Jeg blev trukket tilbage til virkeligheden, da jeg hørte Jens' stemme bryde ind i mine tankers virvar. "Er der noget galt?" spurgte han med bekymring i hans stemme, og jeg kunne mærke, hvordan min forvirring og befippelse steg.

Jeg følte mig lidt overrasket over, at han havde lagt mærke til min fraværende opførsel, men samtidig følte jeg mig også lidt taknemmelig for hans opmærksomhed. Jeg forsøgte at samle mine tanker og finde på en forklaring, der ikke ville afsløre, hvad der virkelig foregik i mit hoved.

"Nej, nej, det er der ikke," svarede jeg hurtigt, mens jeg forsøgte at skjule min forlegenhed bag et nervøst smil. "Jeg tror bare, jeg er lidt træt. Jeg undskylder, hvis jeg virkede fraværende."

Jens kiggede på mig med et bekymret udtryk, men han nikkede forstående. "Det er helt i orden. Du behøver ikke at undskylde," sagde han roligt. "Måske skulle vi bare tage det lidt roligt og nyde hinandens selskab."

Jeg nikkede og prøvede at slappe af, men tankerne om bulen og alt det, den repræsenterede, var stadig svære at ignorere. Jeg forsøgte at fokusere på vores samtale og lade det være en afslappet og behagelig oplevelse, men det var som om, bulen hang som en skygge over os, konstant truende med at trække mig tilbage til mine egne tanker.

Efterhånden som tiden gik, følte jeg mig mere og mere frustreret over min egen manglende evne til at slappe af og nyde øjeblikket. Jens var så behagelig og charmerende, og jeg ønskede virkelig at være til stede og give ham min fulde opmærksomhed. Men tankerne om bulen var som en uundgåelig distraktion, der nægtede at forsvinde.

Jeg kunne mærke mit hjerte banke hurtigere i brystet, da jeg lod min hånd glide op ad Jens' lår under bordet. Det var som om, hver eneste bevægelse var en ekko af min stigende spænding, og jeg kunne ikke lade være med at føle mig forfjamsket og lidt nervøs over min dristighed. Men samtidig var der også en uimodståelig fornemmelse af mod, der fyldte mig, som jeg lod min hånd udforske hans krop.

Jeg følte et stik af overraskelse, da jeg mærkede konturen af hans slappe pik gennem hans bukser. Den var tyk og fast, og jeg kunne mærke min egen forbløffelse malke mit ansigt. Jens bemærkede mit udtryk og smilede forlegent, hvilket fik mig til at rødme endnu mere. Jeg forsøgte at bevare min ro og samle mine tanker, mens jeg lod min hånd blive liggende på hans lår, næsten som om jeg ikke kunne hjælpe det.

Da vi fortsatte med at snakke, kunne jeg ikke lade være med at lade mine tanker vandre tilbage til bulen mellem hans ben. Tanken om hans pik, skjult under hans tøj, fyldte mig med en ulmende spænding, der næsten var svimlende. Jeg kunne mærke, hvordan beruselsen fra vores drinks og vinen begyndte at tage fat, og jeg kunne mærke, hvordan mit mod steg sammen med min stigende følelse af lyst.

Efter lang tid, hvor vi nød hinandens selskab og fortsatte med at snakke og grine sammen, fandt jeg endelig modet til at bringe emnet op. Mine ord kom ud af mig næsten automatisk, som om jeg var drevet af en uimodståelig trang til at udforske det ukendte. "Jeg har virkelig haft svært ved at stoppe med at tænke på, hvad du gemmer der nede," sagde jeg forsigtigt, mens jeg prøvede at skjule min forlegenhed bag et smil.

Jens' ansigt rødmede let, men han mødte mit blik med en blanding af forlegenhed og fascination. Jeg kunne mærke min egen krop brænde af spænding, som jeg ventede på hans reaktion. Ville han blive fornærmet eller overrasket? Eller ville han tage det som et tegn på min interesse og lyst?

