagende øjne, lagde ikke skjul på at hun havde grædt og at hun var bange. Hun anede ikke, hvad der ville ske.
"Nu skal du høre skat – det her er planen", sagde han på en overraskende venlig måde og fortsatte: "Vi sætter dig af i byen i morgen tidlig". Hun åndede næsten taknemligt, men lyttede blegt til fortsættelsen: "Jeg forventer, at du nu gør dig flot og indbydende. I skabet hænger én kjole og på bordet der er make up. Desuden forventer jeg, at du vasker dig". Aldrig i livet tænkte hun. Manden der åbenbart kunne læse tanker, svarede: "Du slipper ikke fri, før du har adlydt. Du bestemmer selv". Herefter bandt han hende op, forlod rummet. Hun hørte lyden af låsen i døren blive drejet om. Der var ingen flugtveje.

Usikkert nærmerede hun sig skabet i hjørnet af det total aflukkede rum. Vinduerne var erstattet med jernplader, der aldrig lod lyset trænge ind. Dette efterlod rummet med en klam lugt af skimmelsvamp. Hun åbnede skabsdøren på klem og så foran sig en gennemsigtig sort selskabskjole, der givetvis ikke ville overlade meget til fantasien. Hun tog bøjlen, hvorpå kjolen hængte ud af skabet og studerede den indgående. Hun kunne mærke tårerne presse på. Hun snøftede modigt og snappede efter vejret. I hjørnet af rummet var en håndvask, hvorpå der lå klude og sæbe. Hun vaskede sig uvilligt og iagttog sin jomfruelige krop i spejlet. Hendes små bryster var krøbet sammen og hendes krop skælvede. Hun tog den velduftende parfume, der stod efterladt ved siden af vasken og sprøjtede den ud over sig. Hun mavede sig ned i den stramme udfordrende selskabskjole og satte sig foran bordet med makeup. Den knaldrøde læbestift dullede hendes naturligt rosa farvede læber op. Strøgene fra den sorte mascara kombineret med den malede sorte streg under øjnene fik hendes øjne til at fremstå med en karakteristisk skarp kant. Hun penslede sine øjenlåg med den sarte grønne farve, der stod forbavsende godt til hendes røde hår.

Hun hørte lyden af nøglen i døren, der tvistede låsen befriende op. Er du klar sagde den høje mand til hende. Hun kiggede nede i gulvet og nikkede. Igen følte hun tårerne presse sig på. Manden trak den allerede genkendelige stofpose ned over hovedet på hende og bad hende om at rejse sig. Hun hørte en skrammelende rullende lyd, der nærmede sig rummet, hvori hun befandt sig. Hun kunne ikke forestille, hvad præcis, der kunne afgive denne lyd. Hun mærkede tilstedeværelsen af andre personer i rummet og hørte den høje mands stemme bede de tilstedeværende om at gøre hende klar.

Hun blev uden modstand løftet op og lagt i vandret stilling på en kølig hård overflade. Hun mærkede, hvordan hendes ben i bøjet spredt stilling blev bundet fast til noget, der for hende føltes som det metalstativ hun kendte fra gynækologen. Hendes hænder blev lænket fast over hendes hoved i et læderagtigt materiale. Mændene der lydløst bandt hende kunne mærke og ligefrem se, hvordan hjertet forsøgte at flygte ud af brystet på hende. Det fik dem til at smile til hinanden.

Hun blev kørt ud af rummet og hørte lyden af de skramlende hjul blande sig med fortrin. Hun fornemmede en varme omslutte sin krop, da hun blev kørt ind i et nærliggende rum. Trods hendes manglende evne til visuelt at orientere sig, fornemmede hun at lokalet var stort. Den susende stilhed i rummet røbede tilstedeværelsen af åndedræt. Mange åndedrag. Det løb hende koldt ned af ryggen.

Tavsheden blev afløst af en høj symbolsk banken mod gulvet fra en stok eller en pæl. Det gav genlyd i rummet. Den indvarslende banken blev ledsaget af tilstødende bankende lyde, der blev kraftigere og hurtigere. Med et stoppede lydene. Det gav et sæt i hende.

Fodtrin nærmede sig stedet hvor hun lå og en hånd greb fat om struben på hende. Hun gispede frygtsomt. Hånden bevægede sig op mod hendes ansigt og hev atter den sorte stofpose af. Et skarpt lys skinnede hende direkte ind i øjnene og hun så kun en mørk skikkelse. "Uhm, lækkert", sagde den nordjyske accent, som hun tidligere på aftenen havde forsøgt at hjælpe: "Rejs hende op" beordrede stemmen. En motoriseret lyd begyndte at hæve det vandrette leje til lodret stilling og den nye position, gav hende mulighed for at skue ud over forsamlingen. Hun var omkranset af mænd i rødes kutter. Hun gøs. Bag ved dem var et omkransende bord opstillet, der efterlod hende i centrum. De bar alle og en på en stok, hvis håndtag var udskåret i træ og formede et hestehoved. Alle undtagen én – manden med den nordjyske accent adskilte sig fra de andre. Hans røde kutte var printet med et sort mønster, der på en måde virkede velkendt, men som hun alligevel ikke vidste, hvor hun havde set før. Hans stok adskilte sig på en måde, der fik hende til at synke en klump. Stokken var betydeligt tykkere end de andre og hovedet lignede ikke en hest, men en enorm metalpenis.

