Tæppet rumler under mig. Det vipper lidt op, så jeg glider en lille smule til den ene side. Så bliver det vandret igen og rumler videre. Jeg åbner øjnene, men de forbliver lukkede. Prøver at vende mig om på den anden side, men tæppet holder fast i mig. Jeg kan ikke finde mine arme, rækker ud efter dem, men de er der ikke. Tæppet vipper lidt den anden vej, men jeg bliver liggende. Hvor er mine arme? Og hvorfor sidder mine fødder fast med vingummibamser og puddersukker? Jeg spørger: "Kan vi ikke åbne vinduet, her er varmt", men manden nede i den anden ende kan ikke høre mig. Jeg kan heller ikke høre mig. Må sove....

..... Der er helt mørkt. Jeg har hovedpine. Det føles som om jeg ligger på et gulvtæppe. Hvorfor gør jeg det? Jeg kan høre dæmpet musik. Det lyder som om det er tæt på og alligevel i et andet rum. Jeg åbner mine øjne men der er helt mørkt helt tæt på. Mine kinder og pande føles mærkelige, når jeg bevæger min mund. Det rumler. Tæppet bevæger sig i små korte ryk. Jeg er så træt. Lukker mine øjne.... De andre må feste videre uden mig....... falder hen.

..... Det er stadig mørkt. Jeg fryser. Det rumler ikke mere - der er helt stille. Jeg vågner og åbner mine øjne blot for at møde et mørke. Når jeg trækker vejret, kommer der en hul lyd lige foran min næse. Jeg ligger på et tæppe, et hårdt underlag. Nøgen og i fosterstilling. Mit hoved føles som en granitblok, og jeg er svimmel. Jeg vil rette mig ud, men hamrer fødderne ind noget hårdt, en tæppebelagt væg eller noget lignende. Hvor fanden er jeg? Mit ansigt føles underligt. Mine hænder ligger nede foran min mave. Jeg vil række mine hænder op for at mærke mit ansigt, men kan ikke. Når jeg prøver at flytte dem, kommer der en lyd af kæder. Nu kan jeg mærke der er noget hårdt om mine håndled. Jeg flytter min højre hånd op og mærker på det venstre håndled. Det er håndjern. Mærker videre - håndjernene er gjort fast til en kæde, der går rundt om min mave. Stramt. Prøver at trække kæden op ad maven - men mærker det trækker i noget mellem mine baller og ved siden af min pung. En anden kæde er sat fat i den jeg har om maven med den ene ende mellem ballerne og ført ned mellem mine ben og op ved skridtet og gjort fast der. Jeg har ikke en chance for at trække hænderne op nede fra skridtet. Jeg kan mærke nogle små hårde firkantede ting - det må være hængelåse.

Der er også noget om mine ankler - jeg ryster lidt på underbenene. Kan høre lyden af flere kæder og mærke de sidder godt fast omkring anklerne. Panikken begynder at tage sin spæde form nede i maven - som en knude. Prøver at bevare roen, men jeg trækker allerede vejret i korte stød. Jeg kan stadig ikke se en skid. Og hvad er der med mit ansigt. Prøver at puste ud gennem næsen - den samme hule lyd. Jeg har noget ned over hovedet der strammer. Bevæger min kæbe og kan mærke at den også er dækket. Drejer hovedet lidt rundt og kan høre lyden af et eller andet der sidder ovenpå hovedet. Trækker vejret ind gennem næsen og kan lugte læder. Det er en læderhætte jeg har på og den sidder rigtigt stramt. Øjnene er blændet af, så jeg ikke kan se noget.

Hvad fanden sker der? Hvor er jeg? Hvor er min kone? Panikken begynder at overtage....

"Lizette", råber jeg. Min stemme er hæs og knækker over. Stilhed. Prøver igen: "LIZETTE, HVOR ER DU"?

Stilhed.

Mit hjerte hamrer afsted. Får flyttet mig om på ryggen og prøver at sætte mig. Kæden der går ned mellem benene strammer, men ikke så det gør ondt. Jeg kommer kun halvt op, da mit hoved rammer mod noget hårdt. Jeg lægger mig ned igen. Får mig møvet om på den anden side og strækker benene ud. De når ikke langt, før de banker ind i noget andet hårdt. Mærker efter og kan mærke en runding. Nu ved jeg det - jeg ligger bag i en bil! Og har ikke den fjerneste anelse om hvad der er sket og hvor jeg er henne.

"LIZ, KAN DU HØRE MIG", råber jeg igen, men får kun stilhed som svar.

Prøver at samle mine tanker - prøver at huske. Hvorfor kan jeg ikke huske en skid af hvad der er sket forud for dette her? Hvem har placeret mig her og lænket mig? Jeg skylder kun penge til banken, ingen andre. Jeg har intet med stoffer at gøre og jeg har aldrig generet nogen. Så hvorfor er jeg her? Og endnu værre - hvor er min kone? Hvad kan jeg huske? Jeg tænker så det knager og kommer i tanker om noget med god mad og rødvin sammen med Lizette. Hjemme. Tænker længere bagud.... Vi har været uvenner flere gange det sidste stykke tid, hun har manglet mig, jeg har brugt mere tid med mine venner og hobbyer og arbejdet meget - og så har vi skændtes. Og sex har vi ikke haft i lang tid. Det snakkede hun om igår. Jeg fik en del rødvin kan jeg huske og hun lavede også en irsk kaffe til os. Hun var i godt humør, storsnakkende. Hun drikker ikke ret meget, højest et enkelt glas vin til maden, så jeg har drukket resten af flasken. Men vi snakkede og havde det rart. Det skulle have været forsoningsmiddag, hvor vi fik snakket ordenligt.

Den irske kaffe var god - men jeg må have fået for meget vin. Jeg kan ikke huske hvad der er sket derfra. Jeg husker synet af hendes ryg da hun gik på toilet på et tidspunkt, som det sidste.

Og kan huske jeg har drømt, men har jeg ikke ligget i min seng? Forstår ikke det her.

Noget rumsterer ved bilen - lyden af centrallåse der går op, får mig til at fare sammen. Det føles som en evighed, men så går klappen til bagagerummet op. Jeg kan mærke en kølig vind stå ind.

Jeg begynder straks med panik i stemmen: "Hvem er I? Og hvor er min kone? Hvad har I gjort af hende?"...

....jeg når ikke længere, da jeg får to hårde slag i den øvre del af maveregionen ved solar plexus. Jeg taber pusten og kæmper for at trække vejret igen. Noget bliver lagt ned over hovedet og omkring min hals. Jeg kan mærke koldt stål. Det er en kæde og den strammer med det samme ind til min hals og trækker i retning ud mod vinden. Jo mere der bliver trukket, jo mere strammer den og da jeg i forvejen kæmper med at få vejrtrækningen igen, føles det som om jeg er ved at blive kvalt - jeg støder fra med mine ben så jeg kan følge med. En hånd tager fat i min skulder inden jeg falder ud, så jeg lige når at tage fra med det ene ben og gør landingen udenfor blød. Jeg kan mærke og dufte græs. Kæden omkring halsen bliver slækket lidt. Jeg ligger på min højre side og kæmper for at få styr på vejrtrækningen, der er ved at vende tilbage. Undersiden af en sko placerer sig på min venstre skulder og presser mig om på ryggen. Jeg prøver at rette mig ud, for at kunne trække vejret dybt.

