Håndjernene sidder stramt. Det føles som om de er ved at gnave sig igennem huden på mine håndled. Jeg prøver at rokke mig lidt op ad stolen i et håb om, at det kan hjælpe lidt. Men det er ganske overflødigt at forsøge dette. Min hænder er lænket sammen bag stoleryggen. Et læderhalsbånd om min hals er lænket sammen med det øverste af samme stoleryg. Fødderne er bundet sammen med lædermanchetter og fra håndjernene går en kæde ned til en karabin ved mine fødder. Jeg har ikke skyggen af en chance for at rejse mig op. Kan ligeså godt slå det ud af mit hovede.

Jeg ved ikke hvor lang tid jeg har siddet her. Du har givet mig læderhætten over hovedet og strammet den helt til omme bagved, så den sidder meget stramt om hovedet. Og så har du sat klappen for øjenene, så jeg intet kan se. Min tidsfornemmelse er helt væk.

Det går op for mig, at du mener dette alvorligt. Denne aften bliver smertefuld. Her kan ingen høre mig når jeg skriger og tigger om nåde. Her kan du gøre ved mig, nøjagtigt hvad der passer dig og lige så lang tid som det passer dig.

Jeg kan ikke høre dig. Er du mon i det hele taget i huset? Hvor kan du være kørt hen, hvis du ikke er? Jeg holder vejret et kort øjeblik og lytter intenst.... Jo, der er et par lyde, fra et fjernt sted i huset. Jeg ånder lettet op. Hvor paradoksalt. Din tilstedeværelse er ensbetydende med snarlige pinsler og smerter. Men omvendt... hvis du ikke var i huset, ville jeg føle mig utryg. Og hvis der er noget jeg BURDE være utryg ved, så er det tanken om hvad du kan finde på at udsætte mig for.

Jeg er nøgen, men fryser ikke. Men jeg har så svært ved at bevæge mig. Jeg kan skyde overkroppen og underliv lidt frem og tilbage. Det kan håndjernene og halsbåndet ikke gøre noget ved. Prøver at rokke mig lidt op, men kæden i halsbåndet er for kort. Et signal om at du ikke giver ved døren i aften.

Jeg opgiver alle tanker om at bedre min siddestilling. For satan, du har været grundig. Selvom jeg ikke har mulighed for at nå op til mig nakke med hænderne, har du alligevel brugt små hængelåse. Også nede ved håndjernene, er kæden ned til benene sat fast med hængelås. Du har ikke overladt noget til tilfældighederne.

Min mave er fyldt med sommerfugle og selvom jeg mærker en indre frygt for hvad der kommer, kan jeg ikke undertrykke en ophidsende fornemmelse i mit underliv.

En lyd får mig til at holde vejret igen. Lyden af stilethæle der rammer gulvet et andet sted i huset, bliver højere og højere. Min mave krymper sig i frygt. Jeg er på en gang bange og enormt liderlig. Jeg hører at døren ind til mig går op.. og bliver derefter lukket i igen. Jeg kan høre og fornemme dig i rummet, men du siger ingenting. En duft af parfume når mine næsebor. Min lugtesans og høresans er det eneste jeg har lige nu. Og pga læderhætten er min høresans nedsat.

Pga gulvtæppet kan jeg ikke længere høre dine hæle, men fornemmer at du går lidt rundt om mig. Du siger stadig ingenting. Rører mig ikke. Jeg har en følelse at jeg sidder og ryster, men ved ikke om det ses på mig.

Jeg mærker noget blive lagt om livet lige under brystkassen på mig. Det bliver lagt ind mellem mine arme og min brystkasse og derefter om bag stoleryggen. Kort efter hører jeg en skrællende lyd og det går op for mig hvad det er. Det er en spænderem til at fastgøre ting til trailere med. Et truckerbånd. Jeg kan mærke det begynder at stramme om min brystkasse og trække min krop helt ind til stolen.

Du sætter et mere på nede ved den øvre del af min hofte og et sidste omkring mine lår.

