Jeg hedder Sol. Jeg er en pige (hvis navnet ikke allerede afslørede det) og jeg er 19 år gammel. Mine forældre er ikke hippier men har altid været lidt hippieagtige alligevel. Hvilket er forklaringen til mit navn. På de næste par sider vil jeg fortælle om dengang jeg flyttede hjemmefra. Det er en lidt længere historie, for jeg fik ikke bare en lejlighed, sådan som de fleste andre gør, men jeg endte med at være et barn af naturen ude i skoven.

Det var næsten tre måneder siden at min morbror Jørgen var død. Ikke fordi jeg talte dagene, men fordi hans død fik stor betydning for mit liv, selvom jeg kun havde mødt Jørgen meget få gange, mens han var i live. Min mor og han var de eneste søskende og eftersom hendes forældre var væk for længst, var hun og jeg hans eneste familie. Jørgen var ikke rig og var, for at sige det ærligt, lidt af en særling, ifølge min mor. Derfor havde jeg heller aldrig tænkt på mig selv som familiens "arving", men det var jeg jo alligevel, på min mors side. Jørgen havde ikke meget og han boede i sit lille underlige hus nær ved skoven. Min mor havde engang fortalt mig at det hed en bungalow, men i en næsten undskyldende tone også fortalt at sådan nogle ofte var lidt større end Onkel Jørgens hytte.

Vi havde været derude for et par år siden, kort efter at min mormor døde og jeg havde syntes at det var et rigtigt hyggeligt hus. Der var brændeovn og kun to rum. Stuen som havde indbygget køkken og så Onkel Jørgens soveværelse. Toilet og bad var der selvfølgelig også, det var meget gammelt men hyggeligt. Det bedste ved det hele var at huset hed Troldebo. Jeg gik fascineret rundt og kiggede, og det bemærkede han. Og derfor havde han indføjet i sit testamente at det var mig der skulle arve det.

Der gik over en måned før alting kom i orden. Det med testamenter og opgørelse af bo var åbenbart ikke særligt nemt, selvom det kun var mor og mig der skulle arve. Mor fik en større pengesum, mens jeg fik Troldebo og en lidt mindre sum, som betød at jeg kunne bo der i de første par måneder uden at have et arbejde, så jeg kunne få mulighed for at lappe lidt på hytten og få ordnet de småting der skulle ordnes. Og først for et par uger siden, fik jeg så nøglerne overdraget af advokat N. K. Overgaard og hytten var officielt mit. Mor og far lejede en varevogn og en lørdag i slutningen af maj kørte far mig og mine ting hjemme fra værelset og ud til Troldebo.

I starten havde jeg tænkt at alting skulle gøres flot og nyt, men efterhånden som dagene gik, indså jeg at det ville koste en stor del af min arv. Så jeg måtte lave en liste og prioritere hvad jeg ville have ordnet og hvad der måtte vente. Toilettet var første prioritet. Kummen havde en stor flænge og jeg følte mig ikke tryg ved at sætte mig med min vægt på det. Når man lavede stort skyl så steg vandet og det var med bævende mine jeg stod og bad til gud om at det ikke måtte løbe over. Vandinstallationerne var lige så gamle som huset, så jeg fik bestilt en vvs-mand og efter han havde været ude at kigge, ville han bestille de forskellige ting der skulle bruges, men da det hele var noget gammelt lort, som han sagde, ville der gå en måneds tid inden han havde fået fat i rør med de rigtige mål. Altså måtte jeg leve med tingenes tilstand indtil da.

Efter et par dage fik jeg nok af at stå over toilettet, når jeg skulle bruge det, og jeg begyndte i stedet at gå ud i haven, når det trængte sig på. Badet var heller ikke af nyeste dato og gulvet blev oversvømmet hvis jeg bade i mere end et par minutter, så jeg gik meget sjældent i bad. Til gengæld var det ikke det store problem, for jeg var alene herude og der kom aldrig andre end posten. Selvom det var blevet juni måned og dagene var ret varme, lod jeg bare være med at tage tøj på om morgenen. Så gik jeg bare rundt i trusser i starten. Og da jeg ikke havde flere rene, gik jeg nøgen rundt. Det havde jeg gjort i nogle uger nu. Badesituationen blev løst da jeg en dag var gået ind i skoven bag Troldebo.

