De sad alle tre, på de samme pladser i det behagelige møblement, hvor det hele var startet. Ingen af dem bekymrede sig over deres nøgenhed; de var nået ud over den grænse.
-"Det er en meget smuk tatovering, du har", Det var Claus, der komplimenterede den flot udformede lotusblomst, på Monicas venusbjerg. - "Har det ikke gjort ondt, at få lavet?"
-"Både og ....." svarede hun, med en let blussen i kinderne, -"men det var også frækt". Hun havde lagt mærke til, at Claus havde svært ved at fjerne sit blik fra den.
-"Den blev lavet i Goa, i Indien", fortsatte hun - "af en gammel tatovør, som har specialiseret sig i intime dekorationer". Hun skubbede sig længere frem i stolen for, at han bedre kunne se den.
- "Det var en meget speciel oplevelse", det var Frank der fortsatte historien, -"Monica havde længe talt om, at få lavet en tatovering på hoften men generede sig for, at få den lavet her i København. Hun syntes at de fleste tatovører var lidt småsnuskede. Så for to år siden var vi på en 14 dages ferie i Indien, og i Goa fandt vi ved en tilfældighed, denne tatovør.
Monica sank ind i minderne fra den ferie. Efterhånden som Frank talte gled hun lige så stille tilbage til Goa og til sidst hørte hun slet ikke, hvad de to mænd talte om. Hun huskede deres spadseretur gennem byens marked, hvor alt forekom så eksotisk. Der var fremmede dufte, og en masse larm og råben fra de hundreder af gadesælgere, som faldbød deres varer. Efter en times tid i dette østerlandske inferno, følte de sig begge øre i hovedet, og besluttede sig for at søge ind i de mere ydmyge gader. De slentrede roligt op af en smal og støvet passage, med små boder hvor man kunne købe te og småretter, som mest bestod af nudler og ris. Boderne blev passet af gamle mænd og kvinder som så forslidte ud. Da de var kommet igennem passagen kom de ud til en lidt større gade.
-"Har du set det her?" Frank pegede over på en butiksfacade hvor det tydeligt fremgik, at det var en tatovør som var indehaver, -"du har så ofte talt om, at få lavet en tatovering, hvorfor ikke få et varigt minde med hjem?" han smågrinede mens han sagde det.
-"Vi kan gå over og se hvad han har, at byde på" Monica så på ham med et skælmsk grin, han var blevet så flot nøddebrun efter den første uge.
De gik over gaden og stod og så på de mange tegninger som man kunne få tatoveret. De var flotte og meget anderledes end hos tatovørerne, i kælderlokalerne, hjemme i København. En del af tegningerne bar dog også præg af at de befandt sig i en kystby, med en stor havn. Der stod et stort skilt i butiksvinduet; "APROVED BY THE INDIAN HEALTHDEPARTMENT" og med en hel masse officielle stempler og underskrifter.
-"Kom endelig indenfor", en ældre Inder stod lige bag dem. Han talte et fejlfrit engelsk, men med de sædvanlige charmerende stød, når han skulle udtale et D. Han var klædt i den traditionelle påklædning, som man så næsten alle Indiske mænd iklædt. -"det er tilladt kun, at kigge". Inderen åbnede døren og gjorde dem, med en fejende gestus, klart at de endelig skulle komme ind.
Da de var kommet ind i butikken så Monica, at der var meget rent og ordentligt. Den var smukt dekoreret med lakpaneler, hvorpå der var malet motiver fra Indiens historie. Det øverste af væggene var holdt i purpur. I loftet var der, med guld, malet et portræt af Sihva.
-"Mit navn er Zingh". Den mørke mand rakte hånden frem, han hilste på Frank med et dybt buk og et fast håndtryk.
-"Frank Johanson", Frank præsenterede sig lidt befippet, -"og det er min hustru Monica.
-"Smukke frue" sagde han og gav hende hånden, og da Monica gav ham sin, kyssede han hende på let hånden. Hun blev helt forlegen over den lidt gammeldags behandling, men følte sig alligevel beæret over den ældre gentleman. Det var ikke fordi han var en gammel gris, men fordi han var meget velopdragen. Han duftede af en blanding af sandeltræ og røgelse.
-"Værsågod og sid ned", den ældre mand viste dem med en håndbevægelse, hen til et par Victorianske lænestole. Monica satte sig ned samtidig med, at hun trak lidt ned i sin nederdel. Hun lagde mærke til at Hr. Zingh havde en meget spændstig gang på trods af sin alder. Han var slank og hans mørke, gråsprængte fuldskæg var velplejet.
-"Må jeg byde en kop te?" han vendte sit ansigt som var furet af solen, mod Monica. Hans mørke dybtliggende øjne spillede af liv.
