Efter at have swipet lidt frem og tilbage, endte jeg med at swipe til højre på Jens' profil. Han virkede sød og interessant. Hans profiltekst fangede virkelig min opmærksomhed, hvor han beskrev sig selv som en lidt genert person med en passion for videnskab. Han så også utrolig sød ud på sit profilbillede, hvilket fik mig til at smile. Da vi matchede, føltes det som et skridt ud i det ukendte. Jeg stirrede på skærmen og overvejede, hvad jeg skulle skrive i den første besked. Det var som om, det lå i den besked, om dette match ville føre til noget mere.

 

"Hey Jens ? Jeg så din profil, og jeg må sige, den fangede virkelig min opmærksomhed! Hvordan har din dag været?" skrev jeg endelig og sendte beskeden med hjertet hamrende i brystet. Jens svarede hurtigt: "Hej Signe! Tak, det er dejligt at høre. Min dag har været okay indtil videre. Hvad med dig? Og hvordan går det med at udforske Tinder?" Jeg fandt hurtigt ud af, at Jens var nem at tale med. Vores samtale flød let, og jeg følte mig mere afslappet. Vi talte om vores arbejde, hobbyer og interesser. Han virkede virkelig som en interessant person, og jeg nød virkelig at chatte med ham. Men selvom vi havde en god samtale, kunne jeg ikke lade være med at bemærke noget på hans profilbillede. Der var en tydelig bule i hans bukser, og tanken strejfede mig. Jeg rødmede lidt af mig selv ved tanken om at tænke på det. Hvad nu hvis det var for privat at bemærke det? Det var trods alt vores første samtale.

 

Vi fortsatte med at chatte, og jeg fandt ud af, at Jens var virkelig interesseret i videnskab. Han delte ivrigt sine interesser og projekter, og selvom jeg ikke var så meget inde i det, lyttede jeg opmærksomt og stillede spørgsmål. Hans entusiasme var smitsom, og jeg kunne ikke lade være med at føle mig fascineret af hans passion. Efter et stykke tid turde jeg at spørge: "Har du haft nogle sjove Tinder-oplevelser?" Jens svarede: "Ikke rigtig, jeg er ikke så god til det her med at møde nye mennesker online. Jeg er mere til det med at lære folk at kende ansigt til ansigt." Jeg kunne godt lide tanken om, at han var mere til det traditionelle, ansigt-til-ansigt møde. Det gjorde ham på en måde mere ægte og ærlig. "Jeg forstår godt det. Der er også noget mere personligt ved det." Jens sendte en smiley-emoji som svar, og samtalen fortsatte. Vi talte om alt muligt, fra vores yndlingsfilm til vores drømme om fremtiden.

 

Jeg følte mig virkelig forbundet med Jens på en eller anden måde, som om der var en særlig forbindelse mellem os. Efter et stykke tid vågede jeg at antyde, at vi kunne mødes ansigt til ansigt. "Hvad med at mødes til en kop kaffe en dag?" Jens virkede lidt genert, men også glad for forslaget. "Det lyder godt. Jeg glæder mig til det." Vi aftalte at mødes næste weekend, og jeg kunne mærke spændingen boble i mit bryst. Jeg var virkelig ivrig efter at møde Jens i virkeligheden og se, om vores forbindelse ville fortsætte offline.