"Unge piger burde ikke gå alene ude om aftenen", sagde manden belærende, der tydeligvis var lederen af denne sektlignende kult: "Så vi vil give dig en lærestreg du aldrig glemmer. Tro mig, som du ALDRIG glemmer". Hun begyndte at græde og så ud over forsamlingen, hvor udstående folder på flere af mændenes kutter utvivlsomt afslørede deres brunstighed. Hun hævde nærmest hængt i luften på lejet og kun lænkerne havde gjort, at hun ikke var faldet til jorden. Det gjorde ondt og hun følte sig lettet, men bange da lejet igen med sin motoriserede lyd placerede sig i vandret stilling.

Historien var kort blevet afbrudt på dette punkt og manden bag skærmen havde bedt hende om at tænde sit webcam og onanere med sin dildo foran ham. Hun havde kort fortalt ham, hvor våd hun var og han havde liderligt svaret hende igen, at han allerede spillede sin pik.

Lederen af kulten havde med hånlige skridt bevæget sig rundt om lejet og ladet sin stok berøre hendes hud. Lyden af stokke der hamrede mod gulvet bredte sig ivrigt på larmende vis i lokalet. Hans stok pressede sig op under hagen på hende: "Er du klar?", sagde han med en ondskabsfuld tone og stokken tvang hende til at nikke: "Godt tøs. Jeg er glad for du er så villig. Men det var måske derfor du gik rundt der helt alene. Du vil jo gerne. Ikke sandt?". Igen tvang han hende til at nikke. Hun følte sig ydmyget over, at han udlagde det som om hun gerne ville. "Jamen, så er vi enige og jeg kan jo også lugte at din spermcontainer allerede drypper". Stille grin bredte sig i rummet. Han hævdede stokken op i luften og der blev på sekundet stille: "Sig du vil". Mente han det, var hendes første tanke. Det kunne hun da ikke. Aldrig! "SIG du vil" sagde han i en hårdere tone, da hun ikke svarede. Hendes tunge nægtede. "TØS – Sidste chance. SIG DU VIL" skreg han i ansigtet på hende. Hun begyndte at hulke, så mascaraen løb ned over kinderne på hende. "Nårh, se hun græder sørme. Det er da synd, når du nu så frivilligt har gjort dig klar til os", der var en kort pause: "Tøs tror du virkelig at tårer hjælper dig, hva?", sagde han denne gang på en ironisk ynkende måde, der fik hende til at skamme sig. "SIG DET!" Brølede han og hamrede sin stok ned i gulvet med en kraft, så det gav genlyd. Hun forsøgte at sluge sine hulk og fremstammede:"Je..je....". "Ja, tøs, er der noget du gerne vil sige?" afbrød han hende kort: "Je jejeg vil". "Sådan tøs. Dygtig pige. Vi skal nok få det sjovt sammen" grinede han spottende.

Hun mærkede igen, hvordan den metalformede penis bevægede sig hen over hendes krop. Hun lukkede øjnene i rædsel over forestillingen om, hvad hans næste skridt ville være. Et skrig oplyste rummet, da han nådesløst borede sit metallem ind i hendes vidt åbne underliv. "Du kan jo lide det", sagde han bekræftende, mens han bankede den ind og ud. Hun følte det som om hun var ved at sprænge i stykker. Tårerne der uden varsel løb ud af hendes øjne, slørede hendes syn. "Årh ja" hørte hun manden puste: "Tøsen er jo et pragteksemplar". Han hev sin stok ud af hende og gjorde tegn til at hun skulle vendes. Ved lyden af motoren forventede hun igen at komme op at hænge. Hun havde i midlertidig fejlbedømt situation – det oprejste leje, begyndte pludselig at dreje mod siden, således at hun i løbet af få sekunder nærmest kun hængte i sin bøjede fastspænde ben. Blod fossede ned i hovedet på hende og hendes alt for udspilede skede skreg af smerte. "Åben munden tøs" beordrede han og stak sit udyr ind i hendes rødmalede ludermund: "Sådan – sut så". Hun havde aldrig nogensinde tidligere haft en penis i sin mund, men med tanken hvordan man suttede på en is om sommeren, begyndte hun at sluge hans vulgære lem. Hun var ved at blive kvalt, da han udøste sin sperm i munden på hende og med hovedet i nedafstående retning, tvang hende til at sluge. Hun var ved at kaste op, hvilket blev kommenteret: "Dejligt at se dig kæmpe for det tøs. Du er god".