Jeg er nu ude af stand til at bevæge mig så meget som en centimeter.

Pludselig kan jeg høre en svag lyd af metal. Jeg holder vejret.... Så mærker jeg at du sætter klemmerne på mine brystvorter. Uden at røre mig fysisk.

Reaktionen udebliver ikke. Jeg kan ikke holde en svag lyd tilbage og jeg kan mærke blodet blive pumpet ud i mit lem. Du trækker i kæden og vellysten bliver mikset med en sød smerte. Jeg nyder den, for jeg ved udmærket godt, at den ikke bliver ved. Jo længere tid disse klemmer bliver siddende, jo mere smertefuldt bliver det, når du trækker i kæden.

Du trækker lidt hårdere og jeg giver et lille klynk fra mig. Så slipper du. Du siger stadig ikke noget. Du er tæt på mig, jeg fornemmer dig lige foran mig og jeg kan høre lyden af læder der knirker svagt.

Jeg hører en raslende lyd. Kort efter et klik fra en lighter der bliver tændt. Lugten af røgen fra en cigaret når mine næsebor. Jeg kan lugte at du står meget tæt på mig.

Så spørger du pludselig i en kærlig tone:

"Generer det dig at jeg ryger, skat"? Jeg prøver efter bedste evne at sige "Nej" men ordet kommer kun ud som en mumlen. Du tager fat i brystkæden og trækker hårdt.

"Du kan nikke eller ryste på dit hovede... Jeg GIDER ikke høre på dig", siger du hårdt. Og fortsætter i samme hårde tone:

"Generer det dig, at jeg ryger"? Jeg ryster på hovedet. Tør ikke andet. Du tager et drag af cigaretten og jeg får røgen direkte i ansigtet. Så slipper du endelig kæden igen.

"Det var bedre", siger du..

"Vil du se mig?", spørger du. Nu igen i en kærlig tone. Jeg nikker. Du fjerner klappen for mine øjne.

Lyset blænder et kort øjeblik, men hurtigt fortoner lyset sig og jeg kan se dig stå lige foran mig. Min mave føles som et stort vacuum. Du er gudesmuk. Du har en lang læderfrakke på, og såvidt jeg kan se de lange støvler på. Du har lagt en flot make-up med meget rød læbestift. Dit blonde hår er slået ud og hænger ned over dine skuldre. Du stikker cigaretten mellem læberne og fisker et par korte kørehandsker op af den ene lomme fra frakken. Og tager dem på mens du kigger på mig.

Jeg forsøger forgæves at skjule min erektion, men den udebliver ikke. Du tager et drag af cigaretten og uden et ord sætter du dig overskrævs på mine lår.

Du holder cigaretten op lige foran mine øjne.... og siger:

"Kig så, kig godt, for lige om lidt skal du få at føle, hvad den også kan bruges til".... Jeg kigger.. tør ikke andet samtidig med, at min mave snører sig sammen i frygt for hvad du mener med det du lige sagde dér. Du smiler, da du får øje på frygten i mine øjne.

Du tager et drag af cigaretten, asker den og flytter den ned til området nogle centimeter over min venstre brystvorte. Du lægger din frie venstre arm ind over min højre skulder. Vi kan ikke komme tættere på hinanden nu. Jeg kan fornemme dit læder mod min nøgne hud. Det knirker dovent. Jeg holder vejret. Jeg kan ane en svag varme og høre lyden af hår der bliver svedet. Jeg kigger på dig. Du er meget koncentreret men jeg kan se et smil på dine smukke læber.

"Kan du mærke varmen", spørger du. Jeg nikker.
"Gør det ondt", spørger du så. Jeg ryster på hovedet.

"Jamen så er jeg ikke tæt nok på"... Du tager et drag af cigaretten og puster røgen i ansigtet på mig. Og flytter atter hånden ned til området over mit venstre bryst. Og denne gang aner jeg en skarp og stikkende smerte, der dog ikke er uudholdelig. Jeg trækker vejret dybt. Du holder cigaretten dernede lidt endnu og smerten bliver størrer. Jeg begynder at klynke, selvom jeg ved at gløden ikke har været presset ind i huden, men kun berørt overfladen af huden. Det kan højest give en vabel.