Han tøvede et øjeblik, før han endelig svarede, og jeg kunne næsten mærke min egen ånde hænge i luften, som jeg ventede på hans ord. "Jeg er virkelig glad for, at du er nysgerrig," sagde han endelig, og jeg kunne næsten føle min krop lette af lettelse. "Jeg har også tænkt en del på dig."

Mine kinder brændte af forlegenhed og begejstring, og jeg kunne mærke mit hjerte slå hurtigere, mens jeg lod hans ord synke ind. Det var som om, vores flirtende spil tog en ny drejning, og jeg kunne ikke lade være med at føle mig overvældet af en bølge af lyst og begær.

Vi fortsatte med at snakke og flirte, og jeg kunne mærke, hvordan stemningen mellem os blev mere intens og intim. Jeg hviskede sensuelle bemærkninger til ham, mens jeg lod min hånd glide forsigtigt op ad hans lår, næsten som om jeg udforskede et hemmeligt territorium, der kun tilhørte os.

Jens smilede forlegent, men hans øjne var fyldt med en glødende lidenskab, der fik mit hjerte til at slå endnu hurtigere. Jeg kunne mærke, hvordan beruselsen fra vores drinks og vinen begyndte at tage fat, og jeg lod mig rive med af følelsen af frihed og lyst.

Vores samtale fortsatte med at flyde let, men nu var der en underliggende spænding og forventning, der fyldte luften mellem os. Vi flirtede og legede, som om vi dansede rundt om hinanden i en skjult pas de deux, der kun var synlig for os selv.

Da jeg sidder ved cafébordet og venter på Jens, kan jeg mærke mit hjerte banke hurtigere i brystet af spænding. Mine øjne flakker nervøst rundt, og jeg kan mærke, hvordan min hånd ryster let, da jeg tager en slurk af min kaffe. Jeg er så fokuseret på at spotte ham, at jeg næsten går glip af hans ankomst.

Pludselig ser jeg ham komme ind af døren, og mit hjerte springer et slag over. Han er høj og flot, med et smil, der lyser op i hele lokalet. Mit blik fanges øjeblikkeligt af den bulende kontur, der fremhæves af hans stramme bukser. Jeg prøver at skubbe tanken til side, men det er umuligt at ignorere det faktum, at hans bukser ser godt fyldte ud, og jeg kan næsten forestille mig hans penis løbende ned ad låret.

Jeg rejser mig for at hilse på ham, og mine hænder føles pludselig klamme og svedige. "Hej Jens," siger jeg med et smil, mens jeg prøver at holde mit blik fast på hans øjne og ikke lade det vandre ned til hans bulende skridt.

"Hej Sidsel," svarer han venligt med en varm stemme. Jeg kan mærke, hvordan mit ansigt oplyses af et nervøst smil, mens jeg forsøger at holde min opmærksomhed rettet mod vores samtale og ikke lade mine tanker vandre for langt.

Vi sætter os ned, og jeg føler en bølge af lettelse skyde gennem mig, da vi begynder at snakke. Vores samtale flyder let, og jeg kan ikke lade være med at bemærke, hvor behagelig hans selskab er. Vi taler om alt mellem himmel og jord, fra vores job og interesser til vores yndlingsfilm og rejseoplevelser.

Men på trods af vores behagelige samtale kan jeg ikke lade være med at vende tilbage til tankerne om hans bulende skridt. Det er som om, det ligger i baggrunden af min bevidsthed, konstant lokkende mig med sin uimodståelige tilstedeværelse. Jeg prøver at holde fokus og lade samtalen fortsætte naturligt, men tanken om hans fyldige bule er som et uimodståeligt mysterium, der konstant trækker mig tilbage.

Efter et stykke tid beslutter vi os for at bestille mad, og jeg tager et øjeblik til at betragte Jens, mens han studerer menuen. Jeg kan ikke lade være med at bemærke, hvordan hans muskuløse arme strammer mod hans skjorteærmer og hvordan hans fyldige læber krøller sig op i et smil, da han læser menuen.

"Har du fundet ud af, hvad du vil have?" spørger han og bryder min trance. Jeg rødmer let og nikker, mens jeg hurtigt tager min beslutning. Vi bestiller vores mad og vender tilbage til vores samtale, men mine tanker er stadig fanget af hans bulende skridt, der næsten virker som et slags magisk trækplaster, der konstant trækker mig tilbage til virkeligheden.

