Da hendes værkende krop vågnede næste morgen, følte hun en dunkende hovedpine, som om hun havde tømmermænd. Hendes krop var tung og hendes kusse hamrede som udnyttet bankekød. En ukendt trykkende smerte af udspilethed pirrede hendes røv. Hun befølte med sin hånd sin humørløse fisse, der var ophævet og som sveg ved berøring. Trods en stikkende lystfølelse, var hendes skede fuldstændig indtørret som en kedelig potteplante, der mangler vand. Hun kastede et blik på natbordet, hvor nattens overflødige SEXLEGETØJ kunne bevidne, hvordan hans lem og hænder skånselsløst havde overtaget hendes krops hungrende huller.

Hun rev sig velvilligt med og genkaldte sig de ukendte lyde hun havde afgivet, da hans hånd havde overtaget magten over hendes underliv. Trods de kraftige jag fra sit skød, famlede hun efter den ensomme DILDO på natbordet. Hun viste den vej til sin tørre ørkengrotte og lod den trods den svigende smerte presse ind i sit vægrende hul. Hun lukkede øjnene og tænkte tilbage på natten, mens hun trodsigt ignorerede og med stadig større kraft og hastighed bevægede dildoen frem og tilbage. Hun nød overraskende den pirrende smerte og fornemmede, hvordan hendes dildo efterhånden blev fugtig og mere medgørligt, tvang hendes brugte fisse til at tage imod. Hun trak sig om på siden, så hendes håndled samtidig kunne gnubbe den hovne klitoris. Hun indtog med behag dette øjeblik, mens hun lå der og fuldstændig glemte tid og sted. Hun kom i en svag orgasme og gav kussen lov til at tage et hvil.

Benene havde ikke lyst til at samarbejde, da hun ville rejse sig fra sengen. Det var som om de eksede under hende og hun følte sig kraftesløs. Hun haltede langs væggen i soveværelset og ud i badeværelset, hvor hun tændte vandet.

Hun så en kvinde i spejlet. Kvinden så træt ud og mørke render under øjnene, afslørede den manglende nattesøvn. Kvinden i spejlet stirrede på hende. Hun orkede ikke kvindens stirrende blik og gik i stedet ind under det varme brusende vand. Vandet løb ned over hendes utro kvindekrop, og befriede hende fra de afslørende rester af fremmede kropsvæsker. Et skænderi overtog hendes tanker: "Fuck du er en idiot" sagde hun anklagende til sig selv. Bemærkelsesværdig hurtigt gengældte hun rapkæftet den irettesættende stemmes udbrud: "Du kan selv være en idiot. Alle har en hemmelighed".

Hun selv var ikke engang nået den statistiske gennemsnitalder for førstegangsfødende i Danmark, men havde allerede to børn og levede en meget anderledes liv en de fleste af hendes de jævnaldrende veninder, som hun havde kendt siden gymnasietiden. Jævnligt hev de tilfældige mænd med hjem fra byen eller mødtes med forskellige uforpligtende venner, som de omtalte den type bekendtskaber. Flere af hendes veninder kunne blive meget enige om, at de ikke ville forpligte sig før de fandt Mr. Perfect. Deres kriterier virkede urealistisk høje og nærmest naive. Under sådanne samtaler, hvor hun ofte sad tavst, kunne de pludselig finde på at se på hende og sige: "Du er bare så heldig, at du har fundet din Mr. Perfect. Du aner ikke, hvor svært det er". Det var vanskeligt at benægte det sidste udsagn, men hun troede ikke på at der fandtes nogen Mr. Perfect eller Mrs. Perfect for den sags skyld. Hun mente, at det var et spørgsmål om prioriteringer og rummelighed. At hun for længst var kommet til den erkendelse, var måske dét, som gjorde hende heldig.

Hun kom fnisende til at tænke på bogen "hvor lagde jeg babyen" og huskede deres målløse ansigtsudtryk, da hun fortalte, at lignende scenarie havde udspillet sig i deres hjem. Grinende havde hun fortalt om, hvordan hun en nat var vågnet og panikslagen ikke kunne finde sin datter, der pludselig var forsvundet fra hendes bryst. Hun havde forfærdet vækket manden, som var begyndt at kigge under sengen, hvilket ikke gjorde hendes rædsel mindre. Da hun begyndte at kigge i dynebetrækket, havde hendes mand spurgt, hvad de egentlig ledte efter. Vores datter havde hun nærmest råbt og han havde med rolig stemme sagt: "Nårh, jeg troede det var dit ammeindlæg". Datteren lå i den sødeste søvn i sin tremmeseng, hvor hendes mand omsorgsfuldt havde placeret barnet, fordi hun selv var faldet i søvn, mens hun havde ammet datteren. Man skal nok have prøvet at have amme hjerne for helt at kunne forstå dét. I hvert fald havde venindernes falske latter afsløret, at de kun grinede med af høflighed.

Netop hendes erfaringer som mor, havde bragt hende til den konklusion, at det perfekte ikke fandtes. "Det perfekte menneske" – ledte hendes tanker videre til Jørgen Leth og den folkelige forargelse hans beskrivelser af sine seksuelle fantasier medførte. Sætningen:" Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret", var blevet total overfortolket og var mere end det etablerede Danmark kunne håndtere. Hun og manden havde joket med denne småborgerlighed, der havde ledt til at Leth samme år mistede sin plads som kommentator i tour de France. Så meget for kulturel frisættelse og seksuel frigørelse, tænkte hun sarkastisk.

Man kunne jo sagtens prædike monogami, når man valgte at leve som single til langt op i 30'erne og dermed havde carte blanche til uhindret at udleve alle de fantasier som man lystede. Hykleri. Hun havde taget et andet valg; at slå sig ned og få den familie, som hun ønskede og på ingen måde fortrød. Men hendes valg indebar også, at hendes seksuelle erfaringer var meget begrænsede. Skulle hun så straffes af de etablerede normsættende konventioner, der anså monogami som det eneste rigtige valg? Det mente hun ikke- hun nægtede ukritisk at følge strømmen og lade sig definere af dette konservative tankesæt. Der var forskel på kærlighed og sex eller der kunne være en forskel. Hun havde luftet diskussionen om monogami i venindekredsen og var klar over, at hvis de erfarede om hendes begyndende dobbeltliv, ville hun omend på en mindre skala sandsynligvis blive udsat for nogenlunde samme moralske fordømmelse som Leth. Derfor var hun nødt til at skjule sin hemmelighed.

Hun iagttog sporerne af de sidste røbende kropsvæsker forsvinde ned i afløbet sammen med enhver rest der måtte være af tvivl. Hun tørrede duggen af spejlet, da hun steg ud af badet. Hun kiggede overbevisende på kvinden i spejlet og sagde i en bestemt tone: "Bare så du ved det – jeg ville gøre det igen". Kvinden i spejlet smilede med et gådefyldt ansigtsudtryk tilbage.

Den rutineprægede tikkende lyd fra uret på væggen varslede mandens og børnenes snarlige hjemkomst. Hun skiftede sengetøjet i soveværelset og fik gemt sexlegetøjet væk. Bortset fra de rene lagner, der muligvis ville kunne undre hendes mand, var der intet i lejligheden, der kunne sladre om hendes hemmelighed. Når hun tænkte nærmere efter, kunne hun egentlig slet ikke forestille sig at manden overhovedet ville bemærke de rene lagner. Hvorfor skulle han det? Renset lagde hun sig tilfredst til rette på sofaen og malkede i stilhed den stadigt tilstedeværende følelse af ømhed i kroppen.