Min klynken frembringer et stort smil fra dig. Du begynder at gnide dit underliv mod mine lår og tager lidt hårdere fat med din venstre arm omkring min skulder og nakke.

"Kan du lide dét? Tænder dét her dig" spørger du. Jeg nikker. Det er overflødigt. Jeg kan ikke skjule min erektion.

Du stikker cigaretten mellem dine røde læber og trækker i kæden mellem brystvorterne med den frie hånd, men holder stadig fast med din arm om min højre skulder og nakke. Vi er helt tætte på hinanden. Klemmerne er begyndt at gøre ondt og dit træk i kæden frembringer en decideret smerte. Jeg klynker lavmælt bag gaggen. Du trækker lidt hårdere og min klynken bliver til et svagt skrig.. Du holder trækket lidt længere og så slipper du kæden igen.

Tager et drag af cigaretten, flytter dig lidt ud på mit skød og kigger på mig. Så siger du:

"Nu får du lov til at bestemme hvad der skal ske"..

Jeg kigger forvirret på dig, stadig ør af smerterne fra brystvorterne... Så fortsætter du:

"Du kan vælge mellem at jeg slukker min smøg på dig, eller jeg giver dig 20 MEGET hårde slag med den sorte og røde pisk... Og jeg slår TIL, uanset hvor meget du skriger og græder. Du får ALLE slagene".

Jeg trækker vejret dybt og med en rystende fornemmelse. Det er som at vælge mellem kolera og pesten, for jeg ved udmærket hvor smertefuld den pisk er. Den er ca en 1,20 meter lang, flettet og lavet af kængurulæder. Den ender ud i to tykke snerter der føles som knive mod huden.

"Hvad bliver det til" spørger du og nærmer cigaretten mod min hud..."Skal jeg bændemærke dig"?

Jeg ryster på hovedet.

"Så du vælger altså pisken"?

Jeg nikker modløst. Du rejser dig og skodder cigaretten i et askebæger.

Du går tilbage til mig, stiller dig foran mig, trækker hårdt i kæden. Et højt skrig kommer fra mig.

"Du skal få så hård en røvfuld, at du vil fortryde at du ikke valgte smøgen. Men den tager vi senere, når jeg får dig vendt rundt og anbragt din røv så den er blottet. Jeg er slet ikke færdig med dig her".

Du tager handskerne af og lægger dem på mine skuldre. Går om bagved mig. Jeg kan høre du rasler med noget. Så kommer du tilbage.. Du har taget frakken af. Inde under frakken har du din læder-kjole på. Du tager et par gummihandsker på.

"Ved du hvorfor jeg tager dem her på, hva"? Jeg ryster på hovedet.

"Det gør jeg fordi du nu skal bløde lidt for mig. Jeg vil pine dig med kanyler. Og mine læderhandsker skal ikke svines til". Min mave slår knuder i frygt. Du kigger mig i øjnene og smiler ved synet af frygten.

Du har anbragt et lille bord til venstre for mig. Jeg kan ikke se hvad der er på bordet. Du sætter dig atter overskrævs på mit skød, så vi er tæt på hinanden. Jeg har helt glemt håndjernenes skærende smerte. Du finder noget på bordet. Det er en lille flad pakke på størrelse med 4 frimærker. Jeg ved hvad det er. Det er små sterile servietter, man bruger til at afspritte huden, for at desinficere den, før man skal have indsprøjtninger. Du pakker servietten ud og afspritter huden på området lidt over min højre brystvorte.

"Er det ikke sødt af mig, at jeg lige sørger for at du ikke får en infektion af at blive stukket" spørger du. Jeg nikker. Jeg tør ikke andet. Du fortsætter:

"Det koster 5 ekstra slag med pisken, for den service. Intet er gratis idag".

