Jeg skrev denne tekst, for nogle år siden, i forbindelse med Bisexual Awareness day, d. 23 september.


Hvis jeg er sammen med en kvinde, er jeg heteroseksuel
Hvis jeg er sammen med en mand, er jeg homoseksuel,

At sige, at jeg “bare” er biseksuel, er forkert
Jeg er biseksuel, JA det er sandt.
Jeg er biseksuel, HVAD MED DIG?
Jeg er biseksuel, jeg var engang forvirret.
Jeg er biseksuel, jeg er ikke halv homoseksuel og jeg er ikke halv heteroseksuel.
Jeg er biseksuel, og du er fri til at hade mig for det.

JEG ER IKKE FORVIRRET.

Jeg gennemgår ikke "en fase".
Jeg eksperimenterer ikke.
Jeg er ikke grådig.
Jeg gør det ikke for at få opmærksomhed.
Jeg prøver ikke bare at være cool.

JEG ER SIKKER!

Jeg kan godt lide mænd og kvinder og alt andet derimellem.
Jeg kan godt lide dig, med eller uden dine flotte perler, eller smarte bil, men jeg holder af din personlighed,.

Jeg er biseksuel, og HVAD SÅ?

Jeg kunne blive ved i timevis med at blive ved med at komme med udsagn der beskriver mig
Men hvorfor er det at være biseksuel den, jeg forsvarer mest?
De fleste andre kendsgerning om mig er ubestridelige;

Det er konkrete beviser som fx:
jeg er en mand
Jeg er 42 år
Jeg har stress.
Jeg har 2 uddannelser.
Jeg er Introvert

Jeg har intet ark papir med underskrift fra nogle smarte Læger
Jeg har heller ikke nogen kropsdel, der viser, at jeg er biseksuel
Der er ingen bestemt måde at fortælle, om jeg er biseksuel
Hvilket gør det lettere for folk at sige, at jeg bare er forvirret, eller at det bare er en fase
Og uanset hvor ofte jeg siger, at det, er det ikke; tror de ikke på mig.
De tror ikke på mig, fordi jeg ikke har de beviser, de ønsker; Jeg har ikke en læges underskrift, jeg har ikke en ´biseksuel kropsdel.
Alt, hvad jeg har, er min egen viden
Og jeg giver ikke et FUCK for, hvis det ikke er godt nok for dig