Tilbage i sin udgangsposition så hun manden hæve sin stok i vejret. Den var våd og havde antydning af blodrøde dråber, der stammede fra hendes indre. Hendes underliv gjorde afsindigt ondt. "Spænd hende op", sagde han krævende til de tilstedeværende mænd. Et øjeblik trak hun vejret lettet. Hendes kortvarige håb om at det var overstået lod sig dog mane til jorden af mandens stemme: "Tøs. Du skal nu servicere mine mænd".
Mændene havde sat sig tilrette det omfavnende runde bord. De havde således haft frit udsyn til hele misbrugsscenen, mens de havde, kunne nyde kolde drikke. "Hvem har kortet" spurgte manden ud i lokalet og en mand hævede sit kort op: "Arh – du starter der og bevæger dig herefter mod urets retning. Du må ikke sige nej tøs. Husk det".

Hun stod urokkelig i rummet ude af stand til at tage et skridt henimod den kutteklædte mand med kortet. "Jeg tror ikke tøsen selv vil gå", sagde lederen og to mænd rejste sig øjeblikkeligt fra deres pladser. Uden nogen form for hensynstagen slæbte de hende skrigende hen over det hårde stengulv og afleverede hende som en pakke ved manden.

Manden tog hendes bryst ind i munden og bed hende i vorten så hun jamrede sig. Hun kunne se hans sidemakkere smile lystigt og tage sig til skridtet. Han tog en gaffel fra bordet og stak hende i røven – der gik heldigvis ikke hul, men hun mærkede et jag af smerte blandet med en ubeskrivelig angst. "Læg dig hen over bordet med røven i vejret" sagde den dybe stemme. Hun turde ikke gøre andet end at adlyde. "UHM – god røv tøs", sagde stemmen og stak hende denne gang endnu hårdere med gaflen". "Du må ikke" bønfaldte hun ham. "Må ikke tøs. Må ikke hvad, hva?" sagde han i dyster og mørke tone. Hun turde ikke svare. Hun mærkede nu, hvordan gaflen stak sig ind i hendes balle og hvordan nogle varme bloddråbe løb ned over hende. Han grinede og rejste sig bag hende. Han slog hende med flad hånd på ballen: "du er sikkert jomfru ikke?". Hun nikkede og håbede på at dette svar ville skåne hende. Det var naturligvis blot en illusion, der øjeblikkeligt bristede, idet hans stive stang penetrere hendes anus. Hun klynkede og jamrede sig, men det virkede som om at dette blot gjorde mændene mere opstemte. En klistret varme spredte sig i røven på hende og blev afløst af et syngende højt klask. "Sådan tøs. Videre til næste". Sådan var natten fortsat som et langt marridt inden hun den efterfølgende morgen, som lovet var blevet sat af inde i byen.

"Uhm, du er så fræk. Virkelig. Jeg kan se du snart kommer", skrev han til hende. Han havde iagttaget hendes tiltagende stød med dildoen og kunne høre hende stønne. Han selv var kommet og beskrev dette for hende. "Bliv ved...det tænder mig for vildt", bad hun. Han hørte lyden af hende komme og gned sig tilfredst mod skridtet: "Skønt. Jeg håber at vi tales ved og måske mødes?", havde han skrevet. "I lige måde og afgjort. Men må smutte nu". Svarede hun og slukkede sit cam.

På halvvejen kastede han sit blik om på bagsædet, hvorfra en svag snorken bredte sig fra de sovende uniformerede børn.

Set i bakspejlet havde han måske været lidt naiv, for der havde utvivlsomt undervejs været adskillige pejlemærker, som ville kunne have givet ham anledning til mistanke.

Han havde træt sat til tilrette ved sin computer efter en lidt stressende arbejdsdag. Han fandt det afslappende at spille League of Legends, mens han kunne Skype med gamle venner. Det var i midlertidig ikke hans vante profil, der dukkede op på skærmen, da han ville logge på sin Skype. Han fik et sug i maven, da han læste brugernavnet "liderligmilf" og den næsten duplicerende emailadresse: "Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.". Samtalen om en voldtægt af en kvinde, havde været det mest dystre i den lange tråd på Skype og afløstes af forskelligartede fantasier, men han havde ikke læst dem alle. Han var på den ene side opstemt over denne helt nye side af hende og på den anden side efterladt chokeret bag skærmen. Han havde svært ved at tro det. Ville hun virkelig kunne finde på at mødes med fremmede mænd? Talrige tanker fór gennem hovedet på ham og han vidste ikke helt, hvor han skulle placere dem. Med fugtige håndflader og bankende hjerte lukkede han sin computer ned og lænede sig spekulativt tilbage i sin stol.

"Hvad laver du?", kvidrede hans kone, da hun så ham sidde passivt foran skærmen. "ikke noget særligt - hvad skal vi egentlig have til aftensmad?", havde han så henkastet som muligt spurgt.