Jeg nikker modløst, tanken er mig fjern lige nu. Aller mine resurser går til at berede mig på den smerte der kommer lige om lidt.

Du finder en kanyle frem af æsken på bordet. Den er pakket sterilt og med en hurtig bevægelse er kanylen ud i det fri. Du fjerner plasthætten og holder kanylen op foran mine øjne, så jeg rigtigt kan se den.

Du tager fat i huden over brystvorten og laver en lille fold. Og uden at fortrække en mine, stikker du nålen igennem folden så spidsen dukker op på den anden side. Og giver slip. Jeg har kastet mit hovede bagover i stirrer op i loftet...absorberer smerten, der reflektivt får mig til at trække vejret hurtigt. Smerten er ikke så slem som frygtet, men inden det går op for mig, sidder du klar med næste kanyle. Jeg bemærker lidt blod på din højre, gummibehandskede hånd.

"Du får 3 nåle i hver side..", siger du kort. Og tager atter fat i huden og laver en ny hudfold i området ved højre bryst. Denne gang indfører du nålen lidt langsommere. Jeg kan mærke, at du ikke går særligt dybt i huden, men det gør det ikke mindre smertefuldt.

Endnu engang læner jeg mit hovede bagover, som om det skulle få mig til at glemme smerterne, men høj lyd undslipper mig gaggede mund. Til din store tilfredsstillelse. Det føles som et syv-tommers søm, pga den langsomme indføring. Endelig er den igennem og du giver atter slip.

"Du bliver så fin, min skat"... siger du. Jeg kan høre på dit tonefald og stemmeføring, at du er ophidset. Du tørrer lidt blod væk, med noget papir.

"En mere i denne side, så fortsætter vi i den venstre bagefter"...

Tredje kanyle er klar. Du ser ekstatisk ud, men tager atter fat i huden med samme konsekvens som de to forrige nåle. Jeg trækker vejret dybt og holder det, mens kanylen bliver gelejdet langsomt gennem folden og ud på den anden side. Et skrig undslipper mundvigene og forbi gaggen...

Nådesløst tager du fat i kæden mellem klemmerne på brystvorterne og trækker...

"Jeg skal give dig noget at pive over.." siger du hårdt. Jeg klemmer øjenene sammen i smerte og prøver at tilbageholde skriget. Uden den vilde succes. Du slipper kæden igen.

"Bare vent til pisken, min skat. Den skal nok få dine tårer og skrig helt frem.. Og jeg glæder mig til at bruge den på dig.." Din mund er helt ovre ved mit øre.

Du finder en ny sprit serviet frem og gør området over venstre brystvorte rent..

"Det er så yderligere 5 slag med pisken, skat".. siger du koldt. Jeg ænser det dårligt. Sidder bare og tænker, på at de 5 slag kan gøre hverken fra eller til i dette smerteinferno. Og inderst inde ved jeg godt, hvor gruelig fejl jeg tager. Jeg er oppe på 30 slag med den håndflettede læderpisk. Det bliver et sandt helvede.

Jeg når ikke at gøre mine tanker færdige, inden jeg mærker dine fingre finde første hudfold frem på venstre bryst.... Og derefter følelsen af kirugisk stål der penetrerer huden og kødet. Som ved den første kanyle, på højre side er denne første heller ikke så slem. Du siger ingenting, men kigger koncenteret på det du er igang med.

Du tørrer lidt blod af med papiret. Og finder næste kanyle frem. Og stikker atter ind i huden. Jeg gisper efter vejret, men giver ikke nogen nævneværdig lyd fra mig.

"Så min skat, så mangler vi kun en enkelt kanyle... Den skal være noget helt specielt, syntes du ikke?" Du kigger bydende på mig. Jeg har intet modstand tilbage og nikker bare. Min frygt er væk.. måske endorfinerne er ved at samle sig sammen og gøre klar til fremmarch.