Jeg havde i flere dage gået ture i skoven og nød at være i et med naturen. Jeg gik lidt forskellige veje og når blæren sagde til, satte jeg mig ned og tissede hvor jeg var, så rejste jeg mig op og gik videre. Jeg var glad for at min mor ikke vidste hvordan jeg havde det herude, for så havde jeg aldrig fået lov. Men hun og far havde nydt at jeg nu var flyttet hjemmefra og havde taget en tur til USA hvor min fars ven boede. Så jeg vidste med sikkerhed at ingen ville komme, og som dagene gik blev jeg mere og mere ligeglad. Efter nogle uger satte jeg mig også bare på hug når jeg skulle lave stort, og rejste mig så bare op når jeg var færdig. Her dækkede jeg dog til ved at skrabe lidt i jorden udenom når jeg var færdig.

Men jeg var ved at fortælle om dengang jeg fandt en løsning på det med at bade. For jeg kunne godt lugte mig selv nu. Både sved, men også især tis begynder at lugte når man ikke går i bad. Og en dag på en af mine ture kom jeg forbi en bæk der rislede. Lyden gjorde mig tissetrængende og da jeg sad på bredden og lod det plaske ned i skovbunden fik jeg en ide. Jeg løb hjem til Troldebo og hentede et håndklæde. Dem havde jeg ikke brugt indtil nu så det var blødt og rent og så tog jeg min sæbe med under armen og gik tilbage bækken. Jeg havde dårlig samvittighed over at bruge sæbe, men brugte kun en ganske lille smule under armene og på lårene, så jeg kunne blive ren.

Da jeg stod på bredden og tørrede mig, var jeg et stort smil. Jeg havde nu styr på både toiletsituation og badesituation. Og i eftermiddag ville jeg cykle ind til byen og handle ind, velvidende at jeg ikke lugtede af tis. Mens jeg tørrede hår og tænkte de tanker, fik jeg en følelse af at der var nogen. Jeg kiggede mig omkring, men kunne ikke se nogen. Alligevel kunne jeg ikke ryste følelsen af mig, og gik raskt tilbage til hytten.

Da jeg kom hjem fandt jeg et par løbeshorts og en top frem. Mine tennissko havde jeg ikke brugt siden jeg kom og det føltes lidt mærkeligt at stikke fødderne ned i de varme lukkede sko, efter flere uger som barfodsindianer. Ude på stien steg jeg op på den gamle Mustang Dagmar cykel jeg havde fået i konfirmation for mange år siden, og trådte den i gang. De fire kilometer ind til den lille flække der var nærmeste by gik ret hurtigt og snart stod jeg i købmandsbutikken og fyldte i kurven. Da jeg var færdig gik jeg ud og drak en sodavand ved min cykel, inden turen gik tilbage igen.

Denne gang nåede jeg dog kun et stykke ind i skoven, da jeg kunne mærke sodavanden skulle ud igen. Jeg satte cyklen op ad et træ og satte mig på hug som jeg plejede. Men det føltes helt forkert. Jeg tissede som jeg plejede. Jeg sad som jeg plejede. Alligevel lød det helt anderledes. Jeg kiggede ned og opdagede jeg havde glemt at tage shortsene af! Jeg var stort set færdig, så jeg rejste mig op, rystede på hovedet af mig selv og cyklede videre. Lidt efter måtte jeg dog stå af og trække cyklen. Det gjorde simpelthen for ondt i mellemkødet og skamlæberne at cykle i våde shorts. Da jeg kom hjem smed jeg mine shorts på gulvet på badeværelset og pakkede varerne ud, kun iført min nu ret svedige top. Det var rart at få shortsene af, men jeg glædede mig til næste gang jeg skulle ned og bade, så jeg kunne få det indtørrede tis vasket væk fra underlivet og numsen.