"Hvad sker der, hvad vil I? Hvor er Liz", spørger jeg igen. Jeg bliver med det samme ramt af et hårdt spark på mit højre lår. Jeg sætter i et hyl af smerte. Sparket var hårdt og det giver helt sikkert et blåt mærke. Men mere alvorligt er det ikke - men jeg tror det er meningen at jeg skal holde min mund. Begge gangene jeg har sagt noget er der faldet tæv af. Personen rumsterer ved mine fødder. Jeg kan høre et lille klik fra en hængelås. Der bliver lige med det samme trukket i kæden om min hals i en opadgående retning. Jeg følger med - kommer op på knæ - der bliver trukket endnu mere og jeg begynder at gurgle da kæden strammer om halsen, men det lykkes mig at komme op og stå.

En hånd tager hårdt fat i min højre overarm, samtidig med at kæden bliver holdt stramt om halsen. Personen står nu bag mig og begynder at lede mig fremad. Jeg går forsigtigt - kan jo ikke se noget. Selvom det er svært at høre alt gennem læderhætten, kan jeg høre vand der slår ind mod en kyst og kan ane lugten af tang. Vi er ved en strand. Græsset forsvinder under mine fødder og bliver afløst af fliser. Hånden har stadig fat i min overarm og styrer mig afsted. Jeg tør ikke sige noget - mit lår gør ondt og jeg er bange for at jeg ikke slipper så billigt næste gang.

Jeg bliver gelejdet op ad et trin og ind i et hus, med klinkegulv. Døren bliver lukket bag os og låst. Vi går videre i huset og drejer om et hjørne. Et ryk i kæden indikerer at jeg skal stoppe. Hånden presser mig lidt til siden og jeg kan mærke jeg støder ind i noget der hænger fra et loft. Det er en kæde. Hånden slipper min overarm og kæden om halsen bliver slækket. Der lyder en skramlen fra noget der lyder som en stol der bliver trukket over bag mig. En hånd på hver sin skulder trækker mig bagover og jeg sætter mig usikkert og famlende på stolen.

Personen går hen foran mig og begynder at rumstere med kæden mellem benene der var løsnet. Den bliver sat sammen igen med et klik fra hængelåsen. Mine fødder kan bevæge sig lidt, men der er maks plads til en afstand på 30-40 cm. Så bliver den ene hængelås foran min skridt lås op. Det er den der forbinder håndjernene til kæden om livet. Der lyder kort efter et klik igen og nu er håndjernene forbundet til den kæde der hænger fra loftet. Jeg begynder at panikke lidt og trækker vejret hurtigere igen. Hvad skal der ske? Tanken om hvad der kan være sket med min kone er lige ved at få mig til at græde af angst. Men jeg er nødt til at samle mig sammen. Jeg må finde ud af at gribe dette her an på det rigtige måde. Og først og fremmest finde ud af hvad de vil og hvorfor.

Lyden fra en lille elmotor starter op og kæden fra loftet begynder at trække mine hænder op og stopper først, da hænderne er oppe over mit hoved. Der bliver puslet ovre ved et bord på min højre side og personen kommer tilbage og stiller sig bag mig. Noget stof bliver presset mod min mund, mens en anden hånd presser hårdt på min kæbe for at tvinge min mund op. Jeg åbner reflektivt munden og en klud bliver presset ind i min mund og efterfulgt af noget der føles som en hård bold. Noget bliver ført om i nakken og spændt til så bolden presser sig længere ind i munden og presser stoffet derinde sammen. Jeg kan ikke sige en lyd og ydermere nu kun trække vejret gennem næsen.

Lyden af elmotoren kommer igen og det trækker atter i kæden. Jeg bliver tvunget med op og stå. Kæden trækker mig stadig opad. Og stopper først da jeg står helt oppe på mine fødder med hænderne strakt over mit hoved. Håndjernene strammer om mine håndled. Jeg klynker lidt af angst. Elmotoren summer lidt og jeg bliver trukket på på tæer. Elmotoren stopper. Jeg kan mærke at stålet borer sig ind i mine håndled så snart jeg prøver at komme ned på mine flade fødder. Jeg er tvunget til at stå på tæer for at håndjernene ikke skal skære sig ind i min hud. Kæden der blev lagt om halsen på mig, bliver løftet over mit hoved og smidt på gulvet med en tung raslen.

Det næste jeg kan høre er døren der bliver lukket og en nøgle drejet rundt og en pal der skyder ind og låser. Jeg er alene.
-----------------------------------------------------------
Når man står alene i mørke, lænket og det eneste man skal koncentrere sig om er at holde håndjernene så slække som muligt for at de ikke skal skære sig ind i huden, så myldrer tankerne og man mister tidsfornemmelsen.

Jeg er bekymret for min kone. Hvad er der sket med hende? Hvad har de, hvem de så end er, gjort ved hende? Hvor er hun? Smerterne for håndledene bliver nærmest overdøvet af knuden i maven af bekymring for Liz.

Mit hoved summer stadig, føler mig lidt svimmel endnu og jeg skal arbejde lidt for at holde styr på tankerne. Er nødt til at tænke længere tilbage. Har jeg generet nogle? Er det hjemmerøvere der snart kommer for at banke pinkoderne til mine kreditkort ud af mig - de må hellere end gerne få alle koderne, bare de fortæller mig at Liz har det godt og ikke er kommet noget til.

Jeg skifte knytter mine hænder og retter dem ud igen - må holde blodomløbet igang i fingrene. De summer allerede - dårligt tegn. For hver gang jeg knytter, kan jeg mærke kanten af stålet gnave i håndledene.

Prøver igen at huske hvad der skete da Liz og jeg havde spist. Kan det passe at nogen havde banket på døren? Var det Liz der åbnede? Eller var det mig? Det må have været mig - de må have slået mig ned..... tankerne farer rundt, men jeg må erkende, at jeg ikke kan huske det. Jeg kan ikke engang huske at det bankede på døren. Så slår en tanke ned i mig. Kan det være Liz selv der står bag dette? Kan det være hende der har kørt mig her ud og lænket mig? Jeg slår hurtigt tanken ud af hovedet. Hun ville aldrig gå så brutalt til værks. Hun ville aldrig gøre noget, der kan skade mig. Hun har aldrig brugt håndjern, men kun lædermanchetter. Og vores lege har altid været indenfor aftalte grænser, som lige kunne skubbes en anelse, hvis stemningen havde været der 100%. Det her ville hun aldrig gøre - og slet ikke lade mig stå alene, lænket på en måde, hvor jeg kunne komme til skade. Det var helt sikkert nogle andre og det var alvor. Men hvem? Og hvorfor?

Pludselig kan jeg høre en nøgle blive stukket ind i nøglehullet og drejet rundt. Døren bliver åbnet og personen kommer ind i rummet. Jeg har ingen anelse om hvor lang tid der er gået, men jeg er træt i fødderne og jeg har smerter i håndledene og hænderne. Personen går forbi mig og lige efter kan jeg høre elmotoren summe. Kæden slækkes en anelse, så jeg kan komme ned og stå på mine flade fødder. En enorm lettelse. Kæden slækkes lidt mere, så armene lige kan komme 10 cm længere ned. Jeg kan mærke at skuldre og albuer er blevet ømme af at være i den samme uvante stilling i lang tid. Personen går om bag mig, løsner remmen og fjerner gummibolden fra min mund og trækker kluden ud. Selv mine kæber er ømme af at have været tvunget op i lang tid. Der bliver puslet til højre for mig.....