Du tager noget køkkenrulle, folder det et par gange. Og gør den sidste kanyle klar. Du stikker den ind, gennem huden, ind i kødet og lader den sidde, mens du holder papiret under den frie ende af kanylen....

"Se skat... se hvor du bløder ned på papiret... dryp dryp dryp.." siger du triumferende. Det gør ikke så ondt. Men så tager du fat i nålen igen, og fører den resten af vejen ud gennem huden. Jeg klynker højt af smerte.

"Så, det var det", siger du. "Du er blevet rigtig fin at se på. Det vil jeg sidde og nyde lidt, inden jeg fortsætter med dig"...

Du sikrer dig, at jeg ikke bløder mere, rejser dig op, tager dine gummihandsker af og fjerner tingene ved siden af.

Jeg sidder helt stille, tør dårligt trække vejret af frygt for at nålene skal rive huden op indefra. En fuldstændigt irrationel tanke. Men smerten fra 6 kanyler, der er boret gennem huden samt en stram klemme på hver sin brystvorte kan ikke helt ignoreres.

Du tager din læderfrakke på igen, finder dine cigaretter frem og tænder en. Du tager handskerne, som liger over mine skuldre og tager dem på. Så fjerner du spændbåndet som sidder om mine ben og smider det ud i rummet. Finder en stol og sætter den lige til højre for mig. Du sætter dig på den.

"Spred dine ben".. siger du. Jeg gør som du siger.

Du tager fat om mit lem, med din højre hånd og trækker forhuden lidt frem og tilbage. Med din venstre hånd tager du atter fat i kæden, uden at trække i den. Mit lem erigeres med det samme... Dette her er for vildt og en velkendt følelse i underlivet fortæller mig, at du ikke skal blive ved i ret lang tid, før dine handsker bliver griset til. Du malker lidt videre, men da mine åndedræt bliver tungere og tungere.. stopper du igen.

Og sætter dig overskrævs på mit skød.

"Nu sidder jeg lige her og ryger færdig..og sørg nu for at nyde synet.." Du tager et drag af cigaretten.. og fortsætter, mens du kigger mig intenst ind i øjnene: "Og så er det tid hvor du skal piskes. Glæder du dig ikke"?

Jeg nikker. Tør stadig ikke andet.

"Det ville jeg ikke, hvis jeg var dig. Jeg skåner dig for et livsvarigt brændemærke, så du kommer til at betale en meget smertefuld pris for det. Og jeg glæder mig til at slå dig..."

Min mave begynder atter at krympe sig.

Til sidst slukker du cigaretten, rejser dig op og begynder at løsne mig.

000

..... 15 minutter senere....

Jeg ligger på maven på boxmadrassen i gæsteværelset. Du har fjernet nålene og klemmerne. Men læderhætten og gaggen sidder stadig. Mine hænder er nu lænket sammen oppe bag min nakke og forbundet til halsbåndet med en hængelås. I samme øje i halsbåndet er en kæde fastgjort. Kæden går forbi mit hovede, op til hovedgærdet og ned til sengebenet.

Mine fødder er fastgjort til hver sin ende af et afstandsstykke, så de er spredte. Afstandsstykket er forbundet med en kæde ned til sengebenet i fodenden. Jeg ligger helt strakt ud, uden mulighed for at trække mig sammen. Og med mine baller helt blottet.....

Du har lagt en pude på hver sin side af mine hofter, for at forhindre snerten i at fortsætte ned, hvis du skulle ramme for langt ud. Ikke et godt tegn for mig. For det betyder at du vil slå til.

Jeg har lagt sådan et stykke tid. Du har endnu ikke slået, men gået lidt rundt om mig, kærtegnet min krop blidt med pisken. Ladet snerten løbe op og ned ad min ryg og mine baller. Pga mine armes placering bag min nakke, har jeg svært ved at dreje hovedet, så jeg kan se dig. Men prøver at dreje hovedet. Jeg kan ane dig ude på min venstre side.