Solen stod lavt på himlen og dens stråler ramte mig igennem trætoppene, så det lignede lange lyse fingre. Jeg sad på hug i det græsområde foran Troldebo som jeg kaldte for min have. Aftensmaden var for længst spist og jeg sad nu og nød at skide i den frie natur, mens jeg fik solen i ansigtet. Mens jeg sad og arbejdede, fik jeg igen følelsen af at nogen kiggede på mig. Jeg så mig omkring men kunne ikke se noget. Dog så det ud som om der var en skygge bag de vilde roser der voksede på vestsiden af grunden. Men fordi jeg fik solen i øjnene var det umuligt at afgøre. Da jeg var færdig rejste jeg mig op og gik hurtigt ind og låste døren.

Jeg følte mig stadig overvåget, men jeg kunne ikke se nogen udenfor. Jeg gik en tur rundt i det sidste dagslys men der var ikke nogen. Ovre i de vilde roser var der dog trampet lidt ned, og da jeg kiggede nærmere efter var der to spor i et! Nogen havde for nyligt gjort jorden våd, for ellers kunne der ikke være et skoaftryk. Og skoaftrykket var et godt spor. Jeg satte mig på hug og kunne lugte tis. Vedkommende måtte have tisset her. Og bagefter trådt i det med en sko! Jeg kiggede grundigt på skoen. Jeg satte min egen fod ned til, uden at træde i jorden og kunne se det måtte være enten et barn eller en pige med mindre fødder end min størrelse 38. Så altså næppe en trussel. Jeg var mere rolig da jeg gik tilbage til huset og da jeg kom ind, låste jeg ikke døren men børstede tænder og lagde mig i seng som jeg plejede.

Jeg vågnede ved sædvanlig tid, hvilket var når solen ramte mit ansigt ind af vinduet til soveværelset. Jeg stod hurtigt op, hvilket er nemt når man ikke længere bruger tøj og gik ud i køkkenet og satte en kedel over med te-vand. Imens det kogte op, gik jeg ud i haven for at tømme blæren og fandt så håndklædet fra i går frem. Jeg besluttede at droppe sæben, indtil jeg fik købt noget der kunne bruges i naturen. Da jeg havde drukket min te gik jeg turen op til bækken, men da jeg kom frem sad der en pige på bredden med ryggen til mig. Jeg stoppede op og var meget bevidst om at jeg var nøgen.

Selvom jeg i flere uger havde vænnet mig til at være nøgen hele tiden, havde jeg ingen øvelse i at være det foran andre. Jeg overvejede om jeg skulle vente med at bade, til jeg havde stedet for mig selv, men mine lår kløede ret meget og jeg ville gerne vaskes bagi. Så jeg besluttede at give mig til kende og mens jeg tog de sidste skridt hen til bækken sagde jeg stille godmorgen. Pigen blev ikke forskrækket men vendte sig langsomt om og sagde også godmorgen. Hun stirrede nysgerrigt på mit krop så jeg vendte ryggen til hende mens jeg lagde håndklædet fra mig.

Da jeg bukkede mig ned for at lægge det pænt sagde hun,

— "Ved du godt du er snavset i numsen?" jeg granskede hendes ansigt, men hun så ikke ud til at ville drille eller være ond med sin bemærkning, så jeg svarede

— "Ja, det er fordi jeg ikke bruger toiletpapir", hun nikkede som om hun overvejede hvad hun så skulle sige. Da der ikke kom mere, steg jeg ud i vandet. Her tidligt om morgenen var vandet iskoldt og jeg kom med et overrasket udbrud og kunne mærke en tår tis løbe ned af mine ben. Men det lykkedes mig at komme i og jeg satte mig ned i vandet og vaskede min tissekone og min numse så godt jeg kunne og ignorerede pigen. Da jeg var færdig rejste jeg mig op og gik ind til min håndklæde. Pigen var den første jeg havde mødt i min tid i skoven og mens jeg tørrede mig gik et lys op,