"Liz, er det dig", spørger jeg forsigtigt.

Der bliver stille et øjeblik. Så kan jeg høre en svagt skrabende lyd fra bordet - og sekundet efter eksploderer det hele i smerter fra slag, med noget kraftigt og fleksibelt. Jeg kan høre et sus hvergang det flyver gennem luften, det er noget hårdt men bøjeligt og det rammer mig på mine sider i højde med lænden - et sindsygt smertefuldt sted at blive slået. Jeg skriger af smerte, prøver at rykke mig væk fra slagene, men personen følger med og bliver ved med at slå. Jeg prøver at sparke ud, men kæden mellem benene forhindrer det. Så stopper slagene endeligt.

Jeg står og trækker vejret hurtigt og hver gang jeg puster ud, kommer der lidt paniske lyde med. Helt sikkert ikke Lizette og helt sikkert én, der ikke gider høre mig snakke. Jeg beslutter mig for at holde kæft - jeg skal nok blive spurgt, når der er brug for at høre på mig.

Nu står personen foran mig. Noget rundt bliver presset mod mine læber. Det er et sugerør. Jeg klemmer læberne sammen, men personen vipper insisterende med sugerøret mod mine læber. Jeg er ved at få mit normale åndedræt tilbage. Min lænd og områderne over hofter smerter og minder mig om, at det nok er bedst at føje personen. Jeg lader sugerøret glide ind mellem læberne og suger meget forsigtigt, klar til at spytte ud, hvis det smager forkert. Det er koldt vand. Jeg skal lige til at suge lidt kraftigere, da sugerøret bliver hevet ud af munden igen. Jeg når kun lige at blive fugtet i munden og det øverste af halsen. Og jeg er SÅ tørstig.

Noget bliver presset mod mine læber igen. Denne gang er det ikke sugerøret, men noget andet. Fingeren følger med ind mellem mine læber - jeg kan fornemme følelsen af noget skind mod læberne - en handske. Så bliver fingeren fjernet og jeg kan omgående mærke det jeg har fået i munden. Det er en pille. Jeg spytter den ud, så jeg kan høre den lander på det hårde gulv et par meter foran mig. Fanme nej....

Afregningen falder kontant. Det er tunge, hårde slag med den samme genstand og slagene rammer samme steder som før og falder med få sekunders interval. Jeg får ikke tid til at trække vejret helt ind, mellem mine skrig. Denne gang bliver de ved lidt længere, det føles som om at glødene syle bliver presset ind i huden på mig og huden brister....

Til sidst får jeg sagt i et skrig: "Ok ok.... jeg skal nok.....", inden sidste slag falder med ekstra kraft der får det til at sortne for mine øjne. Så stopper slagene.

Jeg kan høre personen længere foran mig. Pillen bliver vist samlet op fra gulvet. Samme finger igen, presser pillen ind i munden og lige efter kommer sugerøret. Overvejer hurtigt om jeg skal gemme pillen under tungen, men hvad skal jeg gøre af den bagefter. Spytter jeg den ud, vil det blive opdaget og jeg tør ikke tænke på straffen. Siderne på min overkrop smerter sindsygt. Jeg suger noget vand op og synker pillen sammen med vandet. Suger mere vand og bliver ved til beholderen - det må være en flaske - er tom.

Flasken bliver stillet på bordet og personen kommer over bag mig. Atter bliver bliver kluden tvunget ind i munden på mig, efterfulgt af gummibolden. Remmen bliver strammet om nakken på mig. Det her giver ikke mening. Hvis ingen kan høre mig, hvorfor så det her? Jeg når ikke at tænke længere inden jeg hører elmotoren og mærker at jeg atter bliver trukket helt op på mine tæer igen. Håndjernene begynder omgående at gnave i min hud omkring håndledene. Jeg er oppe og stå på tæer igen - jeg hyler lidt panisk men lyden kommer ikke længere end til kluden i min mund.

Døren bliver lukket og låst og jeg er atter alene.
-----------------------------------------------------------------
Vandet gjorde godt - personen har alligevel et hjerte, står jeg og tænker, mens jeg kæmper en kamp mod ømme fødder, smertende håndled og følelsen af nogle hofter der er skåret op. De brænder for sindsygt. Der blev lagt kræfter i, især i de sidste slag.... Og så vælter bekymringerne ind over mig. Hvad var det for en pille jeg fik? Det er næppe en Panodil. Jeg nåede ikke at mærke ordentligt efter med tungen, men kunne mærke et hjørne, inden den blev skyllet ned med vandet. Jeg fokuserer på mine sanser, ryster lidt på hovedet ind imellem for at tjekke at det ikke er noget euforiserende....... euroforiserende..... mine tanker standser ved det ord.

Jeg har ikke smerter i hovedet, ergo er jeg ikke blevet slået ned. Så det kan ikke være årsagen til at jeg ikke kan huske noget eller ved hvordan jeg er endt i bagagerummet. En underlig fornemmelse breder sig i mellemgulvet. Kan det alligevel være Liz? Har hun puttet noget i min mad eller vin..... eller den irske kaffe? Det var hende der lavede den.

Nej, det kan ikke være hende. Selvom hun godt kan tage fat, kan hun umuligt have slæbt mig ud i bilen, det er jeg ganske enkelt for tung til. Og dette her ville hun aldrig gøre uden at vi havde snakket om det først. Sådan er spillets regler. Dem har vi altid fulgt.

En anden underlig fornemmelse breder sig mellem mine ben. Mit lem er begyndt at vokse lidt. Jeg er overhovedet ikke ophidset eller det fjerneste liderlig, men alligevel begynder mit lem at erigere. Hvad fanden sker der? Jeg prøver at holde vejret, så jeg kan høre andre lyde end mit eget fnysende åndedræt gennem næse og maske.

Der rumsteres i et andet sted i huset - men jeg hører ingen stemmer. Enten er der kun én person om det her, eller også er de meget fåmælte eller hvisker kun til hinanden.

Mit lem vokser stadig - jeg fatter intet og så alligevel...... Har det noget at gøre med den pille jeg fik? Hvis det er en potenspille, må jeg have stået her i 30 minutter alene nu - såvidt jeg ved, er det den tid en potenspille skal bruge for at virke. Lemmet er nu halvt erigeret og stadig kan jeg mærke blodet dunke derud. Meget mærkelig fornemmelse når jeg ikke er ophidset.

Så hører jeg en lyd i den anden ende af huset - lyden af højhælede sko der klikker mod gulvet. De kommer ikke nærmere, men går lidt frem og tilbage, som om der ordnes nogle ting. Det er en kvinde der har taget mig herud, lænket mig og tæsket mig. Det kan kun være Liz. Jeg kan mærke en befriende lettelse. Men samtidig vælter en masse andre spørgsmål op. Hvad fanden har hun gang i? Og hvordan har hun fået mig ud i bilen?

Mit lem er nu helt oppe og stå, jeg kan mærke hvordan det dunker og blodet forsøger at pumpe det yderligere. Det niver fra glansen, da båden den og forhuden er tør. Og at trække forhuden ned over et tørt penishoved kan være en smertefuld proces. Endelig giver de to flader slip på hinanden af sig selv og forhuden glider helt tilbage, så glansen er blottet.