Inden de nåede, at svare havde han klappet i hænderne, og ind trådte der en smuk kvinde, med et rubinrødt kastemærke i panden. Den ældre mand sagde noget på Indisk, kvinden samlede hænderne foran sig med håndfladerne mod hinanden, og gik baglæns ud af lokalet mens hun bukkede hovedet.
Monica så på Frank, det var sådan nogle oplevelser der gjorde det morsomt, at rejse på egen hånd.
-"Det er nogle meget smukke tegninger de har i vinduet, Hr. Zingh", Monica komplimen-terede hans udstilling.
-"Mange tak" svarede han, og fortsatte -"det glæder mig, at de kan lide mine arbejder. Det har taget mange år, at få en udstilling som denne". Hr. Zingh så direkte på Monica og hun kunne se at han ikke var helt indisk. Hr. Zingh fortsatte;
-"Jeg må også gøre Dem opmærksom på, at det ikke er mig alene der bærer æren, men også mine forfædre". Monica og Frank kunne se at han et kort øjeblik blev fjern i blikket.
-"Min slægt stammer oprindeligt fra Arabien. Da min bedstefar var en knægt på bare 10 år, tog han hyre på et arabisk handelsskib, som sejlede mellem Arabien og Indien. På skibet var der et besætningsmedlem, som kunne den ædle kunst at tatovere. Min bedstefar fik hurtigt lært hvordan, og da skibet anløb Indien for tredje gang, rømmede han. Han ernærede sig i en tid ved, at tatovere søfolk og engelske kolonisoldater i en lille åben bod. Efter nogle år havde han skabt sig et omdømme, på grund af hans anderledes og til tider dristige tatoveringer. I Indien er der tradition for at gifte kvinder tatoverers, og en skønne dag blev han opsøgt af en meget rig mand der havde fire koner, som alle skulle tatoveres. I mit land har det altid været almindeligt at kvinder, afhængig af placering i ægtestanden, blev tatoveret og denne mand ville gerne have tatoveret sine hustruer. Da min bedstefar, efter nogen tid var færdig med de fire kvinder, blev manden så begejstret at han anbefalede ham til andre. Siden har denne butik blomstret i tre generationer og i dag lever jeg mest af turister.
Inderen talte med en entusiasme som var sjælden og Monica sad og beundrede den ældre mand for hans måde, at fortælle på.
De blev afbrudt af den Indiske kvinde som kom ind og serverede te for dem. Hun forsvandt lige så lydløst som hun var kommet.
-"Jeg vil gerne have lov, at vise Dem nogle ting jeg har lavet".
Hr. Zingh rejste sig og gik hen til et chatol. Han tog en nøgle op af sin bukselomme og låste en skuffe op. Med nærmest ærbødighed, tog han et album op af skuffen og kom hen til bordet igen. Han lagde albummet imellem dem så de begge kunne se. Det var fyldt med billeder af tatoveringer i alle afskygninger. Monica og Frank kommenterede billederne indbyrdes og begejstringen steg.
-"Jeg vil give dem en speciel pris på en tatovering, hvis De kan lide mine arbejder, Hr. Johanson". Den gamle tatovør, havde hørt begejstringen i deres stemmer og smilede.
-"Det er ikke mig, men min hustru der gerne vil have en tatovering", Frank lagde sin hånd på Monicas skulder, og gav den et klem.
Monica blev lidt befippet. Skulle hun virkelig sige ja..? Butikken var godt nok ren og ordentlig, men hun havde ikke forventet, at de skulle ske så impulsivt.
-"Udmærket, men så har jeg et andet album, som de skal se, smukke frue". Inderen så slet ikke forbavset ud. Han rejste sig igen og tog endnu et album fra skuffen.
-"Dette album er med tatoveringer på kvinder, og jeg er selv meget stolt af det. Den første del er almindelige tatoveringer og de bageste er lidt mere eksotiske, hvis jeg må sige det på den måde..?.
Hr. Zingh lagde albummet foran Monica, samtidig med, at han slog op på den første side.
Hun så mange flotte tatoveringer på de første sider, og bemærkede at langt den største del, var udført på europæiske kvinders lyse hud. De sider som den gamle Inder havde kaldt eksotiske, fik Monica til at sidde med tilbageholdt åndedrag. En havde fået det ene bryst tatoveret som en blomst, og kronbladene var tatoveret i smukke farver, rundt om brystvortens mørke brede kant. Andre igen havde fået tatoveret drager og andre fabeldyr. Flere af kvinderne havde fået sat ringe i deres brystvorter, og andre følsomme steder, en kunst som Hr. Zingh også beherskede. Den tatovering som tiltalte Monica mest var lotusblomsten. En kvinde havde fået den tatoveret på sit ene bryst og den havde så smukke farver og former, at Monica straks blev enig med sig selv om, at det var den hun ville have.