Efterhånden som samtalen fortsætter, begynder jeg at slappe mere af og nyde Jens' selskab. Han er sjov og charmerende, og jeg kan mærke en særlig forbindelse mellem os, der kun vokser stærkere, jo længere vi taler sammen.

Men selvom jeg prøver at fokusere på vores samtale og nyde øjeblikket, kan jeg ikke lade være med at lade mine tanker vandre tilbage til bulen mellem hans ben. Hvad mon hans reaktion ville være, hvis han vidste, hvad der foregik i mit hoved lige nu? Ville han blive fornærmet eller generet? Eller ville han tage det med et smil og lade det være en legende detalje i vores møde?

Jeg forsøger at skubbe tankerne til side og lade dem flyde væk som bobler i vandet, men de bliver ved med at vende tilbage, som en uimodståelig fristelse, der nægter at blive ignoreret.

Mens vi fortsætter med at snakke og grine sammen, kan jeg ikke lade være med at undre mig over, hvad der ville ske, hvis jeg tog det første skridt og nævnte bulen i vores samtale. Ville det skabe en akavet stilhed, eller ville det være starten på en legende flirt? Jeg ved det ikke, men tanken pirrer mig alligevel, som en forførende invitation til at udforske det ukendte.

Aftenen før vores møde var jeg næsten ikke til at styre af spænding. Jens havde sendt mig et snap iført træningstights, og det var som om, hele verden stod stille et øjeblik, da jeg så det. Der var ingen tvivl: bulen var hans pik, og den så enorm ud. Jeg kunne mærke mit hjerte slå hurtigere, mens mine tanker farer rundt i mit hoved som vilde heste.

Billedet, han havde sendt, afslørede bulen i al sin pragt. Jeg stirrede på skærmen, mine øjne næsten ude af deres huler af overraskelse og beundring. Det var ikke til at benægte, den var stor. Større end jeg nogensinde havde forestillet mig. Tanken om, hvor stor den mon kunne blive, hvis den blev stiv, begyndte at hærge mine tanker som en besnærende drøm.

Jeg kunne næsten mærke min egen generthed pirre mig, mens jeg forsigtigt kommenterede på snap'en. Ordene kom næsten rystende ud af mig, fyldt med en blanding af nysgerrighed og en stille, men ulmende lyst. Det var svært at tro, at jeg faktisk skrev det, men samtidig kunne jeg ikke lade være med at lade min nysgerrighed få frit løb.

Jens' svar kom hurtigt, og det var tydeligt, at han var genert over min kommentar. Jeg kunne næsten forestille mig det varme rødme, der spredte sig over hans kinder, mens han formulerede sit svar. Tanken om hans generte reaktion fik mit hjerte til at banke endnu hurtigere. Hvordan ville han reagere, når vi endelig mødtes?

Tankerne fløj videre i mit hoved, som jeg prøvede at forestille mig, hvad der ville ske, når vi endelig var sammen. Ville bulen være lige så stor, når den var stiv? Ville jeg kunne håndtere den? Tanken om at mærke den vokse i mine hænder fik en varm bølge af spænding til at skyde gennem mig.

Jeg kunne næsten mærke min egen nysgerrighed og tændthed bygge sig op, som jeg forestillede mig, hvordan det ville være at røre ved ham, at føle hans stive lem mod min hud. Ville det være for meget at håndtere? Eller ville det være en uimodståelig og overvældende oplevelse?

Jeg vidste, at jeg måtte tage det roligt, at lade tingene udvikle sig naturligt. Men tanken om bulen og alt det, den repræsenterede, var næsten uimodståelig. Jeg kunne ikke lade være med at lade mine fantasier løbe løbsk, som jeg forestillede mig, hvordan vores møde ville udfolde sig.

Uanset hvad, var jeg fast besluttet på at nyde hvert øjeblik, vi delte sammen. Jeg kunne næsten ikke vente med at finde ud af, hvordan det hele ville ende.