En skarp smerte fra håndledene minder mig om at jeg har slækket på mine fødder. Jeg løfter mig atter helt op på tæerne. Hvor er dette her bare en modbydelig stilling at stå i - det er jo nærmest tortur. Mine fødder smerter, mine håndled smerter, mine hænder snurrer og smerter og er helt kolde af blodmangel. Og mit lem stritter lige op i den blå luft. Det er en ydmygende stilling at stå i. Dette her er noget Lizette må have planlagt i lang tid - og jeg har stadig ingen anelse om hvor jeg er.

Jeg når ikke at tænke videre over det - lyden af høje hæle der klikker hårdt mod klinkerne kommer nærmere og nærmere døren. Jeg holder vejret og står stille. Det føles som en evighed, som om hun går 1000 skridt. De høje lyde fra hendes hæle der slår brutalt i klinkerne, er næsten lyden af ondskab for mig lige nu. En nøgle bliver sat i døren, drejet rundt, palen skyder til side og døren bliver åbnet op. Hun træder ind, lukker døren efter sig - og låser den. Jeg kan høre nøglen blive trukket ud af nøglehullet.

Hun går over til bordet og sætter nogle ting. Lyden af en æske, noget papir eller lign. En lighter bliver tændt og kort efter smidt på bordet. Lyden fra hendes hæle, da hun går langsomt over mod mig, får min mave til at fryse til is. Lugten af cigaretrøg trænger ind gennem hullerne ved næsen i masken. Hun stiller sig lige foran mig. Hun har nu taget en skarp parfume på, der blander sig med lugten af røgen fra hendes cigaret. Jeg farer sammen, da jeg kan mærke hendes ene hånd på siden af mit hoved - kæden og låsen over mig rasler lidt og håndjernene skærer sig ind i min hud - jeg kommer omgående op på tæerne igen. Mine fødder er mega trætte, men smerterne fra håndledene giver mig ikke noget valg. Med et hårdt ryk, trækker hun klappen for mine øjne af masken. Der kommer en række høje klik fra klappen, som trykknapperne bliver flået fra hinanden.

Jeg bliver mødt af et skarpt lys, der får mine øjne til at misse... Jeg prøver flere gange at åbne dem, men må lukke dem inden jeg når at orientere mig. Men når hver gang at se konturen af min bøddel, der står lige foran mig - jeg kan med det samme genkende det lange hår med fald og ansigtsformen.

Det er Lizette.

Jeg begynder at vænne mig til lyset. Rummet er oplyst af to arkitektlamper der lyser på mig fra hver sin side. Lyset skærer mig i øjnene, men jeg får lettere og lettere ved at se. Liz står lige foran mig og ryger en cigaret, mens hun kigger på mig. Hun smiler ikke - tværtimod. Hendes ansigt er alvorligt, munden er lukket og åbner sig kun lidt, når hun skal tage et drag af cigaretten ude i siden af munden. Hun ser ikke vred ud - hun ser kold ud. Hun har lagt en kraftig make-up med blodrød læbestift der får hendes i forvejen fyldige læber, til at stå knivskarp og en øjenmakeup der får hendes øjne til at virke kolde som is.

Som en supersmuk isdronning og lidt skræmmende. Hun står stadig og studerer mig, kigger på mit erigerede lem, kigger mig i øjnene, kigger atter på mit lem. Hun vender sig rundt og går over til et bord der står et par meter fra os. Gennem lyset kan jeg se, at hun er iført de stramme, sorte læderbukser hun engang syede om. Hun er en dygtig syerske, har engang levet af det, og da vi i starten af vores forhold legede med læderfetish, købte hun disse bukser og skiftede lynlåsen ud med en, der nåede hele vejen rundt til hendes røv. Så kunne hun ride mig, uden at tage dem af. Hun er også iført en jakke halvkraftigt læder, nærmest en bikerjakke, der er kort og lige når ned til buskelinningen. Den sidder ålestramt og fremhæver hendes hofter - jeg har ikke set den før. Den må være ny. Og hælene der genererer den brutale lyd i klinkerne, kommer fra et par højhælede læderstøvler, med lynlås i siden - dem har jeg heller ikke set før.

Hun asker sin cigaret i et askebæger ovre ved bordet. Der ligger forskellige ting på bordet. Jeg får øje på et langt antennekabel - det er helt sikkert det, hun piskede mig med tidligere. Hun samler noget op fra bordet og kommer over til mig igen, stikker cigaretten mellem læberne og tager et par korte kørehandsker i brunt læder på. Ganske langsomt. Hun siger ikke et ord.

Tager et drag af cigaretten og begynder at gå langsomt rundt om min krop, mens hun lader sin frie hånd stryge mig på maven og i siden. Jeg har aldrig stået i en så smertefuld stilling før, men med et lem der tillige stritter lige ud i luften mod min vilje, og jeg ude af stand til at sige noget, andet end små klynk og med den eneste lyd iøvrigt var en en fnysende vejrtrækning gennem næsen, er dette den totale ydmygelse og skammen overdøver næste smerterne fra håndledene og fødderne. Hun står nu omme bag mig.

Hun kører en finger op og ned ad min ryg. Jeg begynder at sitre. Jeg er lettet over at finde ud af, at der ikke tale om nogen kidnapning fra en bande eller lign, men at det er min egen kone der står bag dette, men samtidig er jeg helt uforstående overfor dette. Jeg må vente til at jeg får kluden ud af munden og stoppe hende og fortælle at mine grænser er overskredet. Det her har vi aldrig talt om, med at jeg skal hænge sådan her og have så brutale tæsk. Jeg når ikke at tænke videre, da hun kommer om foran mig igen. Hun tager fat i min næse udenpå læderhætten og klemmer den sammen. Jeg tror hun vil slippe med det samme igen, men det gør hun ikke.

Hun er helt udtryksløs i sit ansigt - tager blot et par drag af sin cigaret, mens hun betragter hvordan jeg bliver mere og mere panisk efter at trække vejret. Jeg prøver at udvide min mund for at give plads til en lille luftkanal, men den smule jeg kan trække ind er ikke nok. Jeg prøver at trække mit hoved til mig, men hun følger blot med. Hun har et godt greb om min næse med sin læderhandske.

Jeg begynder at ruske panisk med mine hænder, ænser ikke smerten. Så slipper hun endelig og jeg trækker vejret ind i en kraftig indånding og trykker luften ud igen og tager endnu en indånding. Liz kigger stadig blot på mig med et iskoldt ansigtsudtryk, og tager endnu et drag fra sin halvt røgede cigaret.

Jeg prøver at formulere vores stopord, "rød" inde bag mit knebel. Det kommer ud som meget underlige lyde, men der er en lyd af "ø" og jeg er helt sikker på hun forstår hvad jeg siger, da hun løfter den ene mundvig i et lille, ondskabsfuldt smil og langsomt ryster på sit hoved. Der er ikke noget stopord idag.

