Da jeg sidder ved cafébordet og venter på Jens, kan jeg mærke mit hjerte banke hurtigere i brystet af spænding. Mine øjne flakker nervøst rundt, og jeg kan mærke, hvordan min hånd ryster let, da jeg tager en slurk af min kaffe. Jeg er så fokuseret på at spotte ham, at jeg næsten går glip af hans ankomst.

Pludselig ser jeg ham komme ind af døren, og mit hjerte springer et slag over. Han er høj og flot, med et smil, der lyser op i hele lokalet. Mit blik fanges øjeblikkeligt af den bulende kontur, der fremhæves af hans stramme bukser. Jeg prøver at skubbe tanken til side, men det er umuligt at ignorere det faktum, at hans bukser ser godt fyldte ud, og jeg kan næsten forestille mig hans penis løbende ned ad låret.

Jeg rejser mig for at hilse på ham, og mine hænder føles pludselig klamme og svedige. "Hej Jens," siger jeg med et smil, mens jeg prøver at holde mit blik fast på hans øjne og ikke lade det vandre ned til hans bulende skridt.

"Hej Sidsel," svarer han venligt med en varm stemme. Jeg kan mærke, hvordan mit ansigt oplyses af et nervøst smil, mens jeg forsøger at holde min opmærksomhed rettet mod vores samtale og ikke lade mine tanker vandre for langt.

Vi sætter os ned, og jeg føler en bølge af lettelse skyde gennem mig, da vi begynder at snakke. Vores samtale flyder let, og jeg kan ikke lade være med at bemærke, hvor behagelig hans selskab er. Vi taler om alt mellem himmel og jord, fra vores job og interesser til vores yndlingsfilm og rejseoplevelser.

Men på trods af vores behagelige samtale kan jeg ikke lade være med at vende tilbage til tankerne om hans bulende skridt. Det er som om, det ligger i baggrunden af min bevidsthed, konstant lokkende mig med sin uimodståelige tilstedeværelse. Jeg prøver at holde fokus og lade samtalen fortsætte naturligt, men tanken om hans fyldige bule er som et uimodståeligt mysterium, der konstant trækker mig tilbage.

Efter et stykke tid beslutter vi os for at bestille mad, og jeg tager et øjeblik til at betragte Jens, mens han studerer menuen. Jeg kan ikke lade være med at bemærke, hvordan hans muskuløse arme strammer mod hans skjorteærmer og hvordan hans fyldige læber krøller sig op i et smil, da han læser menuen.

"Har du fundet ud af, hvad du vil have?" spørger han og bryder min trance. Jeg rødmer let og nikker, mens jeg hurtigt tager min beslutning. Vi bestiller vores mad og vender tilbage til vores samtale, men mine tanker er stadig fanget af hans bulende skridt, der næsten virker som et slags magisk trækplaster, der konstant trækker mig tilbage til virkeligheden.

Efterhånden som samtalen fortsætter, begynder jeg at slappe mere af og nyde Jens' selskab. Han er sjov og charmerende, og jeg kan mærke en særlig forbindelse mellem os, der kun vokser stærkere, jo længere vi taler sammen.

Men selvom jeg prøver at fokusere på vores samtale og nyde øjeblikket, kan jeg ikke lade være med at lade mine tanker vandre tilbage til bulen mellem hans ben. Hvad mon hans reaktion ville være, hvis han vidste, hvad der foregik i mit hoved lige nu? Ville han blive fornærmet eller generet? Eller ville han tage det med et smil og lade det være en legende detalje i vores møde?

Jeg forsøger at skubbe tankerne til side og lade dem flyde væk som bobler i vandet, men de bliver ved med at vende tilbage, som en uimodståelig fristelse, der nægter at blive ignoreret.

Mens vi fortsætter med at snakke og grine sammen, kan jeg ikke lade være med at undre mig over, hvad der ville ske, hvis jeg tog det første skridt og nævnte bulen i vores samtale. Ville det skabe en akavet stilhed, eller ville det være starten på en legende flirt? Jeg ved det ikke, men tanken pirrer mig alligevel, som en forførende invitation til at udforske det ukendte.