"Kan du se mig, skat? Kan du lide hvad du ser"? Jeg nikker, så godt jeg kan. Du er stadig iført læder fra top til tå og yderste fingerspids.

"Er du klar over hvor heldig du er, skat", spørger du. "Du skal have pisk af en læderklædt kvinde, det er der mange mænd der vil give deres højre arm for. Og det eneste jeg forventer fra dig, er dine smerteskrig. Og dem glæder jeg mig til. 30 hårde slag med denne pisk. Det kan endda være, at jeg er heldig og får lidt blod frem på dine baller og lidt tårer frem i dine øjne. Hvad syntes du om det, skat? Vil det ikke være skønt"?

Knuden i min mave er stenhård. Jeg er både bange og ophidset på en gang. Bange, fordi jeg ved at du mener hvert et ord. Du har virkelig tænkt dig at piske mig meget hårdt. Ophidset, fordi du er gudesmuk, supersexet, min højtelskede kæreste og fordi jeg ved, at du vil nyde hvert eneste slag du påfører mig og hvert eneste skrig jeg giver fra mig. Ja endda blive liderlig af det.

Du bøjer dig ned over mig og hvisker i mit læderdækkede øre:

"Jeg elsker dig min skat. Og du får hvert eneste af de slag jeg har lovet dig. Du slipper ikke.."

En ukontrolleret rysten går gennem min krop, i samme øjeblik du retter dig op igen og stiller dig lidt fra mig. Så er det nu... Det er lige på og hårdt. Ingen opvarming. Kun smerte.

Jeg hører en doven knirken fra din læderfrakke, da du løfter din arm til første slag. Jeg når lige at registrere en modbydelig lyd af snerten der skærer sig gennem luften. Et ikke særligt højt klask da pisken lander på mine baller, når mine ører inden alt eksploderer i et smerteinferno nede på min højre balle. Reflektivt rusker jeg forgæves i mine lænker, samtidig med et skrig finder vej ud på hver sig side af gaggen i min mund.

Du er fuldstændigt ligeglad. Løfter atter pisken og lader den suse ned mod mine baller i høj fart. Følelsen af, at min højre balle bliver skåret ud i skiver er ikke til at ignorere. Jeg skriger så højt som gaggen tillader mig, men du løfter uanfægtet armen igen.

Efter 5 slag hvor snerten lander præcist på højre balle, holder du inde og går over på min højre side. Nu er det venstre balle, der står for tur. Jeg ligger og stønner, vrider mig klynkende. Men du er ligeglad.

Du giver mig 10 sekunder mere. Og så slår du igen. Smerten er ubeskrivelig. Dette var 6. slag og smerterne er uudholdelige. 7. slag lander præcist samme sted og jeg skriger højt igen.

8. slag... 9.. slag... og 10. slag... Så holder du inde. Jeg har en følelse af, at mine baller er lavet til kødfars, de gør sindsygt ondt. Du stryger mine baller med din behandskede hånd.

"Du skulle se din røv lige nu, skat".. siger du og fortsætter: "Når jeg er færdig med dig, vil du have svært ved at sidde ned i flere dage. Det her bliver den hårdeste afstraffelse du til dato har fået. Og jeg tror faktisk, at din røv vil bløde lidt, når du har fået alle slagene"...

Du lægger pisken på min ryg, bøjer dig nedover mig, graver dine hænder ned på hver sin side af min brystkasse og finder mine brystvoter. Du masserer dem mellem dine pege- og tommelfingre og siger til mig:

"Lad være med at gøre dig illusioner om at slippe billigere. Dine skrig og synet af din røv der skifter farve, ophidser mig. Så du får alle slagene og jeg er skideligeglad med at du begynder at græde. Du har selv bedt om det her. Du havde valget og det var dette her du ville. Og nu får du det".

Du slipper brystvorterne, tager atter pisken og stiller dig lidt ud på min højre side. Den lille pause har gjort godt. 11. slag er til at holde ud. Og endorfinerne er også begyndt at vågne til live og gøre deres job. 12. slag falder. Men ved 13. slag undslipper atter et skrig fra mig. Mine lænker er solide og mine forsøg på at frigøre mig, er irrationelle og forgæves.