Istedet tager hun atter fat i næsen på mig og klemmer den sammen. Jeg når ikke at trække vejret ind, så mine lunger er tømte og jeg går med det samme i panik. Jeg prøver at sparke ud med fødderne og er tæt på at miste fodfæstet. Jeg har ikke noget luft at trykke ud, så jeg kan skrige gennem kneblet. Jeg er helt lydløs. Jeg rusker mig hoved frem og tilbage, men hun stikker cigaretten mellem sine læber og lader den anden hånd tage fat om min nakke. Lige da det begynder at snurre, slipper hun igen med begge hænder, giver mig et kraftigt skub, så håndjernene borer sig ind i huden og går over og skodder cigaretten, mens jeg panisk trækker livgivende ilt gennem næsen igen og genvinder min fulde bevidsthed. Smerterne fra håndledene får mig til at skrige et kort øjeblik, men det bliver kun til en ynkelig klynken. Det her er ikke første gang hun gør sådan noget. Hun ved lige hvor langt hun kan gå. Hvor har hun lært det henne? Det er jo tortur det her.

Hun går over til en el-dåse der hænger ved væggen og trykker på en knap. Elmotoren giver lyd og kæden slækkes. Jeg kommer ned på mine flade fødder igen. Hun stopper motoren, går over bag mig med larmende hæle og henter noget og sætter det bag mig. Det er stolen. En enorm lettelse skyller ind over mig. Hun slækker atter kæden, indtil jeg kommer helt ned og sidde og stopper igen. Mine arme er stadig løftet over mit hoved, men ikke længere strakte. Jeg er ved at tude af lettelse.

Hun går over til bordet og finder noget frem - det er to lange læderremme - og kommer over til mig. Den ene bliver bundet om mit bryst så min overkrop bliver spændt ind til stolen. Hun strammer hårdt til, så det er lige før, jeg får sværere ved at trække vejret helt ind. Den anden rem bliver lagt over mine lår og under stolen så mine ben bliver spændt ned i stolen. Jeg kan ikke bevæge mig.

Min pik stritter stadig, men hun har overhovedet ikke rørt den, kun betragtet den. Hun går om bag mig, sænker sit hoved ned til mit venstre øre og taler for første gang til mig:

"Du holder din kæft. Jeg vil ikke høre ét ord fra dig. Du har vist regnet ud hvad der sker, når du siger noget"..... Hendes stemme er lavmeldt, truende og kold som tøris. Jeg er ikke et sekundt i tvivl om hun mener hvad hun siger.

Hun fjerner remmen fra min nakke og hiver gummibolden ud og derefter kluden. Jeg siger ikke et ord, men trækker bare vejret ind, alt hvad jeg kan. Min mund er tør som sandpapir, men det betyder intet. Jeg er bare lettet over at hun har fjernet kluden og bolden.

Hun læner sig frem igen og lader sine arme hvile på hver sin skulder så hendes hænder kommer ud på hver sin side af mit hoved i halshøjde. Hendes læderjakke føles kølig mod min nøgne hud ved halsen lige under ørerne. Hun folder den højre arm ind under min hage så hendes underarm trykker direkte ind mod min hals. Med den venstre hånd tager hun fat i sin højre underarm og klemmer sammen. Jeg ænser lyden af knirkende læder, som hun strammer mere og mere til, indtil jeg ikke kan trække vejret. Hendes højre underarm klemmer ubønhørligt om min hals.

Jeg åbner reflektivt munden for at trække vejret, men det får hende blot til at stramme sit greb endnu mere. Der er ikke noget at gøre - jeg kan ikke få luft. Lungerne begynder at smerte og panikken efter at få luft, får min krop til at vride sig den smule, de kraftige læderemme tillader den. Lige da det begynder at sortne for mine øjne, slækker hun sit greb. Jeg tager nogle dybe indåndinger der er så tiltrængte, at der er lyd på fra mit stemmebånd. Jeg når at trække vejret dybt tre gange. Så strammer hun hun til igen. Jeg kan mærke hendes kind gennem læderhætten på den venstre side af mit hovede. Hun er helt tæt på mig.

Der er helt stille, mens hun klemmer. Jeg kan høre nogle svage lyde fra hende: "Mmmh"........ hun nyder det. Hun har aldrig fortalt mig at dette er noget hun tænder på.

Jeg har ingen anelse om hvor lang tid der går - måske 30 sekunder - måske 50 sekunder, inden panikken efter luft atter får min krop til at spjætte ukontrolleret. Atter slækker hun sit greb. Denne gang når jeg kun 2 indåndinger, inden hun med en knirkende lyd fra læderjakken, strammer sin arm omkring min hals.

"Mmmmh, ja", kommer det fra hende, mens jeg vrider min krop i panik. Hun bliver liderlig af dette her.

Hun slækker igen - jeg når en dyb indånding, så strammer hun igen. Jeg kan høre hendes åndedræt gennem hætten - det er tungt og hun kan ikke holde sine lyde tilbage. Hun holder sit greb lidt længere tid denne gang - det snurrer i mit hoved og jeg fornemmer min krop holder op med at ryste - så slipper hun helt og retter sig op. Jeg kommer med det samme op til overfladen igen og trækker masser af luft ned i lungerne.

Hun lader mig få kontrol over mine vejrtrækninger, mens hun står ovre ved bordet og rumsterer med noget. Så kommer hun tilbage. Hun har kluden og gummibolden i hånden. Atter bliver jeg kneblet. Jeg er lige ved at tude af ydmygelse. Hun strammer remmen ekstra denne gang, så gummikuglen kommer en anelse længere ind i munden.

Så kommer hun om og stiller sig lige foran mig, så jeg kan kigge lige ind i hendes læderklædte underliv. Hun finder en tube glidecreme frem fra lommen i jakken, åbner den og lader noget creme dryppe ned over mit stadigt top-erigerede lem. Lukker tuben og smider den over på bordet og lyner sine læderbukser op.

Hun sætter sig ned over med spredte ben ud på hver sin side af stolen. Pikken glider helt ubesværet op i hende - hun er drivvåd, liderlig af at torturere mig. Der kommer lyde fra hendes bukser og jakke som hun bevæger sig op og ned i et langsomt tempo. Det er en lækker følelse - ingen smerter, kun min kones underliv der glider op og ned af min pik og da hun sætter farten lidt op, kan jeg ikke undgå at komme med et klynk, der tydeligt indikerer at jeg kan ide det hun gør lige nu.

Hun stopper og for anden gang taler hun til mig, denne gang med en hvislende og ondskabsfuld stemme: "Hvis du kommer, så smadrer jeg din hud på brystkassen og maven med det kabel der ligger på bordet. Jeg mener det. Jeg stopper ikke før du bløder over det hele" ... Jeg nikker - har forstået budskabet.

Hun fortsætter. Jeg håber hun kommer hurtigt, jeg er ved at blive ophidset. Hun sætter tempoet lidt ned. Hendes krop kører op og ned ad min og følelsen af - og lyden fra hendes stramme læderjakke, samt følelsen af hendes skede der er drivvåd, gør det absolut ikke nemt for mig. Hun flytter sin højre hånd over foran mit ansigt og tager fat i næsen igen og klemmer til. Atter engang kan jeg ikke få luft. Hendes bevægelser bliver mere og mere intense i takt med at jeg bliver mere og mere desperat efter luft. Hun udstøder høje lyde, hver gang hendes overkrop suser ned over min pik. Hun slipper grebet om min næse, så jeg lige kan nå en enkelt indånding, inden hun klemmer til igen og spærrer for ilten. Jeg vrider min krop i panik - jeg kan samtidig mærke på hende, at hun snart kommer. Hendes skedemuskler er begyndt at krampe. Det begynder at snurre i mit hoved, inden hun atter slipper, samtidig med hun kommer, med et højt og hæst råb ind i mit øre. Jeg trækker desperat vejret gennem min pivende næse for at indhente det forsømte iltindtag.