-"Den er flot", Frank sad og så med i bogen, -"hvor vil du have den..?
-" Når vi kommer hjem til hotellet, skal du barbere mig...". Monica lænede sig over mod Frank mens hun rødmende hviskede det.
-"Er du sikker ?" Frank snappede efter vejret, og hun kunne se at han ikke havde svært ved, at holde varmen.
-"Ja jeg er. Men nu skal du se hvad jeg også vil". Monica slog op på en side, hvor hun havde holdt fingeren, og pegede.
-"Er du rigtig klog?" Frank så på hende som om hun var blevet rablende vanvittig. Hun pegede på et billede hvor en kvinde var blevet piercet med en guldstift, i hudfolden som lå ind over klitoris.
-"Hvis du ordner aftalen med Hr. Zingh, venter jeg uden for", Monica kunne se at det ophidsede Frank og han trak vejret hurtigere end ellers.

Om aftenen efter middagen på hotellet, gik de op på værelset. Frank gjorde klar til at barbere Monicas venusbjerg. Det var ikke første gang han prøvede det, det havde han ofte gjort, men i aften var det noget ganske andet. Han havde trukket en flaske champagne op som de nød imens. Da de var færdige og Monica var glat og blank, elskede de med en voldsomhed, som forbavsede dem begge.
Monica havde svært ved, at falde i søvn den nat. Tankerne for rundt i hovedet på hende. Det forbavsede hende, at hun slet ikke var genert over, at en fremmed skulle se hendes hemmeligheder. Hun var blevet lidt forskrækket over, at hun faktisk følte en sær lyst ved tanken om det. Den ældre Inder virkede meget tillidsvækkende og Monica følte ikke, at der var noget der kunne siges ham imod.

Frank havde aftalt med Hr. Zingh, at de skulle mødes kl. 10.00, og de gik fra hotellet i god tid. På vej derhen holdt de hinanden i hånden, og småsludrede om de ting de så på vejen. De var begge lettere opstemt af situationen og Monica kunne mærke den der sære kriblen i koppen.
På slaget 10.00 trådte de ind forretningen. Der duftede tungt af røgelse og vinduerne var blændet af.
-"Smukke frue", Hr. Zingh stod ved døren og tog imod dem.

I lokalet var der stillet en slags briks op. Belysningen var sparsom men hyggelig. Kun lyset over briksen var kraftigt. Det varede noget inden de vænnede sig til mørket som omgav briksen. Der var stillet en stol op ved siden af til Frank. Bagest i lokalet kunne de se, at kvinden fra dagen før sad med en gambe, men hun forholdt sig stille og afventende.
-"Jeg kan nå, at fortryde endnu" tænkte Monica " er det i virkeligheden for sindssygt?" Gør det ondt eller hvad? Der for mange tanker igennem hendes hoved i dette øjeblik.
-"Har De fortrudt smukke Frue?", Det var som om den ældre mand læste hendes tanker, "jeg kan forsikre dem om at jeg vil påføre dem mindst mulig ubehagelighed". "Jeg er en gammel mand som har set det jeg skal se i mit liv, og deres mand sidder lige ved siden af dem og holder dem i hånden.
Frank gav hendes hånd et beroligende klem. Han havde også mærket hendes tøven og mærkede hvordan hendes greb var blevet hårdere da hun så briksen.
-"Hvis du fortryder, kan vi bare gå igen" han talte stille og beroligende til hende.
-"Nej jeg har ikke fortrudt. Det er bare så uvant - jeg har bare aldrig vist mig frem for nogen på den måde. Hun vidste godt, at hun følte sig ophidset når andre kikkede på hendes krop når de var ved stranden - men det var noget andet.
-"Skal vi ikke bare komme i gang" svarede hu og strøg de sidste betænkeligheder.
Frank viste hr. Zingh en opadvendt tommelfinger.
Hr. Zingh trak perleforhænget til side. -" her kan de tage deres tøj af. Der hænger en kimono til dem på stoleryggen.
Monica tog langsomt sit tøj af. Hun følte et sug i mellemgulvet da hun tog sine trusser af og iførte sig den sorte kimono. Hun talte til tre, tog en dyb indånding og gik igennem perleforhænget.
Da hun kom ind i lokalet startede der en svag musik fra kvinden med gamben. Den gamle Inder tændte nogle nye røgelsespinde der duftede tungt. Han satte dem op ved briksens hovedende.
-"Denne duft vil hjælpe dem igennem de næste par timer, til vi er færdige", hans mørke øjne og dybe følsomme stemme beroligede hende igen.
-"Nu skal De bare ligge og slappe af lidt og så begynder vi".
Monica samlede kimonoen foran sig og begyndte at placere sig på briksen. Med en elegant bevægelse rakte Hr. Zingh hånden frem for, at hjælpe hende.