— "Var det dig der belurede mig i går?", spurgte jeg uden at kigge på hende, — "både hernede da jeg badede og hjemme ved Troldebo?" der var stille et øjeblik, og da jeg havde opgivet at få et svar, sagde hun med lille stemme,

— "Ja, det var mig. Jeg så dig bade i går og blev nysgerrig. Så derfor fulgte jeg efter dig hen til din hytte," hun kiggede ned i jorden da hun fortsatte, — "Jeg synes du er rigtig flot og jeg syntes det var lidt sjovt at se dig lave pølser i haven. Det er ligesom lidt forbudt uden at være det." Det kunne jeg kun give hende ret i. Men jeg var ikke sikker på om det var det at lure hun mente eller om hun mente det at skide. Jeg lod det ligge og sagde,

— "Jeg hedder Sol. Hvem er du?",

— "Sol! Det kan man da ikke hedde!? Men jeg hedder Anna og jeg bor en kilometer oppe ad bækken i telt med min familie." Jeg spurgte hende om hun ville med hjem og have en kop te, eller om familien mon så ville savne hende?

Anna var meget snakkesalig og på den korte tur hjem fortalte hun både at hendes familie ikke rigtigt lagde mærke til hende og at hun derfor tit gik sine egne vegne, også når de var hjemme. Så ingen ville savne hende fordi hun var væk et stykke tid. Da vi kom tilbage til hytten lavede jeg te til os og mens vandet kogte op gik jeg ind i soveværelset og fandt toppen fra i går og et par rene trusser. Jeg syntes det var lidt for offensivt at sidde og drikke te med en anden, uden tøj på. Især når Anna selv havde nederdel og t-shirt på.

Anna var meget nysgerrig på det med at jeg gik uden tøj på og jeg fortalte hende at det ligesom bare havde været naturligt, når jeg nu hele tiden var helt alene. Det kunne hun godt forstå. De var aldrig nøgne derhjemme men hun havde nogen gange sovet uden tøj på, hvis sengen var blevet våd eller det havde været meget varmt og det kunne hun godt lide. Anna begyndte at sidde lidt uroligt, men hun talte ivrigt videre om sit liv og hvorfor de var på teltferie. Hendes mor var egentlig ikke fan af det, men økonomien rakte ikke til mere så Anna, hendes lillesøster Line og deres mor havde altså måtte nøjes med en telttur i skoven i år.

Imens hun fortalte lagde hun en hånd ned på nederdelens forside og klemte, mens hun hele tiden rettede sin stilling,

— "Skal du tisse, Anna?" fløj det ud af mig. Det var ikke særligt pænt at spørge andre om. Slet ikke en pige der kun var et par år yngre end mig, hvis jeg skulle dømme efter hendes udseende. Hun slog øjnene ned og nikkede, jeg fortsatte,

— "Toilettet virker altså ikke. Men jeg har toiletpapir du kan låne. Så jeg kan bare vente her, så kan du lige gå ud i haven. Hun så op og jeg kunne se hun var desperat. Hun nikkede svagt og jeg hentede toiletrullen og satte mig ned, mens Anna gik ud i haven. Hun gik dog ikke væk fra huset, men satte sig stort set foran det store vindue med ryggen til.

Hun trak sine trusser ned, der nærmere var et par underbukser til små piger, med motiver på og satte sig på hug. Takket være nederdelen kunne jeg ikke se noget jeg ikke skulle og jeg koncentrerede mig om min te. Da døren gik kom hun ind i stuen. I hånden havde hun noget jeg først ikke kunne se hvad var, men så gik det op for mig at hun havde taget toiletpapiret med ind. Jeg skyndte mig at tage det og lægge det i skraldespanden i køkkenet, inden vi satte os ned og gjorde vores te færdig.