Hun har aldrig gjort dette her før på mig. Men hun ved tydeligvis hvad hun laver og hvor langt hun kan gå.

Hun rejser sig op og lyner bukserne op. Går over til bordet og fisker en Rød Look ud fra pakken, stikker den mellem læberne og tænder den. Hun står med ryggen til mig i et halvt minuts tid. Så kommer hun over til mig. Hendes ansigtsudtryk er stadig iskoldt. Intet smil. Hun stiller sig foran mig, tager fat i mine underarme. Jeg stirrer lige ind i hendes mega sexede, læderklædte underliv. Jeg er blevet liderlig og synet af hende gør det absolut ikke nemmere at holde det i ave, selvom jeg er fuldstændigt hjælpeløs. Jeg kigger opad hendes krop og op over mit hoved for at se hvad hun laver.

Hun kigger på mine håndled - jeg kan se at huden er skrabet og at der er lidt blod. De er ret medtagede. Hun går over til bordet. Der står en taske. Hun roder lidt i den og finder et par lædermanchetter frem. Jeg sukker næsten af lettelse - så har hun et hjerte. Er ikke helt ligeglad med om jeg bliver skadet. Hun kommer tilbage. Hun har stukket cigaretten mellem læberne, smider den ene manchet i mit skød, mens hun spænder den anden stramt om mit håndled lige under håndjernet. Hun fæstner manchetten til kæden, med en lille hængelås, hun finder i lommen. Gentager det med den anden manchet. Så finder hun et lille nøglebundt frem, med farvede nøgler, og løsner håndjernene. Lettelsen kan ikke beskrives. Hun fjerner låsen der forbinder håndjernene til kæden, fjerner de to læderremme der holder mig fastspændt til stolen og lægger det hele over på bordet. Jeg er stadig hjælpeløs. Hun går over til den lille boks der styrer el-motoren. Endnu engang trækker kæden mig op fra stolen. Hun stopper, da jeg står på flade fødder. Jeg kommer med et højlydt suk af lettelse - selv med manchetter vil det være en særdeles ubehagelig oplevelse at skulle tilbringe mere tider på tæer.

Det skulle jeg ikke have gjort. Hun trykker på knappen og atter er jeg helt oppe og stå på tæer. Lædermanchetterne giver sig med en svag knirken, så jeg synker et par skønne centimeter længere ned. Hun hører det, og giver et nøk til. Jeg stønner højlydt.

Min pik stritter stadig - den Viagra hun tvang i mig, er ret effektiv - det her er SÅ ydmygende. Liz går hen til bordet og roder i tasken og kommer over til mig med det hun har fundet frem. Jeg får bange anelser. Hendes cigaret dingler mellem læberne, hun tager et drag af den, men lader den bliver hængende. Så viser hun mig gennem en røgtåge hvad hun har fundet. Det er krokodillenæbbene. Nogle små, superstramme klemmer med takker til at hænge i brystvorter eller testiklerne og som borer sig ind i huden og er meget smertefulde. Takkerne er dog dækket af en gummihætte, der gør dem udholdelige at have på. Klemmerne er forbundet med en kæde. Hun fjerner gummihætterne og putter dem i sin jakkelomme. Hun tager fat i mine brystvorter med sine behandskede fingre og klemmer og nulrer dem hårdt til de hæver op. Så sætter hun klemmerne fast i mine brystvorter - hun fortrækker ikke en mine i ansigtet, men klemmer dog øjnene lidt sammen for at undgå at få røg i dem.

De niver og bider for sindsygt og jeg rusker kroppen af smerte samtidig med at jeg hyler inde bag mit knebel. Selvom jeg har fået manchetter på istedet for håndjern, får jeg stadig smerter i håndledene ved mine bevægelser.

Hun tager cigaretten ud af munden og læner sig helt frem til mig og taler til mig for 3. gang koldt: "Noget for noget - du slap for håndjernene, nu kan du nyde dem her istedet"..... Jeg kan ane et triumferende tonefald i hendes stemme.

Hun går over til bordet, slukker cigaretten og tømmer sine lommer for hætter. Smerterne er forfærdelige. Mine brystvorter har ikke været "trænet" i lang tid og det gør dem meget ømfindtlige. Og det ved hun udmærket godt.

Hun kommer over til mig, hun har noget i hånden - da hun løfter den op kan jeg se det er klappen til øjnene. Hun fæstner den med alle trykknapperne. Der bliver mørkt.

Med klikkende hæle forlader hun rummet igen og låser døren efter sig. Lyden fra hendes støvler bliver fjernere og fjernere. Atter står jeg alene i mørke og i ulidelig smerte fra brystklemmerne.
-----------------------------------------------------------------------------------
Jeg har ingen tidsfornemmelse. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg har tilbragt i dette rum. Smerterne fra klemmerne på brystvorterne har dæmpet sig, men ved den mindste bevægelse der får kædene mellem klemmerne til at bevæge sig, vender smerterne tilbage lige med det samme.

Jeg skal tisse, men lige nu kan jeg stadig holde mig. Tankerne flyver rundt inde i mit hoved. Dette har Liz aldrig gjort. Gået så langt uden at spørge mig først. Det har altid været mine grænser der skulle respekteres og det har hun altid gjort - eller..... hun har flyttet dem lidt. Det er anderledes denne gang - som om hun er ved at hævne sig over et eller andet. Det værste er, at hun næsten ikke taler til mig og straffer mig usandsynligt hårdt, hvis jeg taler til hende. Der er intet stopord og hun nyder helt åbenlyst at bringe mig langt ud over mine grænser. Og det er helt sikkert, at dette er planlagt i lang tid. Så det er langtfra slut.

Jeg nåede at lægge mærke til, at der var helt mørkelagt i lokalet. Hun havde taget sit ur af inden hun kom ind, så det er helt bevidst, at jeg er uden tidsfornemmelse. Aner ikke om det er nat eller dag. Men det er et halvstort lokale, ihvertfald den del der er foran mig.

Min pik stritter stadig, det er begyndt at gøre en anelse ondt. Selvom jeg er alene, er det meget ydmygende at være spændt op på denne måde, stående på tæer, med hænderne bundet over hovedet og med et lem der står lige ud i den blå luft. Uden at kunne se og sige noget. Og så er jeg tissetrængende...

Pludselig hører jeg lyden af hæle, der slår mod gulvet - denne gang kommer de hastigt nærmere rummet. Hvad sker der? Nøglen bliver sat i låsen og døren går op. Hun træder ind i lokalet og smækker døren i efter sig med et brag. Det giver et spjæt i mig.

Hun går forbi mig med kontante skridt over til bordet. Hun roder i tasken, finder det hun søger og går om bag mig. Jeg er helt forvirret - hvad sker der? Det er som om hun har opdaget noget, jeg har gjort forkert.