Efter en tid mærkede Monica, at røgelsen, og musikken satte hende i en bevidstheds-tilstand som hun aldrig havde prøvet før. Hun registrerede alt hvad der foregik i rummet men hun reagerede ikke fysisk på det. Frank tog hende i hånden og gav den et beroligende klem.
-"Det skal nok gå lille skat", sagde han og kyssede hende blidt og dvælende på munden.
Hr. Zingh lavede en åbning i kimonoen der var tilstrækkelig stor til, at han kunne arbejde, men heller ikke mere. Monica lukkede øjnene og gled ind i en slags drømmeverden hvor musikken fra gamben førte hende fra drømmeboble til drømmeboble. Det ene øjeblik var hun ung og nyforelsket og det næste var hun på rejse i fremmede kulturer. Fælles for alle boblerne var, at de havde seksuelle overtoner, af en yderst behagelig karakter. Hun sansede til en vis grad en kriblen på sit venusbjerg, og Franks hånd i sin men hun kunne ikke omsætte det til en fysisk dimension det var som om det kun var hendes hjerne og mellemgulv der levede.
Den gamle Inder rejste sig op og sagde noget til Frank på engelsk.
Frank slap hendes hånd og kyssede hende. Hun mærkede hvordan hendes ben blev adskilt og fornemmede hvordan køligheden fra ventilatoren i loftet ramte hende. Så mærkede hun en kort skarp smerte, og derefter noget koldt, som is, i sit skød.
Frank kyssede hende og hun vendte tilbage til denne verden.
-"Er du der.?", hun hørte Franks stemme. "Det er overstået".
-"Er vi allerede færdig" Monica synes, at hun lige havde lagt sig. Hun så ned og kunne se, at der var lagt en lille ispose i hendes skød. Hr. Zingh var gået ud af lokalet men musikken fortsatte.
-"Det er tre timer siden vi kom", svarede Frank med et smil "du har åbenbart været lidt bedøvet af røgelsen ved dit hoved"
-"Ja det var en pragtfuld fornemmelse. Men den kan jeg fortælle dig om senere", hun følte sig lidt mat.
Der lød en raslen da Hr. Zingh kom igennem perleforhænget.
-"Ah..., den smukke Frue er kommet til sig selv igen", den gamle Inder tog hendes hånd og kyssede den. "Det er blevet uhyre smukt, det er et værk jeg vil være stolt af".
Hr. Zingh vendte sig om og tog et spejl.
-"Hvis de vil være venlig at stige ned, kan de selv se resultatet".
Frank hjalp hende ned og hun samlede kimonoen foran sig. Den gamle gik ud af lokalet.
-"Den er smuk", det kom nærmest som et lille gisp fra Monica, "det er mærkeligt, jeg kan næsten ikke mærke noget.
-"Det er fordi Hr. Zingh sprøjtede noget lokalbedøvende på stederne", sagde Frank mens han beundrede den smukke lotusblomst. Han kunne se, at Monica skød underlivet lidt frem og at hun forsigtigt skilte sine skamlæber for, at se den lille stift der var blevet piercet.
Det gøs lidt i hende ved tanken om hele denne historie. Lige i nuet kunne hun ikke rigtig forstå hvad der var sket. Nok havde hun aldrig sagt nej til et eventyr eller en oplevelse, men det her overgik det meste. Hun kunne fornemme et svagt sug i underlivet og mærkede, at brystvorterne stivnede voldsomt efterhånden som hele historien kørte igennem hendes hoved. -"Jeg må være en lille bitte eksibiszionistisk ellers ville jeg jo nok ikke have gjort det.
-"Der er et lille problem", Frank smilede til hende mens han tog fat om hendes skuldre bagfra og lagde sin hage på hendes ene skulder.
-"Hvad er det", svarede hun lidt fraværende.
-"De næste 14 dage", Frank var lidt tøvende, skal tatoveringen og stiften have ro".
-"Mener du at?" Monica så på Frank
-"Ja...., nul sex...... og nul trusser".
-"De vidste du godt. Din sk**, og det fortæller du mig først nu". Hun vidste ikke om hun skulle blive vred eller grine. Der var visse perspektiver i dette, men 14 dage! "Hævnen bliver min lille skat".
Hun gik ud i det bageste lokale, og tog sit tøj på.

Det blev nogle, af de længste 14 dage i deres tid sammen. En af deres store fornøjelser var nemlig, at Monica gik uden trusser derhjemme og at hun lod Frank se det. Det var en af de ting som til tider fik dem til, at glemme tid og sted på hjemmefronten.
Det værste var de 16 timer i flyet til Danmark. Monica hævnede sig meget grundigt. Hun havde taget en meget kort nederdel på og hun kunne se, at Frank var ved at gå ud af sit gode skind. Han kunne sidde der tæt ved siden af hende uden, at kunne røre.