Det hele er et inferno af smerte, rus, skrig og lyden af pisken og knirkende læder.

Mens du slår, siger du højt: "Ja skat, skrig du bare, ingen kan høre dig. Ingen kan hjælpe dig og vi er helt alene, så jeg kan gøre med dig, lige hvad jeg vil, i så lang tid jeg vil. Accepter bare tingene som de er".

Jeg registrerer knapt at du skifter side og fortsætter med højre balle igen. Ved bare, at jeg alrig nogensinde har følt at der er så langt op til 30. Jeg opgiver min modstand.. lader tingene ske og ænser ikke, at mine øjne er ved at blive våde. Smerten, ydmygelsen, lykken, underkastelsen og accepten er total.

Endelig når du 20. slag. Du har det varmt i læderfrakken, så du tager den af og smider den henover min ryg, som var jeg en stol.

"Så kan du også få fornøjelsen at at mærke den på din hud, skat", siger du bare. Jeg kan se, du stadig har din læderkjole og dine læderstøvler. Ikke noget at sige til, at du har det varmt...

Du giver mig en pause. Sætter dig ned ved min side og stryger mig blidt over mine sønderslåede baller.

"10 slag mere skat.. så har du betalt din pris. Men jeg er ikke færdig med dig alligevel... Jeg skal sørge for, at du aldrig vil glemme denne aften. Du har flere pinsler i vente. Og så skal du misbruges lidt af mig. Vil du ikke gerne det"?

Jeg nikker. Jeg er helt i din magt. Du kan gøre hvad du vil. Mine øjne er våde af både smerte og lykke. Min tillid og kærlighed til dig er uden grænser.

"Dine baller er en én stor blodudtrædning, skat", siger du..."De er et rigtigt smukt og ophidsende syn. Og nu får du de sidste 10 slag. Og så er det overstået, ikk"?

Jeg nikker. Jeg er så småt ved at genvinde fatningen. Du rejser dig op, tager pisken igen. Du lader den glide lidt frem og tilbage over mine baller, lader snerten glide ned så den berører det bagerste af mine testikler. Så træder du atter tilbage. Jeg tager en dyb indånding og bereder mig.

Pisken suser nådesløst gennem luften igen og rammer mine baller med stor præcision. Du er rigtigt god til at ramme. Jeg opgiver enhver indre modstand og lader et smerteskrig undslippe, samtidig med at jeg lader vandet frit løb fra mine øjne. Denne ydmygelse er så intim og tæt mellem os at jeg ved at tårerne ikke kun skyldes smerten. Det er den ubetingede kærlighed mellem os, trygheden og lykken ved at være i din totale magt.

Og du slå atter. Og atter. Så stopper du pludselig. Jeg er ikke klar over hvor mange slag jeg har fået. Du smider pisken over mine baller, og bøjer dig ned over mit hovede. Dine hænder finder gaggen og tager den ud af min mund for første gang hele aftenen.

Du siger kort: "5 slag tilbage.. og jeg vil høre dine skrig ordentligt". Og tager pisken igen.

Jeg er ligeglad. Jeg skriger ned i lagnet som de sidste slag falder Min røv føles som om den har været gennem en kødkværn. Smerterne er enorme. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan den ser ud. Du lægger pisken væk og fjerner puderne ved min hofter. Det er overstået.

Du forsvinder ud af værelset, men kommer kort efter tilbage. Du lægger noget henover mine baller. Et håndklæde. Og fjerner det igen og holder det foran mit ansigt, så jeg lige kan ane det.

"Se skat", siger du med et triumferende tonefald. Jeg kigger. Der er små røde pletter på håndklædet. Jeg bløder fra mine baller. Du har pisket mig til blods. Ikke meget, men det ér der.