Uden et ord, begynder hun at piske mig. Denne gang er det ikke antennekablet hun bruger, men en 1½ meter lang pisk i flettet, kraftigt læder. Jeg kan genkende lyden og de smerter den giver. Den er modbydelig - og hun slår til. Slagene rammer præcist på ballerne og det føles som om de skærer sig ind i huden. Det kan de ikke, men slår man hårdt nok, kan det efterlade et par baller der er mørkeblå af blodudtrædninger. Og slår hun længe nok de samme steder, kan huden briste i små pletter og begynde at bløde. Det er hendes yndlingspisk, fordi den udover at slå fandens hårdt, også er nem at håndtere. Kroppen slingrer frem og tilbage, mens jeg skriger af smerte inde bag kneblet - kæden mellem klemmerne danser lystigt, men smerterne fra brystvorterne overdøves af smerterne fra de vedholdende piskeslag. De falder nådesløst.

Jeg ville ønske jeg kunne besvime, men sådan fungerer det bare ikke. Tårene kommer op i mine øjne - mine skrig er blevet til en kontinuerlig klagen og hulken. Hun viser en lille smule nåde, ved at stoppe slagene på ballerne, men fortsætter oppe på den øverste del af ryggen. Jeg kan bide de første 5-6 slag i mig, men det ansporer hende til at slå hårdere og så knækker jeg også der. Slagene falder tungt og med et lille, ondskabsfuldt klask. Ikke som de lange piske med et højt smæld. Blot et lille klask der ikke lyder af meget, men forsager en smerte der er vanvittig. Jeg når ikke at tælle slagene, men der kommer mange og de kommer taktfast med 2 sekunders mellemrum - uden nåde. Jeg hulker inde bag mit knebel - af smerter og af ydmygelse. Til sidst stopper hun. Jeg har ikke den fjerneste anelse om hvor mange slag hun har givet mig, men det er mange. Mine baller og min ryg føles som om de ligger på glødende kul.

Hun stiller sig lige foran mig - jeg kan høre hun trækker vejret dybt. Hun fjerner klappen for øjnene, smider den over på bordet og så tager hun uden tøven fat i kæden mellem klemmerne og trækker lidt. Smerterne kan ikke beskrives - jeg hyler op inde bag kluden og prøver at følge med hendes behandskede hånd. Hun har stadig sin læderjakke på, og kigger iskoldt på mig uden at fortrække en mine. Hun trækker lidt mere. Jeg kan ikke komme længere med min krop - den er spændt for hårdt op. Jeg kan kun skrige. Hun trækker lidt mere. Det føles som om hun er ved at flå mine brystvorter af - og til sidst med et hurtigt træk, flår hun klemmerne af brystvorterne. Det sortner for mine øjne og jeg bliver næsten svimmel, samtidig med at jeg får en fornemmelse af kvalme.

Så snart klemmerne har sluppet deres tag, fortager smerterne sig lidt, men de er stadig så stærke at jeg skriger hvad jeg kan. Langt væk kan jeg høre hun lægger dem på bordet.

Hun lader mig stå lidt og komme til hægterne, mens hun tænder en cigaret. Hun går om bag mig og finder stolen og slækker kæden så jeg kan komme ned og sidde. Min pik er så småt begyndt at miste erektionen - men uden videre omsvøb, stikker hun smøgen i munden, tager fat om pikken med den højre hånd og trækker forhuden frem og tilbage indtil den er oppe og stå igen. Hun står og kigger lidt på mig men hun ryger, lyner læderbukserne op med den venstre hånd og med smøgen i den højre hånd, lader hun sit underliv sænke sig ned over pikken. Jeg kan se hun har lidt små svedperler i panden efter at have pisket mig.

Hun begynder at ride mig, hårdere og hårdere så min røv kurrer lidt frem og tilbage over stolen.

Min baller er monsterømme efter den omgang og bevægelserne frem og tilbage gør det absolut ikke mindre smertefuldt. Hun er rigtigt liderlig og rider mig hårdt, mens jeg sidder i stolen og med armene over hovedet og klynker af smerterne fra ballerne, de føles som om jeg sidder på et tæppe af tegnestifter.

Så sætter hun farten ned......

Hun læner sig lidt tilbage og fører højre hånd med cigaretten ind foran min brystkasse - kigger iskoldt på mig.

Siger kort og lavmælt: "Jeg ejer dig"..... hun bevæger sit underliv op og ned, tager et langt drag af cigaretten og uden videre presser hun gløden mod min hud lige under venstre brystvorte. Jeg kaster hovedet tilbage i smerter og skriger hæst og længe, som om smerterne varer ved med samme styrke. Liz sætter farten op igen, knepper mig mens jeg skriger - hun kan takke Viagra'en for at min pik er til noget som helst lige nu - for satan de smerter overgår alt andet i aften. Det varer ikke længe før de første tegn på at en orgasme nærmer sig, viser sig hos hende. Jeg føler ikke den store ophidselse lige nu - min krop smerter over det hele - allermest i brandsåret.

Jeg er helt fraværende og forvirret mens min læderklædte kone og bøddel voldtager mig. Og så kommer hun i et hæst råb igen. Hun ryster over hele kroppen samtidig med hun presser sin krop ind mod min. Hun har sine hænder omme i min nakke og holder mit hoved ind mod hendes ene skulder.

Hun sidder lidt - så rejser hun sig op, går over til boksen der styrer motoren - og hejser mig op igen. Denne gang kun til at jeg står på flade fødder. Jeg vælger klogeligt at holde kæft.

Hun går over og finder klappen, går over til mig og atter er jeg spærret inde i et mørke. Min pik er på vej ned. Dejligt...

Hun går over og roder med tingene på bordet i lidt tid - og uden et ord efterlader hun mig atter alene i rummet.
------------------------------------------------------------
Hele min krop gør ondt. Liz har gjort mange ting ved mig gennem årene vi har været gift, men mange ting der er sket her overgår alt, hvad jeg i min vildeste fantasi kunne tro hun kunne finde på. Da hun tog mig sidste gang, var hun nærmest manisk af sadisme og liderlighed. Hvad fanden foregår der?

Der går ikke lang tid, inden lyden af hendes hæle nærmer sig døren igen og hun træder ind. Hun går direkte hen til mig og fjerner remmen med bolden og kluden.

Jeg tør ikke sige noget.

Så fjerner hun lappen foran mine øjne. Hun har tømt bordet og pakket tasken. Hun smider bold, klud og klap ned i tasken. Det er vist ved at være slut. Går atter om bag mig og sætter stolen ved mine ben og går over og slækker kæden til jeg er nede og sidde.

Hun går over bag mig og henter kæden hun brugte til min hals, samler den op og kommer hen og fører den nedover mit hoved, ned om halsen. Hun lader den løse ende hænge bag mig.

Hun stiller sig foran mig, sætter hænderne i sine hofter og kigger ned på mig:

"Vi kører snart hjem", siger hun lavmælt. Jeg skal næsten holde vejret for at kunne høre hende.

"Men inden vi kører, så knepper jeg dig en gang til og du har tilladelse til at komme denne gang. Der er to timers kørsel hjem, og du skal ligge lænket omme bag i bilen, til vi er hjemme. Og når vi kommer hjem, så knepper vi igen....."

....hun holder en pause og læner sig frem så hun kan kigge mig lige ind i øjnene - hun er helt tæt på mit ansigt... og gør sætningen færdig, men i en skarp tone med hævet stemme:

".... som rigtige ægtefæller gør. ER DU MED? Jeg vil have PIK"! .... Det sidste bliver nærmest råbt ud. Jeg nikker.

"Du må godt tale nu", siger hun.

"Ja", siger jeg hæst og med bævende stemme, "jeg er med".

"Fortæl så hvad der skal ske", siger Liz. Hun har rettet sig op igen og står atter og kigger ned på mig, med sine hænder parkeret i hver sin side af hofterne. Hun ser mega sexet ud når hun står på den måde og hun ved jeg tænder på at se hende sådan.

"Nu gør vi det igen og....", jeg når ikke længere. Liz afbryder mig.

"Det er ikke det jeg sagde", siger hun bestemt. "Gentag det jeg sagde"....

"Nu knepper du mig igen og denne gang har jeg tilladelse til at komme. Og når vi kommer hjem, så knepper vi igen, som rigtige ægtefolk gør", siger jeg.

Hun nikker.

"Det var fint. Har du lært noget idag", spørger hun. Jeg nikker.

"Fortæl", siger hun

"Jeg har lært at jeg skal værdsætte dig meget mere, jeg skal være mere opmærksom på dig og aldrig tage dig for givet. Jeg kan miste dig fra et øjeblik til det andet", siger jeg mens jeg kigger på hende.

"Det var godt, det var også meningen. Og nu ved du hvor hård straffen kan være, når du glemmer det", siger hun.

Jeg nikker.

Uden at sige mere, bøjer hun sig ned og tager min halvslappe pik i sin behandskede hånd og trækker forhuden tilbage. Hun sætter sin smukke mund hen lige foran åbningen i hætten til min mund, så jeg lige kan mærke hendes læber. Min pik rejser sig hurtigt. Hun sætter sig overskrævs og fører den op. Den glider op i hende uden problemer. Hun kører op og ned over den, samtidig med hun lader sin overkrop gnide knirkende mod min. Hun fører sin ene hånd om bag mig og tager fat i kæden og trækker let i den. Den strammer lidt til om halsen, men ikke nok til at lukke af for vejrtrækningen.

Hun smiler lidt grumt, og intensiverer samlejebevægelserne over min pik, trækker lidt mere i kæden. Med den frie hånd tager hun fat i min ene brystvorte. Det giver et jag af smerte, men den fortager sig hurtigt og følelsen forener sig med følelsen af det kolde stål om halsen og følelsen af min kones læderklædte krop mod min - jeg kan ikke holde igen mere. Det er for meget... mine ben begynder at ryste.

"Ja, det er rigtigt", siger hun ind i mit øre der stadig er dækket til af masken. "Kom så med dig, bare skyd alt dit dejlige sæd op i mig. Du må gerne".... Hun strammer kæden endnu mere, så den næsten lukker af for vejrtrækningen

Jeg giver helt slip og kommer med et brøl. Som tusind muskler der alle presser om min pung, pumper den hele ladningen afsted og op i Liz. Hun giver omgående slip på kæden og slipper min brystvorte og sætter sig lidt tilbage mens hun lader mig presse helt færdig, indtil der ikke er mere.

Så rejser hun sig op og forlader rummet uden et ord. Jeg sidder tilbage, med hænderne over hovedet. Jeg er ikke spændt fast til stolen, men mine ben er syret helt til af at stå op, så det er kærkomment at sidde ned. Lyden af Liz stilletter kommer atter nærmere og hun kommer ind i rummet.

"Jeg skal tisse", siger jeg til hende og håber at slippe godt fra det.

"Det klarer vi lige på vej ud, dine hænder skal lige spændes fast til kæden du har om maven", svarer hun kontant.

"Slip mig bare løs. Så kan jeg køre bilen hjem. Og du skal nok få en ordentlig tur når vi kommer hjem", svarer jeg kækt.

Hun går i stå, midt i en bevægelse og kigger på mig, atter med iskolde øjne. Jeg klapper helt i.

"Ved du hvad", siger hun, "jeg har dette hus til imorgen. Vi er ude et sted, hvor ingen kan høre hvad vi laver eller hvad jeg gør ved dig. Og jeg kan meget hurtigt skifte manchetterne ud med håndjernene og hive dig op igen og tage en endnu større tur med dig. Skal vi det? Har du slet ikke lært en skid?", spørger hun og går over mod boksen til el-motoren.

"Jo, undskyld skat", siger jeg flovt. "Vi gør som du siger vi skal gøre"....

Hun går over til tasken og roder lidt, går derefter over til boksen og starter el-motoren og slækker kæden i loftet, til mine hænder er ned i skødet. Hun kommer over til mig med larmende hæle.

"Frem med hænderne", siger hun kort. Jeg gør som hun siger. Hun har hentet håndjernene ovre i tasken...

"Nej nej nej nej nej," siger jeg indtrængende til hende. Der er ikke noget at gøre - med ret vante bevægelser fører hun håndjernene henover hvert sit håndled. Modbydelige klik lyder da hun strammer dem ind til håndledene og låser dem fast i kæden om livet. Stålet arbejder i den tyndslidte hud - de føles som knive. Jeg ømmer mig lavmælt, men hun hører det selvfølgelig.

"Så kan du lære at tænke før du taler", siger hun. "Nu kan du have dem på indtil vi kommer hjem og hvis der ikke er flere problemer med dig, så tager jeg dem måske af dig, inden vi skal kneppe derhjemme".

Hun tager fat i kæden om halsen og trækker mig op fra stolen. Hun går foran mig igennem huset. Det er et ældre hus, med masser af fritliggende bjælker, men tydeligvis brugt som sommerhus. Jeg kigger ud ad vinduerne. Det er mørkt. Vi går gennem en entre og ud ad hovedøren. Bilen står på et lille græsareal. Hun stopper mig et par meter før bilen.

"Pis så", siger hun. Jeg kigger på hende - havde egentlig forestillet mig at hun ville føre mig ud på et toilet.

"Ja, du kan pisse her, eller holde dig til vi kommer hjem - pisser du i bilen, så skal jeg få dig til at ønske, at vi havde taget en dag mere heroppe", siger hun som svar til mit spørgende blik.

Det er svar nok til mig. Lukker øjnene - fokuserer på min trang og efter 10 lange sekunder lyder en befriende rislen. Jeg kan lige nå pikken og får den dårligt rystet færdig, før hun trækker mig videre over til bilen.

Hun åbner bagsmækken til bagagerummet.

"Ned med dig", siger hun strengt. Jeg gøre som hun siger.

Mens hun begynder at spænde fødderne sammen igen, kan jeg ikke lade være med at spørge hende:

"Hvordan fik du mig herud, da du kørte mig herop"?

Hun kigger på mig og smiler for første gang et lidt varmt smil, men svarer ikke med det samme. Hun gør ankellænkerne færdige først og læner sig derefter frem til mit hoved, graver noget frem af lommen på hendes læderjakke - det er klappen til øjnene.

Mens hun omhyggeligt sætter den på hætten og langsomt tager lyset fra huset fra mig, siger hun:

"Uuh min skat. Du bliver så dejlig føjelig af en enkelt Rohypnol i din Irske Kaffe. Som smør i mine hænder"....

Hun giver mig et par blide klap på den ene kind. Så lukker hun bagsmækken med et brag.

Thank you for rating this article.