Du løsner mine fødder, fjerner din frakke fra min ryg og åbner låsen der forbinder håndjernene med halsbåndet.

"Vend dig om", siger du. Jeg adlyder. Inden jeg lægger mig igen, lægger du håndklædet under mine smertende baller. Du låser derefter håndjernene fast til kæden over mit hovede og fødderne fast til hver deres ende af afstandsstykket.

Jeg er atter hjælpeløs. Håndjernene sidder stramt. Jeg vrikker demonstrativt med håndleddene, men du er ligeglad.

Du putter atter gaggen i munden på mig. Du går hen og finder noget der ligger på kommoden. Jeg hører en svag raslen af kæder samt samt noget andet, jeg ikke helt kan bestemme hvad er. Så kommer du tilbage.

Du sætter dig ved siden af mig, nede ved mine lår. Uden et ord, tager du fat i en hudfold på min pung og sætter en klemme i. Det niver sødt. Og en klemme til.. Og en til. Du sætter ialt 4 klemmer i og min pik begynder at rejse sig.

Du tager fat i pikken og begynder at trække forhuden frem og tilbage, indtil rejsningen er total. Derefter rejser du dig op.

Du tager atter læderfrakken på.

Og siger: "Nu skal du tændes rigtigt meget. Og jeg ved lige præcist hvad du vil have nu. Og det får du"..

Du sætter dig overskrævs på mit skridt, tager fat i mine brystvorter og begynder at klemme og vride dem hårdere og hårdere. Det her er for frækt og mit underliv begynder at køre frem og tilbage under dit skridt..

Du siger: "Sådan kan du lide det, hva"?

Jeg nikker forlegent...

Du bliver ved et stykke tid, men giver så slip på mine brystvorter... og siger:

"Jeg bliver siddende her lidt endnu. For så kan jeg nyde synet af dine øjne, når jeg nu sætter disse her på".

Du fisker krokedillenæbbene op. Og fjerner de gummihætter der sidder over tænderne på næbbene. Mine brystvorter er ømme i forvejen. Det her kommer til at gøre ondt.

Med resolutte bevægelser og med et lille smil på læberne gør du næbbene fast i mine brystvorter. De bider for sindsygt og jeg ømmer mig højlydt bag gagget, dog uden at skrige.

"Ja piv du bare" siger du smiler triumferende, hiver lidt i kæden og gnider dit underliv et par gange frem og tilbage over mit meget stive lem.

Så siger du: "Nu skal du høre godt efter". Jeg nikker...

Du fortsætter: "Fra nu af, når jeg har lyst til at pine dig, voldtage dig.. hvad som helst, så tager jeg denne frakke på. Og når du ser mig komme ind med frakken på, skal du komme hen til mig og lægge dig på knæ foran mig, bøje dit hovede og afvente besked på hvad du skal gøre. Er det forstået? Og det kan være jeg gør det mange gange på en uge. Det kan også være der går meget lang tid imellem. Men når jeg tager læderfrakken på, så er det fordi jeg forlanger din underkastelse. Du skal gøre præcist hvad jeg siger. Forstået"?

Jeg nikker.. en følelse af lykke og tryghed skyller ind over mig og dulmer smerterne fra mine brystvorter lidt. Synet af dig, din skønhed, siddende overskrævs på mig, iført læder, duften af din parfume, der blander sig med duften fra dit læder, smerterne fra mine baller samt følelsen af din vægt mod mit underliv er næsten for meget. Der skal ikke meget til, hvis jeg kommer op i dit underliv igen.

Du slipper kæden mellem næbbene.

Så fører du min pik op i dig. Du er stadig plaskvåd.

"Jeg vil håbe for dig, at du ikke kommer før mig. Det vil få meget smertefulde konsekvenser for dig. Det vil kun tage mig 2 minutter at vende dig om igen. Og så bliver det den lange ridepisk, der vil ramme dine baller 30 gange. Forstået"?

Jeg nikker.....

Så begynder du at bevæger dig over mit lem...

Thank you for rating this article.